Verdens- og europakortene er trukket ned, gardinerne er trukket for, stole og borde er sat i tre små grupper, og langs klasselokalets vægge brænder gadelygtestore tv-lamper. Men det er et klasselokale, 3.cs klasse på Højene Skole i Hjørring den nordjyske by, hvor slagteriet og mælkepulverfabrikken for nylig er lukket, og småkagefabrikken også snart slukker ovnene. Det lokale medieimperium Nordjyske Medier har besluttet at sætte de daglige nyheder om folkeskolens fejl på pause og i 24 timer fokusere på, hvordan folkeskolen kan være med til at sikre, at fremtidens unge kan skabe nye arbejdspladser, i takt med at de gamle job flytter østpå.

»De store danske bevægelser op gennem historien er opstået på grund af pres udefra højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og fagbevægelsen. Måske kan vi nu skabe innovationsbevægelsen«, sagde chefredaktør Ulrik Haagerup, da han bød velkommen til otte udvalgte personer i klasselokalet. Tre skolepolitikere Margrethe Vestager, De Radikale, Tina Nedergaard, Venstre, og Christine Antorini, Socialdemokraterne. To forældre formanden for Skole og Samfund Thomas Damkjær Petersen og mor til Ida i 3.c, Gurli Højen. Tre lærere, formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, skoleinspektør på Højene Skole, Michael Harritslev, og matematik- og musiklærer i 3.c, Søren Thirup.

Bevar enhedsskolen

Som inspiration til de »24 timer for 3.c« er tre »vise mænd« kaldt ind for at give korte oplæg. Professor Niels Egelund flyver selv sit private fly til Nordjylland og leverer det, han er blevet bedt om nemlig en liste over, hvad der er værdifuldt i den nuværende danske folkeskole, når man kigger i de internationale undersøgelser. Det er ikke mindst udviklingsvante, veluddannede lærere og så enhedsskolen, hvor de fagligt svage børn løftes af de kvikke, og de mere skæve børn giver nye indfaldsvinkler.

Lektor Hans Henrik Knoop fortæller om, hvordan lykke i form af tryghed, en fornemmelse af mening med det, man gør, og det rette samspil mellem krav og evner kan skabe det optimale flow hos den, der lærer.

Hjerneforskeren Kjeld Fredens overrasker deltagerne ved at konstatere, at børn ikke er kreative i hvert fald ikke før 10-12-års-alderen. De er nysgerrige, og de er legende, men kreativitet defineret som evnen til at skabe noget nyt og værdifuldt kommer først, når pandelapperne med deres evne til divergent tænkning er fuldt udviklet.

De otte deltagere går i gang med at brainstorme afbrudt af tv-interview til nyhedskanalen 24Nordjyske, radiointerview til radio ANR, middag i skolens kantine og overnatning i et sommerhus i Skallerup Klit.

»Der skal være en skolekultur, som i sig selv er kreativ en ikke-rutinepræget tilgang«, funderer Margrethe Vestager.

»Dynamikken, fleksibiliteten og idérigdommen er til stede blandt personalet her«, siger skoleleder Michael Harritslev. »Der er virkelig sket noget, siden vi har fået teamsamarbejdet, det har givet meget mere dynamik i undervisningen«.

»Der må jeg skamrose min leder«, siger lærer Søren Thirup og giver ham ret. »Det har noget at gøre med relationen mellem ledelse og personale her ved jeg, at jeg trygt kan udfolde mig«.

»Det handler om retten til at fejle«, tilføjer Thomas Damkjær Petersen med henvisning til Hans Henrik Knoops tegninger over, hvor på udfordringsskalaen kreativiteten blomstrer.

Hvordan måler man kreativitet

»Det er tankevækkende, at I her på stedet er nået så langt, at I blot skal forfine kreativiteten i stedet for at skabe den. Man bør finde en måde at måle, vurdere og evaluere det på, så man kan finde de gode eksempler, og andre kan lære af det«, siger Tina Neder-

gaard. »Det er jo et problem, at systemet ikke honorerer det kreative, for resurserne flyttes altid til det, der bliver målt«, siger hun og funderer sig hen imod, at hun faktisk mener, at også det at være en god kammerat, at yde et godt bidrag til fællesskabet og modet til at stille sig frem og tale til en forsamling er kompetencer, som burde bedømmes formelt i den danske folkeskole.

»Det vil også betyde, at de, der søger ind på erhvervsskolerne og måske er bogligt svage, får en stolthed med sig fra folkeskolen. Alt det kommer jo ikke med, når man søger en praktikplads i dag«, siger hun og tilføjer, at hun altså ikke har spurgt Bertel Haarder endnu. Hun er ny ordfører på folkeskoleområdet og erkender, at hun endnu ikke ved så meget om, hvad der foregår inden for, hvad hun kalder »the black box«, altså i selve undervisningen:

»Men når så mange heroppe i Nordjylland dropper erhvervsuddannelsen efter fem eller ti ugers grundforløb, så har folkeskolen altså ikke været god nok til at kompensere for en socialt svag baggrund«.

Anders Bondo tror ikke på, at kreativitet og innovation kan eller bør måles:

»Vi skal evaluere på alle de elementer, der er forudsætningen for kreativitet at eleverne er fagligt dygtige, trygge og selvstændige«, siger han og tager fat på de mere konkrete forslag:

»Lederen garanterer, at han er i 3.c mindst hver 14. dag, og lærerne i 3.c formulerer, hvilke forventninger de har til ledelsen«.

If you cant beat them, join them

»Få en venskabsklasse i Kina eller Indien«, foreslår Margrethe Vestager. »If you cant beat them, join them!«

»Lav om på organiseringen af elevrådet giv eleverne nogle kompetenceområder og nogle penge«, foreslår Thomas Damkjær Petersen.

»Se efter, hvor 11-tallet ligger hos den enkelte elev«, siger Christine Antorini.

Med et skud kaffe og Mozartkage, adskillige kuglepenne og bærbare computere i aktion og en stribe forbehold for, at 24 timer ikke er ret lang tid, og at det er 100 procent op til de voksne omkring 3.c på Højene Skole, om ideerne skal blive til virkelighed, blev det til sidst til et slutdokument, som de otte deltagere står inde for. Et dokument, der handler om, at det er i samspillet mellem aktørerne, at udviklingen sker, og at forudsætningen er tillid. Det handler om at turde stå på tæer, selvom man risikerer at falde.

»Jeg kan godt blive helt rørt, når jeg ser folk lægge deres egen historie til side og forsøge at lytte til hinanden for at nå frem til noget, som er vigtigere end dem selv«Chefredaktør Ulrik Haagerup om politikeres og organisationsfolks samarbejde i 24 timer»Jeg kan godt ærgre mig over, at jeg ikke er kommet i tanke om noget så oplagt som en venskabsklasse i Kina eller Indien her har jeg siddet og fedtet rundt i Norge og Sverige!«Skoleleder Michael Harritslev om Margrethe Vestagers forslag