Niels Munkholm Rasmussen, kandidat til hovedstyrelsen, præsenterer i Folkeskolen num­mer 46 sine tanker om arbejdstid som et alternativ til det bestående. Men det be­stående er desværre netop den traditionelle optællingspolitik, som Niels Munk­holm i egenskab af kredsformand og kongresdelegeret har været ivrig fortaler for lige siden kommunaliseringen i 1993. Siden da har lærerne oplevet en eksploderende arbejdsbyrde, nedbrydning af det psykiske arbejdsmiljø, stille­stående realløn og faldende anseelse. Det synes ikke at anfægte Niels Munkholm.

Det kan godt være, at hovedstyrelsens satsning på begrebet om den professionelle lærer ikke går, når det kommer til stykket. Det vil vise sig, senest ved overenskomstforhandlingerne i 2005. Pointen er imidlertid, at det går slet ikke uden, hvis DLF skal forsvare standens faglige, pædagogiske og organisatoriske interesser.

Går det ikke, rutsjer vi formentlig tilbage i en uhørt hård konfrontation med arbejdsgiverne. Udfaldet af en sådan konfrontation vil i høj grad bero på den moralske støtte og politiske styrke, vi kan hente i det omgivende samfund. Kravet om bedre løn- og arbejds­vilkår til lærerne må derfor nødvendigvis forankres i kampen for en bedre skole snarere end i lærernes særinteresser ud fra den åbenlyse antagelse, at de to anliggender i sidste ende er sammenfaldende. Det er den dyrekøbte erfaring fra de sidste 10 års deroute.