Københavns Kommune har planlagt en strukturændring for institutioner og folkeskoler. Det indebærer blandt andet, at Frederikssundsvejens Skole skal lukke 1. august 2008. Lærer Emilie Klubien har arbejdet på skolen i ni år.

Hvordan er det at arbejde på en skole, der skal nedlægges?

»Man skal passe på, at man ikke mister modet og sin faglighed, så man bare lader stå til. For det kan man ikke være bekendt af hensyn til sin faglighed og over for eleverne. Men skolen føles lidt som en strandet hval, der bare ligger og puster, nu hvor kolleger og leder finder andet job. Det mest deprimerende er nok, at der ikke bliver taget ordentlig hånd om vores videre færd ud i arbejdslivet. Rygtet siger, at vi skal søge job som alle andre på den skole, hvor eleverne flytter til. Men hvis de har gang i nedskæring, så vil de nok hellere have en ny lærer i stedet for mig, der har været ansat i kommunen i ni år«.

Hvordan er stemningen i din klasse?

»Da jeg startede efter sommerferien, var der 15 elever i min klasse, men nu er der kun ni. Det er jo de resursestærke forældre, der hiver deres børn ud med det samme. Og i forvejen er vi et belastet område med mange tosprogede og socialt svage elever«.

Hvad har du tænkt dig at gøre?

»Alle siger jo hele tiden, at hvis drømmejobbet kommer, så skal man tage det. Men drømmejobbet er jo her. Jeg har allermest lyst til at blive og lukke stedet ned på ordentlig manér. Men det er ikke sjovt at være et sted, hvor folk forsvinder«, siger Emilie Klubien.

mrm@dlf.org