Jagten efter bindende løfter

Politikere i Nordjylland vil gerne give lærerne mere efteruddannelse og bevare de små skoler, men de er uenige om, hvor pengene skal komme fra

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De smiler. Fra valgplakater, pjecer og oppe fra det lange bord på scenen. Det er onsdag aften. Ni nordjyske kandidater til kommunalbestyrelsen i Ny Hjørring Kommune sidder og gør, hvad de kan for at vinde forældres, læreres og skoleelevers sympati. Lokalafdelingen af Skole og Samfund og Nordkredsen i DLF har indkaldt til vælgermøde om skolepolitik. Målet er klart. Det gælder om at få politikerne til at give valgløfter om skolen, som de vil holde. På bordene ligger pjecer, hvor hver enkelt kandidat har skrevet et oplæg om skolepolitikken i den nye storkommune.

»Nu har vi det på skrift. Da vi skrev det ind, var det meget vigtigt, at der ikke blev rettet et komma eller en stavefejl. Der er ingen, der skal sige, at der er manipuleret med materialet. Det kan bruges, når vi om et år skal se, hvordan skolepolitikken og budgettet er blevet skruet sammen«, siger formand for Nordkredsen Lars Busk Hansen.

Han håber, at panelets deltagere lader sig presse til at komme med endnu flere løfter i løbet af mødet.

Salen på Hjørring Seminarium er fyldt. Op mod 150 har valgt at høre om skolepolitik. Deriblandt 8.a fra Lundergård Skole. De har mødepligt. Vælgermødet erstatter dagens samfundsfag.

Rektor fra CVU Nordjylland Poul Rask skal i rollen som ordstyrer være med til at lokke flere løfter ud af politikerne.

»Med den bette ting, jeg har været igennem med at fusionere seminarier, så vil jeg sige, at det er en stor opgave, I skal på«, advarer han.

Efteruddannelse og nedskæringer

Mere efteruddannelse til lærerne og bevarelse af de små skoler er temaer, som alle politikerne kan blive enige om. Til gengæld er der uenighed, når det kommer til, hvordan man takler de nationale test, og hvor pengene til efteruddannelsen skal komme fra. Både tilhørere og ordstyrer prøver at finde rede på, hvor meget flæsk og hvor mange løfter politikerne serverer fra panelbordet.

»I den kommune, jeg kommer fra, er der kun sat 0,9 procent af arbejdstiden af til efteruddannelse. Det svarer til 20 timer per lærer om året. Hvor meget er i parate til at sætte af?« spørger én direkte.

»Vi bliver nødt til at finde penge til det. Det er nødvendigt. Men jeg vil ikke sidde her og sige hvor meget. Erhvervslivet er i vækst hele tiden, så på trods af skattestoppet er vi i en situation, hvor vi godt kan finde ud af det«, siger Per Harfeld, Venstre.

Socialdemokraterne tør godt sætte en procentsats på.

»Jeg synes, vi skal op på fem procent af lærernes arbejdstid. Det tror jeg slet ikke er et problem. Når lærerne bliver bedre uddannede, kan vi spare på specialundervisning - den såkaldte paragraf 20.2. Det kalder jeg progressiv tænkning«, siger Ole Eskesen, Socialdemokraterne.

Men det vil De Konservatives kandidat slet ikke være med til. Skoleinspektør Rolf Nordsborg fra De Konservative mener, at pengene må komme andre steder fra.

»Man skal ikke flytte penge fra specialundervisningen for at få flere penge til efteruddannelse«, lover han.

Morten Petersen, Dansk Folkeparti, har det mest radikale forslag.

»Vi skal bryde lærernes ansættelse op, sådan at lærerne ikke nødvendigvis er knyttet til en skole, men til hele det nye skolevæsen. Lærerne skal rundt og undervise i det, de er gode til, men som der måske ikke er så mange timer af på en skole. Hvis man kan finde en model, hvor man binder klasselærerne til den enkelte skole og løsgør de andre til at tage rundt, tror jeg, at det vil frigøre tid til lærernes efteruddannelse«. Poul Rask tildeler skiftevis politikerne korte bemærkninger til specialundervisning, de små skolers overlevelse, faglighed, test og meget andet. De svarer og udtrykker stor utilfredshed med, at de ikke har tid nok til at uddybe deres argumenter.

Lipgloss og politik

Pigerne fra 8.a smører langsomt skinnende lipgloss på læberne. Drengene lader hovedet falde ind over bordet eller begynder at skære grimasser. Lærer Lotte Storgaard puffer til et par af dem for at få dem til at melde sig i debatten. Hun bliver mødt af en træt rysten på hovedet.

Nicoline Holm Christensen går i 8.a. Hun sidder på første række og har tydeligt svært ved at bevare koncentrationen.

»Jeg forstår ikke så meget af, hvad de siger. Men jeg finder vel lidt ud af, hvordan sådan noget foregår«, siger hun.

Hendes lærer smiler.

»Jeg synes, det er spændende. Men jeg tror ikke, sådan et møde er noget, der rykker mig. Jeg har taget eleverne med for at få dem tæt på noget, der sker i virkeligheden. Det kan godt være, at de ikke synes, det er interessant lige nu. Men når jeg kommer hjem og forklarer, at nogle politikere sagde, at de synes, der skulle rykkes klasser, og at andre mente, at jeg skulle cykle rundt mellem skolerne, så tror jeg helt sikkert, at de har holdninger til det«, siger Lotte Storgaard.

Formand for DLF's lokalforening Nordkredsen, Lars Busk Hansen, takker af og indbyder samtidig politikerne til endnu en dyst, når den nye storkommune bliver en realitet.

»Jeg hørte, at I vil have mere efteruddannelse, og at I ikke vil lukke de små skoler. Men jeg ved ikke rigtigt, hvad I har lovet. Det svimler lidt i store ting som fremdrift og sådan noget«, slutter han.

»Vi skal bryde lærernes ansættelse op, sådan at lærerne ikke nødvendigvis er knyttet til en skole, men til hele det nye skolevæsen. Lærerne skal rundt og undervise i det, de er gode til« Morten Petersen, Dansk Folkeparti
Powered by Labrador CMS