Elever bør dannes i medier

Det er skolens opgave at give elever nogle redskaber til at erkende, hvad de har med at gøre, når de spiller computerspil

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Computerspil fylder så meget i elevernes hverdag, at skolen må undervise dem seriøst i emnet, så de kan opnå en højere bevidsthed om de nye medier og være i stand til at vurdere dem kritisk. Det mener lærer og skolebibliotekar Ella Myh-ring fra Højby Skole i Odense, der sammen med kolleger er aktivt engageret i at udvikle metoder til at inddrage spillene i undervisningen på en fornuftig måde.

Hun henviser til Fælles Mål for dansk, hvor der står, at computerspil kan indgå i faget i alle faser. Der står bare ikke hvordan, og der er ikke bevilget hverken specielle resurser til spil, kurser eller maskiner, der er stærke nok til at køre spillene.

»Litteraturen har længe haft monopol på at være dannelseselementet i danskfaget. Men i dag indgår også film og tegneserier i undervisningen. Det vil være naturligt, at computerspil bliver en integreret del af danskundervisningen, så eleverne kan opnå det, man kan kalde mediedannelse«, siger Ella Myh-ring.

Det er skolens opgave at give eleverne nogle redskaber til at erkende, hvad de har med at gøre, ligesom vi lærer dem at skelne mellem litteratur af værdi og triviallitteratur, mener hun, og derfor indgår udvikling af undervisningsmetoder og -materialer, der indbefatter spil, i skolens udviklingsplan for it-området.

Stort potentiale

»Det er naturligvis ikke sådan, at vi bare lader børnene spille computerspil i timerne, på samme måde som de spiller derhjemme. Der skal arbejdes seriøst og fagligt med dem, som vi gør med alle andre elementer i undervisningen. Men der er et meget stort undervisningsmæssigt potentiale i spillene«, mener Ella Myh-ring. Som eksempel fortæller hun om et forløb, der begynder med, at børnene spiller et spil i to timer, men med en bunden opgave, de skal forholde sig til, samtidig med at de spiller.

»Det kan være at finde en god baggrund eller et godt miljø i spillet, som de kan arbejde videre på, eller finde inspiration til et plot til en historie, de skal fortælle bagefter, efter at vi har undervist dem i kendetegn ved novellegenren«.

Hun og kollegerne har også gode erfaringer med at træne mundtlig fremførelse i form af rollespil, som børnene udviklede på baggrund af et computerspil. Eller man kan lade eleverne anmelde deres yndlingsspil eller få dem til at beskrive, hvordan man spiller det, i en stil, der måske rykker lidt mere end »fortæl om din sommerferie«.

Se på sin lærerrolle

»Man kan da sagtens træne miljøbeskrivelse på baggrund af spil som Sims 2 eller Harry Potter-spillet«, siger Ella Myh-ring. »Og desuden kan et oplæg ud fra et spil være meget motiverende for de elever, der plejer at række hånden op og sige, at de er færdige, når de har skrevet to linjer«.

Kan lærerne finde ud af at undervise i computerspil? Mange viger vel tilbage, alene på grund af at de ikke har så gode tekniske færdigheder som eleverne?

»Her er der virkelig brug for, at man ser nøje på sin egen lærerrolle. Lærere er vant til at have det fulde og hele overblik. Men i moderne undervisning må man lære at leve med, at man godt kan undervise i noget, man ikke selv mestrer teknisk. Der går ikke noget af læreren, fordi han eller hun må spørge en elev, hvordan man kommer forbi en forhindring i spillet«, understreger Ella Myhring og påpeger, at lærerens rolle er at sætte eleven i stand til at reflektere ved at finde pædagogiske indfaldsvinkler i stoffet. Ikke at levere de færdige svar på alting.

»Man skal turde gribe situationen i flugten og give eleverne mulighed for at være med til at styre processen, samtidig med at man selv beholder det didaktiske overblik«, siger hun.

Spil er kommet for at blive

Lærere skal spille computerspil, ligesom de skal læse bøger, mener Ella Myhring. For naturligvis kræver det forberedelse at bruge spil i undervisningen. Men efter hendes mening behøver læreren i mange tilfælde blot at kende spillet i grundtrækkene. Man behøver ikke at spille et spil til ende det er formentlig heller ikke muligt, for handlingen er ikke lineær, så spillet kan sluttes på mange måder.

»Man er selv med til at skabe handlingen, så næste gang man spiller spillet, udvikler det sig på en helt ny måde. Det er en af de ting, som læreren må gøre sig klart. Der findes ikke en masterfortolkning af spillene«.

Nogle begreber og fortolkningsmetoder kan man hente fra litteraturundervisningen. Men langtfra alle. For computerspil er anderledes. Fascinerende, og foruroligende måske. Men de er kommet for at blive. læserbrevsskribent