Det ser godt ud, nyt og lækkert, og vuggestuen ligger lige ved siden af. Men det er ikke billigere end det, vi bor i nu, konstaterer Maria Svan, der er lærer i Hvidovre og lige nu bor med mand og barn i en lejlighed på Christianshavn, som er lige et nummer for dyr. Hun havde håbet lidt på, at en lejlighed i Heklahusene, som Lærernes Pension bygger på Islands Brygge, måske kunne give lidt ekstra luft i økonomien. Men nej, her koster tre værelser omkring 8.000 kroner i leje per måned.

»Det er jo prisen, og jeg er selvfølgelig også interesseret i, at Lærernes Pension tjener penge«, siger Maria Svan og håber på, at de 129 nye lejligheder, som hendes pensionskasse bygger, sammen med de cirka 2.000 andre, der bliver bygget i den nye Havnestad, kan være med til at lette presset på boligmarkedet, så der snart er en familie, der flytter fra en skøn fireværelses andelslejlighed, som hun så kan få lov at købe.

100.000 medlemmers penge

Socialistisk Folkepartis boligordfører Morten Homann foreslog for nylig, at man sikrede velfærden i hovedstaden ved at give lærernes, sygeplejerskernes og pædagogernes pensionskasser reservation på muligheden for at bygge nye boliger i København. Men pensionskasser kan ikke skaffe medlemmerne billige familieboliger:

»Vi har lige rundet 100.000 forsikrede, og når vi bruger en kvart milliard pensionsforsikringskroner på at bygge 129 lejligheder, så har vi alle 100.000 medlemmers penge at tænke på«, siger direktør for Lærernes Pension, Paul Brüniche Olsen, og tilføjer, at det i øvrigt heller ikke ville være lovligt at udleje boligerne under markedsprisen.

De lærere, der har deres pensionsopsparing i Lærernes Pension, kan påvirke selskabet gennem de to såkaldte medlemsfora. I det ene, Medlemsforum Øst, som Københavns-området hører under, har diskussionen om boligmangel fyldt en del de senere år, fortæller formanden, Flemming Ernst, der også er formand for Hvidovre Lærerforening.

»Vi ved godt, at vi ikke kan bygge de her boliger, så de er billigere for lærere. Men hver gang der bliver bygget boliger i København, bliver der lidt mindre pres på boligmarkedet, så på den måde påtager vi os en del af ansvaret«, siger Flemming Ernst og tilføjer, at det jo kan være, at Heklahusene om 20 år har en mere moderat husleje i forhold til markedet. Men at give lærerne i hovedstadsområdet råd til en anstændig familiebolig mener han må være en kommunal opgave. Det ville så betyde, at det var Hvidovre Kommunes opgave at skaffe Maria Svan og hendes familie en bolig:

»Men jeg synes bare, det er rart, at jeg ikke bor det samme sted, som jeg arbejder«, lyder hendes indvending, som Flemming Ernst sagtens kan følge - det er ikke altid lykken at holde forældrekonsultation ind over køledisken i Brugsen.

»Vi har ikke spor svært ved at få lærere til de stillinger, vi slår op i Hvidovre. Men når de har vænnet sig til at være lærer, så får de børn, og så kigger de på hus længere væk, så flytter de, og efter tre-fire år skifter de job til en skole, dér hvor de bor«, siger Flemming Ernst, som mener, at lønnen bør indrettes efter de lokale boligpriser.

Det er to år siden, at Lærernes Pension besluttede, at der nu var så mange penge i ejendomsmarkedet, at det kunne betale sig at bruge pensionskroner på at bygge, selvom det er langt mere resursekrævende at stå for en byggesag end at købe obligationer for 250 millioner kroner. For Paul Brüniche Olsen har det været vigtigt ikke at løbe nogen risici. Det skulle ikke være for langt fra byen med dens forretninger, institutioner og skoler, og det skulle ikke være store penthouselejligheder:

»Vi har jo kunnet snakke sammen med nogle af de pensionsselskaber, der har bygget naboejendommene, og de har fortalt os, at det er toværelseslejlighederne, der er nemmest at leje ud - derfor er der flest af dem«.