Løn efter elevpræstationer

Engelsk lærerorganisation har vundet retssag mod undervisningsministeren om nyt lønsystem

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den engelske højesteret har netop givet landets undervisningsminister én over snuden for at gennemføre reglerne for de engelske læreres nye præstationsløn helt uden om parlamentet og det rådgivende organ School Teachers Review Body. Men højesteretsdommen vil tilsyneladende kun forsinke gennemførelsen af det nye lønsystem en smule, vurderer den største engelske lærerfagforening National Union of Teachers, der havde trukket undervisningsministeren i retten.

Næsten 200.000 engelske lærere har søgt om at bryde gennem det hidtidige lønloft og få en lønstigning på i første omgang 2.000 engelske pund årligt, cirka 25.000 kroner. For at komme i betragtning skulle man have et bestemt antal point i det eksisterende lønsystem svarende til en anciennitet på syv-ni år. Lærerne skulle inden 5. juni udfylde et meget stort og omfattende spørgeskema, hvori de gennem karakterer og prøveresultater skulle dokumentere, hvordan deres undervisning havde forbedret elevernes standpunkt. Lærerne skulle også dokumentere en bred viden om deres fag, at de planlægger deres undervisning i henhold til elevernes behov og anvender 'passende strategier' for deres undervisning og styring af klassen, at de anvender deres kendskab til elevernes hidtidige standpunkt til at sætte nye mål, samt at de tager ansvar for deres egen professionelle udvikling.

Der har været stor modstand mod systemet blandt lærerne, men National Union of Teachers opfordrede ikke desto mindre sine medlemmer til at søge om at bryde gennem lønloftet - dels fordi de ellers ville vinke farvel til de 2.000 pund, dels fordi det vurderes, at man vil have sværere ved at skifte job, hvis man ikke har ansøgt om at være med. Men samtidig slæbte fagforeningen altså undervisningsministeren i retten.

Spionere mod kolleger

Højesteret tog den 14. juli stilling til to punkter. For det første konstaterede dommeren, at undervisningsminister David Blunkett havde 'smuglet' en voldsom reform i lærernes ansættelse igennem uden om parlamentet og uden om det rådgivende organ School Teachers Review Body. For det andet omstødte dommeren det pålæg, ministeriet havde givet lærerne om at hjælpe skolelederen med at vurdere, om kollegerne levede op til kravene til den ekstra lønportion. Ministeriet havde simpelthen i et nyhedsbrev offentliggjort det som en tilføjelse til lærernes øvrige opgaver. Ifølge fagforeningen National Union of Teachers forlangte ministeren dermed af de engelske lærere, at de skulle spionere mod og angive hinanden.

I retten forsvarede ministeriet sig med, at det bare betød, at afdelingsledere skulle hjælpe skolelederne, men Højesteret var ikke i tvivl om, at teksten forlangte af alle lærere, at de skulle assistere i vurderingen af deres kolleger, og at de fire dage, ministeriet havde givet fagforeninger og andre relevante parter til at reagere, var alt for lidt, når det gjaldt så væsentlig en ændring af lærernes arbejdsvilkår.

I National Union of Teachers er man langtfra sikker på, at højesteretsdommen vil få stor betydning for de vilkår, som bliver for det nye lønsystem, men her betragtes sejren alligevel som stor og principiel.

'Højesteretsafgørelsen vil blive en milepæl i historien som særdeles betydningsfuld ikke blot i forsvaret for lærernes snævre interesser, men for vitale menneskerettigheder. For når regeringer tror, at love kan overholdes eller undviges efter deres forgodtbefindende, er demokrati og frihed alvorligt truet', skriver fagforeningens generalsekretær Doug McAvoy i et åbent brev til sine medlemmer.