Kommunerne skiller sig i højere grad af med nyansatte skoleledere, der ikke i løbet af kort tid viser, at de magter opgaven.

Nogle bliver flyttet til en anden stilling, mens andre bliver fyret uden varsel. Der er eksempler på, at skoleledere er blevet bedt om at pakke deres ting i løbet af ganske få timer.

Inden for det seneste halve år har Danmarks Skolelederforening registreret fem-syv tilfælde, hvor en skoleleder har mistet sin stilling på den konto. Hertil kommer, at foreningen hver måned får henvendelser fra skoleledere, der er bekymrede for deres fremtid. Tidligere havde skolelederforeningen kun én, højst to, henvendelser om året.

Sagerne har flere fælles træk. De fyrede har højst fungeret som skoleledere i to år, deres forgængere sad i embedet i mindst 15 år, og kommunerne har ikke i tilstrækkelig grad bakket de pågældende skoleledere op, siden de tiltrådte. Lærerne bærer også en del af ansvaret for fyringerne.

- Det viser sig, at der er et højt niveau af uformel ledelse på skolerne. Under den tidligere skoleleder har en lille gruppe lærere 'fået lov' at bestemme. De finder sig ikke i, at den nye leder begrænser deres indflydelse, og så modarbejder de konsekvent vedkommende og benytter enhver lejlighed til at klage over skolelederen, siger sekretariatschef Gert Rosing fra Danmarks Skolelederforening.

Han understreger, at han ikke skyder skylden for de mange fyringer af skoleledere på lærerne. Ganske vist medvirker de til, at samarbejdet aldrig lykkes. Det tunge skyts retter Gert Rosing mod arbejdsgiverne.

- Vi må gå ud fra, at en kommune ansætter den mest kvalificerede til jobbet. Derfor er det forvaltningens opgave at støtte vedkommende i stedet for at gribe til fyring. Ikke alene koster det skolelederen hans job. Han får også svært ved at finde et nyt, for ofte bliver han hængt ud i lokalpressen og kommer til at stå som syndebuk for, at samarbejdet med lærerne ikke fungerede, siger Gert Rosing.

Amatøragtig ansættelse

Med i billedet hører også, at kommunerne ikke er gode nok til at stille krav til ansøgerne til en ledig stilling som skoleleder. Det viser en analyse, som Gert Rosing og Kim Overgaard Schlichting fra konsulentfirmaet Mercuri Urval foretog sidste år på baggrund af 191 opslag til skolelederstillinger i Folkeskolen.

De to konkluderer, at rekruttering af skoleledere tilsyneladende ikke tages tilstrækkeligt seriøst. Eller også er skolebestyrelserne, de kommunale forvaltninger og skolelederne selv ikke dygtige nok.

- Ansættelsesproceduren er amatøragtig mange steder. Det er katastrofalt, når en kommune ikke på forhånd vurderer, om en skole for eksempel har brug for en stærk pædagogisk leder eller for én med særlig indsigt i personaleudvikling og konfliktløsning. Det bør kommunen gøre. Dernæst skal den holde fast i sine krav, også selv om det viser sig, at der ikke er kvalificerede emner blandt ansøgerne i første omgang, siger Gert Rosing.

Når den nye skoleleder er ansat, skal valget gøres synligt for medarbejderne.

- Kommunen må gøre det klart for medarbejderne, at der er tale om et bevidst valg, og at man bakker den nye leder op, tilføjer sekretariatschefen.

Overrasket

Kommunernes Landsforening har ikke registreret et stigende antal afskedigelsessager blandt skoleledere. Det skyldes, at sagerne løses lokalt. Men forhandlingsleder Anders Havkrog vil bestemt ikke afvise, at der er tale om en stigning. Til gengæld er han overrasket over, at sagerne drejer sig om forholdsvis nyansatte skoleledere.

- Hvis skolelederne lades i stikken af deres forvaltninger, har vi del i ansvaret. Derfor må vi gøre kommunerne opmærksomme på, at de skal støtte deres skoleledere, siger Anders Havkrog.

Per Thornberg, fungerende formand for organisationsudvalget i DLF, mener, problemet skal ses i lyset af, at mange ældre skoleledere har forladt deres stillinger i de senere år. Det har givet plads til mange nye ledere, så det kommer ikke bag på ham, at det er dem, sagerne drejer sig om. Det betyder dog ikke, at organisationsudvalget lader stå til.

- Vi hjælper gerne med at løse problemerne, hvis samarbejdet mellem lærere og skoleleder halter på en skole. Det kan den unge leder benytte sig af, hvis han føler sig i klemme. Det gør vi opmærksom på i et brev, som vi netop har sendt til samtlige skoleledere og tillidsrepræsentanter, siger Per Thornberg.

- Men vi rykker kun ud, hvis medarbejderne ønsker det, og kommunen accepterer det. Vi har ekspertisen, men det er til hver en tid kommunens ansvar, at samarbejdsproblemer bliver løst, siger Per Thornberg.

Henrik Stanek er freelancejournalist.