Seminariet var det første sted, Flemming Jensen lugtede til scenelivet og opdagede sit talent for at optræde. Her var der andet end timerne, der trak.

'På mange seminarier kører der jo alt muligt kreativt fra lerkastning til os, der gik og lavede teater og revy for de andre. Og vi gjorde det vist meget godt. I hvert fald gik det meget ud over undervisningen', husker han.

En af vennerne syntes, at de var så gode, at han hentede en flok over for at lave sommerunderholdning på sit bornholmske værtshus for at lokke kunder til. Det gjorde de et par sæsoner, og betalingen var, at de fik lov til at bo gratis i et sommerhus. Det var afsættet for Flemming Jensens revykarriere.

En sommer blev han nemlig shanghajet til revyen på Rottefælden i Svendborg. De havde tradition for at introducere en amatør hver sæson og havde udset ham.

'Dengang var det fedt at lave revy. Folk vidste, hvad der rørte sig i samfundet, og kunne forholde sig til det, vi lavede, selv om det var politisk. Nu er revyen blevet et show - det er forfærdeligt', siger Flemming Jensen.

Han kan ikke holde ud, hvis han ikke får intelligent respons på de ting, han laver. Det gjaldt, både da han var lærer og i hans liv som entertainer.

Alle er idioter

'Som lærer kunne jeg kun undervise de store elever. Man skal kunne tale med dem. De skal kunne forholde sig intellektuelt til det, man siger - ellers er jeg hjælpeløs', fortæller Flemming Jensen. Og han mener, at det samme kan siges om det publikum, han møder. Som lærer kunne det lade sig gøre kun at undervise de store elever, som han kunne have en dialog med, men i hans scenekarriere var sagen en anden. På et tidspunkt var han ved at gå til på grund af mangel på intelligent respons.

'I revyerne kommer man tit til at optræde for berusede mennesker - de har jo ofte spist middag først. I sådan nogle situationer er det begrænset, hvor nuanceret man kan være. Efterhånden tror man, at alle er idioter. Og i tv får man slet ikke nogen respons fra sit publikum', siger han.

Men Flemming Jensen blev reddet fra at drukne i den fornemmelse, da han begyndte at tage ud for at holde foredrag.

Reddet af foredrag

'Når man er ude til foredrag, spørger folk om alt muligt begavet, og det er jo de samme mennesker. Så tænker man: 'Nå, de er alligevel ikke idioter'. Det er genialt at tage ud til foredrag, selv om det er enormt hårdt. Og det var i sidste øjeblik, jeg blev sendt ud til det. Ellers var jeg blevet uhelbredeligt sur'.

Men han mener stadig, at revyerne er fortabte i det Danmark, der eksisterer i dag.

'En nation defineres af dens fælles referenceramme. For eksempel kan glæden ved fodbold være en del af dansk identitet. Og en revy er faktisk et godt redskab til måling af denne størrelse. Folk bliver nødt til at vide, hvad det er, revykunstnerne refererer til, for at det fungerer. Men der er adgang til så meget information i dag, at folk ikke ved det samme - og selv om der er mere viden end nogen sinde, har folk aldrig været mere uvidende. Revyerne kan i dag kun bruge ugebladsstof - det er det eneste, vi har som fælles referenceramme. Det er ren forarmelse. De, der står ved grænserne og er bange for, at der kommer fremmede ind og ødelægger vores samfund, skulle tage at se indad i stedet', siger Flemming Jensen.

Sygdom i samfundet

Ugebladene er også en del af en anden skævvridning i samfundet. Ifølge Flemming Jensen har det at være kendt og komme i ugebladene fået en helt forkert betydning for mange.

'Alle vil være popstjerner i dag. Det er en stor sygdom i samfundet, at kendthed er blevet en værdi i sig selv. For mig er det ikke et mål at blive kendt. Det er et problem at blive det. Men desværre findes der en masse medløbermedier, der glorificerer det at være kendt', siger han og refererer til diverse realityprogrammer.

For ham handler det at stå på en scene ikke om opmærksomhed. Det handler om at have noget på hjerte - noget, man vil formidle. Men på mange måder synes han, at formidlingsprocessen er vendt om i dag. Mange medier har ifølge ham været med til at vende afsender/modtager-forholdet på hovedet på grund af markedskræfterne. 'De laver alle mulige analyser for at finde ud af, hvordan man for eksempel rammer bredest med et tv-program. Det bliver ingenting godt af. Det bliver den laveste fællesnævner. Tænk hvis Michelangelo hele tiden havde rendt rundt og spurgt, hvad folk gerne ville have på væggene i Det Sixtinske Kapel. Så var det jo blevet noget lort. Eller hvis man i en samtale hele tiden svarede det, man troede, den anden ville høre. På den måde er kommunikationen vendt om og alle budskaber fortabte. Som afsender skal man turde tage chancen og have noget på hjerte. Så må man bare håbe, der er nogen til at modtage', siger han.

Glad for sit valg

Flemming Jensen er ikke parat til at drive med strømmen. Han har netop hentet et meget politisk stykke hjem fra London, som han glæder sig til at sætte op på Nørrebros Teater. Der er noget at kæmpe for i hans branche, og han er glad for, at han tog beslutningen om at skifte lærergerningen ud med et liv på de skrå brædder. Også selv om han egentlig var glad for at være lærer.

'Jeg havde regnet med, at lærer var det, jeg skulle være. Det med revyer startede som noget, jeg syntes var sjovt om sommeren. Men det ene tog det andet, og pludselig tog det for meget tid', siger han.

På et tidspunkt underviste Flemming Jensen samtidig med, at han var med i revyen på Rottefælden i Svendborg. Når han havde fri fra Trørødskolen nord for København klokken 15.00, sprang han ud i bilen og kørte den lange vej til Svendborg, hvor han røg direkte på scenen. Han var hjemme igen klokken 3.00 om natten, og næste morgen stod han foran eleverne uden den store forberedelse.

'Jeg har aldrig planlagt mit næste skridt, men jeg holdt op med at være lærer, fordi det andet greb om sig - og jeg syntes jo, at det var sjovere. Og jeg er glad for min beslutning, når jeg ser, hvordan mine gamle venner og kolleger i lærerfaget er blevet mishandlet, siden jeg gik', konstaterer han.

Karriereforløb

Seminariet i 70'erne. Her lavede han revy og teater for og med studiekammeraterne.

Siden lavede han sommerrevy på vennens værtshus på Bornholm, og herfra gik det videre til revyen på Rottefælden i Svendborg, hvor han var to år fra 1979, samtidig med at han underviste i folkeskolen.

Bagefter kom han til Aalborgrevyen og Børne- og Ungdomsafdelingen hos Danmarks Radio. Da tv kom ind i billedet, droppede han folkeskolen. Hos Danmarks Radio kom blandt andet Nissebanden til verden.

Herefter har det ene grebet det andet. I dag laver han efter eget udsagn en blandet landhandel af teater (både på og bag scenen), skriveri (bøger, skuespil og tv) og foredrag.