Itakt med at en skoleleder skal besidde mange kvalifikationer, vokser kravet til de mennesker, der skal ansætte ham. De skal være mere bevidste om deres krav til den kommende skoleleders faglige og personlige evner. Kun på den måde kan de sikre, at de ansætter en skoleleder, der passer til skolen.

Selv om mange forældre aldrig har prøvet at formulere et stillingsopslag, læse ansøgninger og føre jobsamtaler, har skolebestyrelsen stor indflydelse, når en skole skal have ny leder. Men det er et åbent spørgsmål, om de er i stand til at gennemskue, hvorvidt en ansøger kan løse det komplekse job som skoleleder eller ej. Alligevel sker det yderst sjældent, at lokalpolitikere underkender en udtalelse fra en enig skolebestyrelse.

Skanseskolen i Hillerød tilhører de skoler, der søgte ny skoleleder i sommer. Skolens formand, Niels Kiil, er ikke bleg for at betegne sig selv og de andre forældre i bestyrelsen som rene novicer med hensyn til ansættelser. Nu er skolens kommende skoleleder udpeget, og Niels Kiil synes, at forældrene slap godt fra deres indstilling.

- Man skal være klar over, at en ansættelse starter længe inden, ansøgerne kommer til samtale. Skolebestyrelsen skal have god tid til at diskutere sine krav til den nye skoleleder, inden stillingsopslaget bliver formuleret. Det fik vi, siger Niels Kiil, der i sit civile liv er afdelingsdirektør i Unibank.

- Under vores diskussioner gik det op for os, at vores viceskoleinspektør er stærk til det administrative, så vi har ikke brug for en leder, der er god til at holde regnskab med lærernes arbejdstid. Vi blev også enige om, at vi ikke ville stille krav om ledererfaring, fordi det kunne udelukke ellers kvalificerede lærere fra at søge stillingen, siger Niels Kiil og tilføjer, at det samme vil ske, hvis man kræver, at skolelederen skal have en vis alder.

Et præcist billede

Skanseskolens bestyrelse besluttede, at stillingsopslaget skulle fortælle åbent om skolens store problem: En stigende andel af hjemmene i skolens distrikt søger andre skoler, fordi mange af Skanseskolens elever er tosprogede. I de mindre klasser drejer det sig om over halvdelen af børnene.

- Det var helt bevidst, at vi tog dette afsnit med i opslaget, for vi vil gerne aflive myten om, der går noget fra de andre børn på skolen på grund af to-sprogede elever. Det kommer vores nye skoleleder til at arbejde meget med. Det viste sig da også, at flere ansøgere kom med konstruktive forslag til at løse problemet i deres ansøgninger, siger Niels Kiil, der benyttede samtalerne til at lade ansøgerne uddybe, hvad de ville gøre for at ændre Skanseskolens belastede omdømme. Han spurgte også til ansøgernes erfaring med konfliktløsning og om deres syn på folkeskoleloven.

Niels Kiil er overbevist om, at det var rigtigt af bestyrelsen at arbejde intenst med formuleringerne i annoncen.

- En skolebestyrelse har altid et mål med skolen, så det vil være oplagt at lade det skinne igennem i annoncen, siger han.

På Blæsenborgskolen i Maribo fik skolebestyrelsen ikke tid til at gøre sig så store overvejelser om teksten i stillingsopslaget som kollegerne i Hillerød, da skolens mangeårige leder meddelte, at han ville gå på pension.

Hist og her

Det skete lige før sommerferien, så formand Ella Nygaard Pedersen kunne ikke nå at samle sin skolebestyrelse, inden annoncen skulle være færdig. I stedet mødtes hun med viceskoleinspektøren og lærernes tillidsrepræsentant. De fandt et nummer af Folkeskolen frem og skævede til jobannoncer fra andre skoler.

- Vi plukkede lidt hist og her, og så tilføjede vi selv en beskrivelse af Blæsenborgskolen. Det var svært, fordi skolen er så stor, siger formand Ella Nygaard Pedersen. Skolen tæller 70 medarbejdere og godt 400 elever inklusive en modtageklasse for somaliske elever og en centerafdeling med 60 fysisk og psykisk handicappede.

Tiden til at udforme annonceteksten er langt fra den eneste forskel på ansættelsesproceduren på Skanseskolen og Blæsenborgskolen.

Mens hele den nordsjællandske bestyrelse var med til at indstille Skanseskolens nye leder, er Ella Nygaard Pedersen fra Blæsenborgskolen den eneste forældrerepræsentant i ansættelsesudvalget, der domineres af politikere.

- Hele bestyrelsen burde naturligvis være med til at udpege vores nye skoleleder, men sådan er virkeligheden altså ikke her hos os, konstaterer Ella Nygaard Pedersen.

På den anden side møder hun ikke den store interesse for opgaven hos de øvrige forældre i bestyrelsen.

- Med børn og fuldtidsarbejde har mange svært ved at få tid til at gå til møder hele tiden, så de sætter deres lid til mig, siger Ella Nygaard Pedersen, der også hører til blandt de forældre, der aldrig har prøvet det før. Alligevel føler hun sig fuldt kvalificeret.

- Som pædagog er jeg i besiddelse af god menneskelig indsigt. Samtidig har jeg besluttet, at jeg vil gå efter en skoleleder, der tør prøve noget nyt. Det vil jeg spørge meget til under samtalerne, siger Ella Nygaard Pedersen.

stan