17 elever iført overtøj, huer og hætter sidder bøjet over deres opgaver i det lille klasselokale.

»Hvordan staver man til adopteret og psykolog?« spørger en elev, og lærer Bente Godsk skriver ordene på tavlen.

»Hvad er et resumé i forhold til et referat?« spørger en anden. Eleverne har fået få minutter til at skrive et resumé af Susanne Biers film »Den Eneste Ene«, som de lige har set.

Undervisningen i 10.P (Pratisk) skifter hurtigt. Der er ingen grund til at skrive i lang tid, da mange af eleverne har svært ved at formulere sig skriftligt eller ved at stave. Derfor skriver de resumé på fem minutter. Hellere skrive flere gange i kort tid, så det ikke når at blive en rigtig dårlig oplevelse for dem, der har svært ved det.

Flere af eleverne har gået på en efterskole for ordblinde sidste år, nogle kommer fra specialklasser, og de har alle valgt 10.P, fordi de ønsker at komme ud i praktik i en del af skoletiden i år. I alt er der 41 elever i 10.P, der er delt i to klasser.

Kameravinkler og berettermodel

»Vi vil ha' pause nu!« »Hvornår har vi fri?« Der er uro i klassen, men Bente Godsk og lærer Jytte Roued Pedersen tysser og sætter næste aktivitet i gang. Gruppearbejde to og to. De har inddelt grupperne.

»Sæt filmen ind i berettermodellen«, lyder én opgave. »Vælg en scene, se den igen og beskriv kameravinkler og opbygning«, »Skriv om Susanne Bier og hendes arbejde«, er andre opgaver. Der er fremlæggelse i den følgende lektion.

Berettermodellen bliver tegnet på tavlen, og to elever fortæller, at filmen handler om to par, der har svært ved at få børn. Det er anslaget.

»De adopterer hende der - et eller andet«, forklarer den ene.

»Mgala«, råber flere i klassen.

»Ja, og under en ansigtsbehandling finder Sus ud af, at hende dullen, hun behandler, er sammen med Sonnyboy. Det er konfliktoptrapning og uddybning, da Sus finder ud af, at Sonny er sammen med den anden dame. Point of view er, da Sus og Niller møder hinanden, og klimaks er på hospitalet, hvor alle finder ud af, hvem de elsker. Brylluppet er udtoningen«, fortæller de to elever. Klassen klapper.

Næste gruppe skal give personbeskrivelser af Lizzie og Niller.

Anderledes skole

»De kræver alt muligt her. Det boglige er blevet sværere«, fortæller Kim Nielsen, der er elev i 10.P.

Han vil være smed og skal nu starte i praktik to dage om ugen.

»Jeg går her for at blive noget ældre og lære noget mere«.

Han synes ikke, at skole-hjem-samtalen forleden gik særlig godt, men han giver de andre ret i, at lærerne er positive.

Gitte Schmidt har gået på privatskole tidligere og synes, at der er meget larm og pjat i denne klasse.

»Jeg går her for seriøst at følge med i undervisningen, men det er svært, når her er så meget larm. Hvis nogle ikke gider at være her, så burde de blive hjemme. Jeg går her for at få bedre karakterer. På min tidligere skole var jeg den dårligste i klassen, men her er jeg i den bedre gruppe«, siger Gitte Schmidt.

Hun skal i praktik på et plejehjem. Hun vil gerne arbejde med mennesker, men ved endnu ikke i hvilken slags job.

»Ved introen spurgte lærerne, hvilke krav vi havde til undervisningen, og vi skulle tale om den gode skoleoplevelse«, fortæller Marlene Schlüter.

Det var meget anderledes, synes både Marlene og Gitte. Og meget dejligt. De havde begge en god skole-hjem-samtale forleden, hvor de fik en masse rart at vide.

»Der er gang i lærerne her. De kan være med på sjov og vitser og vil noget andet, end vi er vant til«, siger pigerne.

Marlene Schlüter gik på efterskole sidste år og går her, fordi hun skal finde ud af, hvad hun vil i fremtiden. Hun planlægger at blive pædagog og skal i praktik i en børnehave.

Undervisningsskift

»Vi arbejder altid med mange skift i undervisningen«, forklarer lærer Bente Godsk.

»Lidt fælles klasseundervisning, lidt fremlæggelse og lidt gruppearbejde. Eleverne er en meget blandet skare. Mange af dem har ikke en 9.-klasse-afgangsprøve, fordi de er blevet fritaget. Nogle blev fritaget i alle fag, og vi har en del elever fra ordblindeefterskolen. Her skal de have 10.-klasse-afgangsprøve, og det får de fleste. Faktisk var det den praktiske 10. klasse, der havde det højeste gennemsnit i fysik her på skolen sidste år. De var ikke så mange, men de lå godt i faget«.

Hun fortæller, at et par af eleverne på holdet er egnede til gymnasiet, men at de har valgt 10.P, fordi de vil ud i praktik i en del af skoletiden.

hl@dlf.org