Folkeskolens leder:

Radikale forringelser

Underrubrik

Publiceret

Hvis det lykkes, vil Ole Vig Jensen kunne indskrive sig i historien med to markante sejre: gennemførelsen af en ambitiøs og fremadrettet folkeskolelov - og ødelæggelse af den danske læreruddannelse.

Naturfag, matematik og kristendomskundskab ryger ud som fællesfag. Det samme gør historie, samfundsfag og de praktisk-musiske fag; og pædagogik, psykologi og almen didaktik skæres ned til halv størrelse, hvis Folketinget giver undervisningsministeren lov til at bruge den skitse, der i øjeblikket forhandles om bag lukkede døre. Ole Vig Jensen ønsker at nå til enighed med partierne bag folkeskoleloven, så han kan lægge et forslag om ny læreruddannelseslov frem inden jul. På den måde vil man kunne følge traditionen fra vedtagelserne om Storebælts- og Øresundsbroerne og undgå generende forsøg på argumentation fra interessenter med forstand på sagen.

I et fortroligt papir fra Undervisningsministeriet, som i øjeblikket cirkulerer på Christansborg, foreslås det, at der sker en styrkelse af det fag-faglige, så alle lærere uddannes i dansk og tre fag mere på niveau med de nuværende liniefag. Den del virker på mange måder fornuftig.

Men man har regnet baglæns fra facit. Selv om der er et skrigende behov for en forlængelse af uddannelsen, står Ole Vig Jensen stædigt fast på, at uddannelsen kun må vare fire år. Resultatet bliver en ødelæggelse af læreruddannelsens fundamenter: de almendannende fag og det pædagogisk-psykologiske fagområde.

'Forståelsen af læreruddannelsens forankring i dansk og europæisk kultur (vil) bedre kunne sikres i forbindelse med de egentlige fagstudier, herunder studiet af de pædagogiske fag, end ved at blive isoleret i et særligt forløb', står der i det fortrolige papir. Om det er ministeren eller ministeriet, der her afslører sin egen ikke-forståelse af det kulturelle fundaments betydning for skolen og læreruddannelsen, fremgår ikke, og det er alarmerende, hvis Ole Vig Jensen selv tror på, at en reduktion fra 0,9 til 0,5 årsværk til almen didaktik, pædagogik og psykologi ikke ødelægger noget.

- Det er bare en anden organisering af elementerne, fordi de kommer ind i fagene, forklarer ministeren det til Folkeskolen. Han er tilsyneladende kun optaget af, at der er bred politisk opbakning om en styrkelse af fagene. Men han glemmer helheden og konsekvenserne.

Det er fint, hvis didaktikken ogsåstyrkes i fagene. Men fagdidaktikkens værdi er yderst begrænset, hvis uddannelsen ikke sikrer det gensidige afhængighedsforhold til almen didaktik, til pædagogik og til psykologi. Lærere skal ikke uddannes som faglige mellem-teknikere; de er kulturarbejdere. Det fag-faglige skal være i orden. Men uddannelsen skal stå på et solidt kulturelt fundament, og de pædagogisk-psykologiske fag skal give lærerne analyseredskaber, så de kan stille undervisningsrelevante spørgsmål til sig selv og fagene.

Det, der forhandles om lige nu, er klart ringere end den eksisterende læreruddannelse. Ja, på det pædagogisk-psykologiske område er det såmænd ringere end det udspil om en bachelor-uddannelse, der cirkulerer, og det kan der bestemt ikke siges meget positivt om.

I sandhed et radikalt udspil.

-th

Forslaget er ringere end både den eksisterende læreruddannelse og det bachelor-forslag, der cirkulerer

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.