Det går rigtig godt på Højene Skole i et parcelhuskvarter i den nordlige ende af Hjørring. Det er en bogligt orienteret skole, eleverne får gode karakterer, over halvdelen fortsætter i gymnasiale uddannelser, og forældrene er meget engagerede i skolens arbejde. I løbet af 24 timer i 3.cs klasseværelse blev skoleleder Michael Harritslev, lærer Søren Thirup og mor til Ida i 3.c, Gurli Højen, forsynet med bunkevis af ideer frisk fra Christiansborg og omegn til, hvordan skolen kan blive bedre. Men for dem blev det først og fremmest en bekræftelse af, at Højene Skole allerede er på rette vej. For eksempel foreslog Venstres uddannelsespolitiske ordfører Tina Nedergaard, at børnene skulle prøve at skrive og komponere en sang:

»Det har de da allerede prøvet«, kommenterede Gurli Højen.

Musik- og matematiklærer Søren Thirup fleksede sidste år rundt med sine tolærertimer i matematik og sine musiktimer, så han kunne dele de otteårige børn op i grupper og hjælper hver enkelt gruppe med at skrive en melodi. Han er klar til at tænke det kreative og innovative endnu mere ind i sin matematikundervisning, end han gør i forvejen, og give eleverne de redskaber, der skal til, hvis man skal lære noget af at prøve sig frem. Skoleleder Michael Harritslev er også helt med på, at han nu skal i gang med at finde ud af, om det er muligt at få forbindelse med en venskabsskole i Indien eller Kina og tage en pædagogisk snak med skolens lærere om, hvordan man kan blive bedre til at belønne viljen til at løbe en risiko og til at inddrage forældrene mere i undervisningen. Men det fine papir fra de »24 timer for 3.c« kan risikere en skæbne i papirkurven, hvis eleverne fremover skal testes i nationale prøver, der måler på indlæringen af de basale færdigheder.

Må klappe hælene sammen

»Hvis det bliver sådan nogle standardiserede prøver, der måler på det, man har målt på siden den stråtækte, jamen så er jeg jo nødt til at manøvrere i forhold til det. Med den megen medieomtale kan vi simpelthen ikke holde til at lade være«, siger Michael Harritslev.

»Jeg vil meget gerne indgå i en debat om, hvordan vi kan udvikle nogle evalueringsmetoder, der både synliggør, hvor eleven er, og måler på lærerens rolle og også på mig som leder for den sags skyld, men jeg kan godt være bange for, at de test, der kommer, er sådan nogle egentlige statiske prøver. Og hvis det er det, man vil have, så er jeg jo nødt til at klappe hælene sammen«.

»Så er vi nødt til at satse på det sikre«, giver Søren Thirup ham ret i stik imod ånden i slutdokumentet fra projekt »24 timer for 3.c«, som netop lægger vægt på, at man skal belønnes for at turde løbe en risiko.

Formanden for DLF, Anders Bondo Christensen, har en datter, der går i 9. klasse og lige har skrevet et tværfaglige naturfagsprojekt om ernæring, hvor hun blandt andet har duperet sin far med beskrivelsen af proteiners opbygning af aminosyrer:

»Det kan jeg være bange for, at hendes fysik/kemi-lærer ikke tør næste år. Og det gælder også, selvom testresultaterne ikke bliver offentliggjort man skal jo som skole levere de resultater«.

Hjerneforsker Kjeld Fredens har lært de otte 24 timers-deltagere at skelne mellem konvergent og divergent tænkning det er i den sidstnævnte, at de nye ideer opstår:

»Vi har allerede en god læse- og skriveskole vi skal blive endnu bedre til en tænke- og taleskole men det er meget sværere at teste det divergente«, siger Michael Harritslev.

Ting tager tid

Han nød de 24 timers samvær med syv andre skoleaktører i en god stemning af generel enighed. Men én gang undervejs hævede han stemmen nemlig da tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager foreslog, at skolen begyndte »at tage årsnormen alvorligt« og altså på den måde slippe lærerne fri af arbejdstidsaftalens og skoleskemaets snærende bånd:

»Det har vi altså bokset med i fem-seks år det tager tid, og det skal det have lov til at gøre«.

»Vi har for eksempel 810 dansktimer til de første tre årgange, og dem kunne vi jo så vælge at lægge med flest timer i 3. klasse. Men når så børnene skal testes i 2. klasse, skal jeg så bare skrive tilbage til ministeriet, at den kommer i 3. klasse?«

Tina Nedergaard fra regerings- og testpartiet Venstre er ikke så bekymret:

»Vi har jo allerede afgangsprøvekaraktererne, og meningen med de her test er ikke, at de skal bruges til at pege på, at her er en god og her er en dårlig skole. De skal bruges til, at jeg som forælder kan få at vide, om mit barn eller klassen har problemer«.

Michael Harritslev og 3.cs elever, lærere og forældre har valgt at åbne dørene for pressen og politikerne og har også sagt ja til, at Nordjyske Medier indimellem besøger skolen og ser, om de 24 timer har haft en effekt. Men indimellem bliver han meget træt på egne og folkeskolens vegne, når han læser mediernes og politikernes kritik:

»Jeg har ikke noget imod et kritisk blik, men det kunne godt være mere konstruktivt. Man bliver mæt, når man ved, hvor stort et arbejde der gøres«.

kra@dlf.org