Nationen er i dyb krise. Danske skolebørn er afsløret i ikke at være de allerbedste i verden til at læse, til matematik og til de naturvidenskabelige fag. Alvoren hviler tungt over landet. Kloge mænd og kvinder geråder ud i en sand kappestrid om at ordinere den rigtige medicin, så patienten kan blive rask. Baggrunden er undersøgelser foretaget af udenlandske specialister, der er kloge på hver deres felt. Patienten udsættes for en så overstrømmende opmærksomhed, at den behandlingskrævende lidelse, patienten gik til læge med, efterhånden har udviklet sig til en livstruende sygdom.

Al energi koncentreres om sygdommen. Patienten skal tage indtil flere slags medicin, som ingen har undersøgt for bivirkninger, når de tages samtidigt. Kvalme, humørsyge, svimmelhed og træthed er resultatet. Al opmærksomhed er endt med at blive sygdomsfiksering. Prognoserne ser sorte ud for almentilstanden.

Det er vanvittigt. Sådan kan man ikke behandle nogen.

Men en sådan behandling udsættes skolen rent faktisk for i øjeblikket.

Den folkeskole, der til hver en tid skal være opmærksom på at give eleverne den bedste undervisning. Ikke på grund af globaliseringen, betalingsbalancen eller udsigten til små årgange, men fordi en rigtig god undervisning kan være med til at give de samme børn et rigt liv.

Hvor er humøret blevet af i skoledebatten? Der foregår hver dag så meget kvalificeret undervisning i skolen, at nogen sikkert vil påstå, at det er løgn. Der er børn, der engagerer sig. Der er lærere, der anstrenger sig, og der er forældre, der er glade for at sende deres børn i netop den folkeskole, som har så megen bevågenhed. Man skal ikke langt ind i pædagogik- og psykologibogen, før man ved, at motivation, glæde og respekt for opgaven er det, der driver værket.

Kunne skolen få lov at satse på det, vil ingen behøve efterlyse mere faglighed.

Lørdag aften sad en stor del af befolkningen samlet foran fjernsynet for at se showet »Test Nationen«, en såkaldt intelligensprøve af den danske befolkning. Forskellige faggrupper dystede om at score bedst. Fælles for de interviewede deltagere var, at de hver især havde deres stærke sider, men det var holdets samlede resultat, der talte.

Gruppen af kendte og kreative mennesker klarede sig bedst. Den, der scorede højest, var en stand-up-komiker.

Op med humøret.

Det ser ikke så sort ud.