Debat

Dansk Folkepartis citatfusk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolens leder i nummer 20 fastslås det på korrekt og sober vis, at det er grundloven, der forhindrer et forbud mod foreningen Hizb ut-Tahrir. Det har fået Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti til at forfatte et indlæg i nummer 25, hvor han på primitiv måde forsøger at argumentere for det modsatte synspunkt, samtidig med at han beskylder Folkeskolen for at bringe urigtige oplysninger.

Det er ikke Folkeskolen, men derimod Skaarup, der bringer usande oplysninger, idet han citerer grundlovens paragraf 78, stykke 2, som han påstår lyder således: »Foreninger, der virker ved eller opfordrer til vold, kan opløses ved lov«. Men det er citatfusk af den groveste art. Den korrekte lovtekst lyder: »Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom«.

Det første, der falder i øjnene, er, at citatfuskeren har udskiftet ordet »dom« med »lov« (der turde jo nok være forskel?), men herudover har han udeladt hele det afsnit, der indeholder paragraffens pointe, nemlig formuleringen: » eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende «.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Sagen er den, at de folk, der skrev grundloven, ikke var idioter; de kunne glimrende forestille sig, at der ude i fremtiden kunne være mennesker, der ville forsøge at forbyde foreninger af den ene eller den anden årsag, og det måtte derfor forhindres.

Det er egentlig paradoksalt, at Peter Skaarup går så varmt ind for grundloven, da den jo (gudskelov) sætter en effektiv bremse på den udvikling, som han ønsker.

Powered by Labrador CMS