Kig lige på disse udsagn:

1) Private virksomheder vil have profit ud af det, uanset hvad de gør.

2) Private virksomheder er bedre end det offentlige til at løse en lang række opgaver.

Hvis man synes, det ene udsagn lyder mere rigtigt end det andet, vil man nok være tilbøjelig til at have en på forhånd fastlagt holdning til OPP - Offentlig Privat Partnerskab.

Der mener i alt fald Svend Blæsbjerg, der er borgmester i Trehøje Kommune nordvest for Herning, der som den førte i landet har indgået en kontrakt med et privat konsortium om at bygge og drive en skole.

»Det er ideologisk, andet er der ikke at sige om den sag«, siger han. »De, der er imod projektet, er det udelukkende af politiske årsager. Der er intet dårligt at sige om det, vi er i gang med«.

De er i denne sammenhæng først og fremmest Herningsegnens Lærerforening, der i et offentliggjort notat rejser en omfattende kritik mod kommunens samarbejde med de private leverandører om at bygge og drive en ny skole i kommunens centerby Vildbjerg og mod rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har udarbejdet en rapport om projektet.

Lærerforeningen mener, at projektet er for dyrt, for usikkert og for kommercielt.

»Undervisningsområdet i Danmark bliver mere og mere markedsgjort. Dette projekt giver udviklingen en tand til. Den slags projekter har medvind, men det gælder om at være opmærksom på, hvad de indebærer, og hvor de fører folkeskolen hen«, siger næstformand i den midtjyske lærerforening Lars Dohn.

Pedelproblemer i fremtiden

Et blandt mange forudsete problemer:

»Man regner med, at pedeludgifterne bliver reduceret væsentligt, fordi der indføres en tidsmæssig rådighedspulje. Dermed skulle udgifterne til serviceydelser blive 20 procent mindre. Men enhver lærer ved, hvor vigtig servicelederen er på en skole. Det får negative konsekvenser«, siger Lars Dohn.

Ole Vestenaa er lodret uenig. Han er leder af Vildbjerg Skole, der skal have til huse i de nye bygninger.

»Min vurdering er, at det er nok med 600 timers pedelarbejde om året. Hvad der skal gøres udendørs med hæk og planter, er ikke medregnet. Det område er jeg for øvrigt ligeglad med, bare det bliver holdt«, siger han.

Ole Vestenaa og Lars Dohn er begge medlemmer af Danmarks Lærerforening, der ifølge næstformanden går imod privatisering.

»Der står i DLF's principprogram, at folkeskolen skal være offentligt ejet og drevet. Alene af den grund er vi imod OPP på dette område«, siger Lars Dohn.

»Det er en akademisk diskussion«, siger Ole Vestenaa. »Man kunne lige så godt falde over, at skoler leaser kopimaskiner. Jeg har meget respekt for den lokale lærerforenings arbejde, men når det gælder vores projekt, ved de ikke, hvad de snakker om.«

Gør det, man er bedst til

OPP går ud på, at en offentlig organisation indgår i et tæt samarbejde med private selskaber om en anlægs- og/eller en driftsopgave. Tankegangen er, at man opnår et bedre resultat, fordi man kan udnytte de styrker, der er inden for begge sfærer.

»Hver gang der afsluttes et offentligt byggeri, er der sket overskridelser. Det bliver ikke tilfældet hos os, fordi vi lader nogen, der har forstand på at bygge, gøre det. Så kan kommunen koncentrere sig om at stå for undervisningen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil opleves positivt af lærerne og eleverne, og at skolelederen vil blive glad for at slippe for at skulle styre vedligeholdelse«, siger Svend Blæsbjerg.

Trehøje Kommune samarbejder med et konsortium bestående af entreprenørselskabet MT Højgaard, ejendomsadministrationsselskabet Dan Ejendomme og den tyske bank Nord LB. Aftalen omfatter byggeriet af en skole til 120 millioner kroner og en kontrakt på rengøring og vedligeholdelse af skolen i 30 år med en årlig ydelse på ti millioner.

Lars Dohn mener, at det er højst usikkert, hvad kommunen har at have sine positive forventninger i.

»Eksisterer Nord LB om 30 år, eller skal man til at føre kostbare retssager for at finde ud af, hvem der har ansvaret til den tid?« spørger han. »Det er desuden meget svært at indgå detaljerede aftaler, der strækker sig over så lang tid. Hvem ved, hvad der trænger til at blive skiftet ud, eller hvad der bliver slidt hvor hurtigt?«

Gensidigt ansvar

Ole Vestenaa afparerer.

»Aftalen er indgået ud fra det bedste skøn, og der er gået meget i detaljer. Det er nøje beskrevet, hvordan skolen skal renoveres gennem hele perioden. Det private konsortium kan derfor ikke begynde at spare på udgifterne«.

En retssag bliver ikke aktuel.

»Hvis vi kun får 85 procent af det lovede, er jeg ret sikker på, at kommunen ikke vil betale det årlige beløb for driften. Det gensidige ansvar er sikret«, siger skoleinspektøren.

Kommunen venter at kunne spare ti procent om året på driften, men lærerforeningen er skeptisk over for de økonomiske beregninger.

»I rapporten fra Rambøll hævdes det, at man kan spare betydeligt på rengøring og vedligehold, fordi private leverandører kan tilrettelægge arbejdet bedre. Men hvem siger, at store private firmaer ved mere om pedelvirksomhed og varmestyring på en skole, end kommunens egne folk gør?« spørger Lars Dohn.

Regionaldirektør i MT Højgaard Lars Adamsen kunne svare »det gør jeg«.

Ifølge ham giver et konsortium, hvor der både er finansielle, service- og anlægsmæssige aktører repræsenteret, stor sikkerhed for, at pengene bliver brugt rigtigt.

»Vi har en stor interesse i, at byggeriet får en kvalitet, så det er så holdbart og så rengøringsvenligt som muligt i hele kontraktperioden, fordi det er os selv, der skal stå for opgaven. Derfor bliver det skolebyggeri af meget høj kvalitet«, siger han.

Regionaldirektøren lægger ikke skjul på, at man har lagt mange kræfter i projektet - også mange flere, end kontrakten kan indbringe. Pengene skal komme tilbage ved andre OPP-opgaver.