Kære Bertel Haarder.

Jeg har en drøm om, at du i den nærmeste fremtid vil sætte dig godt til rette og lade dig inspirere af "Et nyt læringslandskab". For som bogens redaktører skriver i indledningen, er "tiden moden til at bevæge den pædagogiske debat et skridt op ad den kulturelle udviklingsspiral".

I din ihærdige og oprigtige indsats for at få styr på pædagogikken og dens resultater leder du gennem test, standardiseringer og kanoniseringer skolens udvikling. Så meget mere nødvendigt bliver det at sammentænke denne styring med resultaterne af nyere evidensbaseret videnskab inden for såvel naturvidenskab som psykologi og pædagogik. Glemmer du det, risikerer du at miste unikke kvaliteter i undervisningen, som blandt andet Grundtvig gav skolen i vuggegave. Derfor håber jeg, du læser "Et nyt læringslandskab" sammen med andre debattører og praktikere inden for undervisningssektoren.

Med den risiko det indebærer at præsentere et komplekst indhold på en enkel måde, skal du få et bud på bogens indhold:

En perlerække af artikler, der fra forskellige vinkler minder os om, at den menneskelige hjerne er et produkt af naturlig udvælgelse gennem millioner af år. Derfor er det smart at indrette skoler og andre styrede læreprocesser i forhold til menneskelige evner og egenskaber, der har vist sig særdeles sejlivede.

Gennem bogens artikler argumenteres der blandt andet for følgende karakteristika ved menneskers læreprocesser: At vi lettest husker det, vi lærer, hvis vi kan forstå, hvorfor vi lærer det, og selv kan bruge det til noget. At indre styring i læreprocesser giver en mere effektiv indlæring end ydre styring. At vores hjerne er optimeret til at lære gennem fysisk bevægelse, og at "uhensigtsmæssig adfærd" ofte kan forstås som koblingsfejl mellem hjernens "gamle antagelser" og den nuværende verdens struktur. Desuden fødes vi med forskellige anlæg ind i varierede miljøer og har derfor brug for forskellige input og læringsprocesser for at udvikle os optimalt.

Hvis alt det er rigtigt, så er det ikke nemt, men nødvendigt at indrette skolerne efter det.

Til det formål er det godt at hæfte sig ved et andet af bogens hovedtemaer: Flow. Evnen til at være i flow er medfødt og synes at befordre både nydelse og effektive læreprocesser. For børn er det en helt naturlig måde at tilegne sig verden på, og du kender den garanteret selv: en tilstand af absolut nærvær og fordybelse, hvor skellet mellem tanke og handling, selvet og omgivelserne udviskes, hvor nydelsen ved selve opgaveløsningen er dyb og berigende, og hvor tiden bare forsvinder.

I bogen gives eksempler på, hvordan visse arbejdsformer i danske skoler allerede fremmer den læringsoplevelse hos eleverne. Og bogen beskriver en række miljøkarakteristika, der fremmer muligheden for at komme i flow. Flere af dem falder faktisk godt i hak med dine ideer, for eksempel kendskab til de mål, man arbejder hen mod, tydelig feedback og muligheden for at kunne koncentrere sig.

Men muligheden for at tage selvstændige initiativer, for at styre selv - under ansvar for omgivelserne - og for at tilpasse udfordringer til færdigheder er andre væsentlige kriterier. Overdreven brug af prøver, test og karakterer kan direkte hæmme elevernes mulighed for at opleve flow i skolesammenhæng. Så det gælder om at finde den rigtige balance for både elevernes og lærernes udfoldelsesmuligheder.

En spændende bog, der giver mulighed for at flyve højt på en meget jordnær måde, og som forhåbentlig kommer til at inspirere dig og den danske skoledebat.