Flot men dyr

Aalborg Seminarium stræber efter at gøre uddannelsen af lærere mere realistisk

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aalborg Seminarium stræber hele tiden efter at gøre alle fag til pædagogiske fag. Derfor skal emner som lærerrolle, lærervirksomhed og læreropgaver styre fagene, og både fagfag, liniefag og de pædagogiske fag skal hænge bedre sammen.

Det skal sikre, at de studerende bliver så godt rustede til livet som lærer som muligt. Derfor var historielærer og udviklingsleder Per Nytrup straks med på idéen, da de to studerende, Eva Andersen og Birgitte Jensen, præsenterede idéen om at undervise elever som en del af deres afsluttende eksamen i fire fag.

- Vi er tit for ambitiøse i vores undervisning på seminariet, og så bliver den alt for teoretisk og svarer derfor slet ikke til den virkelighed, de studerende vil møde som lærer i folkeskolen, siger Per Nytrup og tilføjer, at det ikke er nok at skrive pæne ord om, at de studerende i løbet af deres uddannelse skal overveje, hvad lærervirksomhed er.

- Hvis vi virkelig vil diskutere lærervirksomhed med de studerende, bør de kunne tage udgangspunkt i praktiske erfaringer. Vi skal naturligvis ikke lave læreruddannelsen om, så vi modellerer den efter folkeskolen i dag, men vi skal gøre den mere realistisk. Derfor skal vi have en bedre dialog med lærerne i folkeskolen. Det får vi kun ved at arbejde sammen med dem, som vi har gjort omkring den undervisning, som Eva og Birgitte foretog forud for deres eksamen, siger Per Nytrup.

Alligevel regner Per Nytrup ikke med, at det vinder indpas, at de studerende skal til praktisk eksamen i fire fag. Eksamensformen kræver en meget stor indsats af alle parter, både studerende, praktiklærere og seminarielærere og censorer. Og så er det en dyr eksamen.

- Alene censorerne er dobbelt så dyre som normalt. Hertil kommer udgifter til materialer i undervisningen, blandt andet fødevarer, uld til håndarbejde og ture ud af skolen. Men modellen er god, så måske kan vi begrænse den til færre fag. Det behøver ikke at være et tværfagligt forløb som i Evas og Birgittes tilfælde. Vi bør i hvert fald kunne få praktikken og eksamen til at hænge bedre sammen end i dag, siger udviklingslederen fra Aalborg Seminarium. Hun understreger, at modellen kræver, at de studerende er i praktik i deres liniefag på fjerde årgang og også gerne på tredje.

Inspirerende for censor

Svend Lorenzen var censor i historie, og han lagde både mærke til Eva Andersens og Birgitte Jensens undervisning og elevernes arbejdsform. Det brugte han under eksaminationen.

- Jeg talte med et par af eleverne, og de ville gerne fortælle, om det de lavede. Men de var også klar til at gå ind i en dybere samtale om tingene. Det viser, at Eva og Birgitte er i stand til at engagere eleverne. Det gjorde mig nysgerrig, så under eksaminationen spurgte jeg til, hvad de havde lagt vægt på i deres undervisning for at gøre eleverne interesserede i emnet, siger Svend Lorenzen fra Odense Seminarium.

Han synes, at det var meget inspirerende at se Eva Andersen og Birgitte Jensen anvende deres teorier i praksis. Han mener dog ikke, at det gjorde hans job som censor lettere.

- Nej, de faglige profiler blev knap så skarpe under eksaminationen, fordi Eva og Birgitte var oppe i fire fag på en gang. Men de ligger naturligvis på er ret højt fagligt niveau, når de kan mestre så mange fag på en gang, siger Svend Lorenzen, der venter at møde eksamensformen igen. Dog ikke så ofte.

- Projektet kræver et meget stort stykke arbejde af de studerende, så de fleste vil nok fortsætte med at vælge den traditionelle løsning, siger han.

Ifølge specialkonsulent Gerhard Jaspersen i Undervisningsministeriet sker det yderst sjældent, at studerende søger om dispensation til at gå til eksamen på andre måder end dem, som bekendtgørelsen umiddelbart giver lov til.

stan