Thorkild Simonsen (Socialdemokratiet), næstformand i Kommunernes Landsforening (KL), forstod ikke, at det skulle være nødvendigt at trykke stemmesedler, men sekretariatet turde ikke lade være.

Stemningen på partiernes gruppemøder ved KL's delegeretmøde torsdag og fredag i sidste uge antydede nemlig, at der måske var et snævert flertal for Ishøjs borgmester Per Madsens (Socialdemokratiet) forslag om, at folkeskolelærerne i lighed med andre kommunalt ansatte skal opholde sig på arbejdspladsen 37 timer om ugen.

De konservative havde således brugt det meste af deres gruppemøde til at diskutere Per Madsens forslag kontra KL's bestyrelses afværgeforslag. Der var overvældende flertal for Per Madsen.

I Venstre-gruppen gik bølgerne også højt, 'men det lykkedes vist Evan Jensen (KL's formand, redaktionen) at dreje stemningen over mod bestyrelsens afværgeforslag', som en kilde udtrykte det.

På socialdemokraternes gruppemøde, hvor også finansminister Mogens Lykketoft (Socialdemokratiet) og statsminister Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokratiet) var til stede, handlede snakken derimod om de igangværende bloktilskudsforhandlinger mellem KL og staten.

- Først til sidst kom vi ind på forslaget fra Ishøj. Per Madsen erklærede sig tilfreds med bestyrelsens forslag - og så var den ikke længere, sagde Thorkild Simonsen.

Det endte da også med, at Per Madsen næste dag gik på talerstolen og trak sit forslag, der havde følgende ordlyd:

'Det henstilles til Kommunernes Landsforening, at efter at lærerne er blevet kommunalt ansat, bør der ske en normalisering af lærernes arbejdstid på arbejdsstedet i lighed med de øvrige kommunalt ansatte.'

Herefter kunne der stemmes om bestyrelsens forslag. Men så sprang Jens Christian Vangsgaard (Venstre), Sydthy Kommune, pludselig op på talerstolen.

- Jeg troede, at Per Madsen var mere af et mandfolk. Jeg vil gerne genoprette hans forslag. Det kan ikke passe, at en sløjdlærer skal have én time til forberedelse, sagde Jens Christian Vangsgaard.

Hvorved han blandede to ting sammen: Per Madsens krav om lærernes fulde tilstedeværelse på skolen og KL-forhandlernes krav om en differentiering af F-faktoren ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Iskold borgmester

Men ordstyreren Thorkild Simonsen var iskold. Han satte Per Madsens forslag til afstemning. Der var syv-otte stykker for. Det kunne klares med håndsoprækning, hvorefter forsamlingen vedtog bestyrelsens forslag, der lyder således:

'Idet KL's delegeretmøde udtrykker forståelse for Ishøj Kommunes synspunkter, finder man, at henvendelsen skal indgå i overvejelserne i forbindelse med forberedelsen af overenskomstforhandlingerne, men at det samtidig må anses for væsentligt at få tilvejebragt et bredt dækkende erfaringsgrundlag baseret på de senest aftalte ændringer af arbejdstidsreglerne og på de udviklingsforsøg, der er aftalt iværksat.'

Formand for DLF, Anni Herfort, der var gæst påårsmødet, kaldte afværgeforslaget for en 'fornuftig landing'.

Ishøj-forslaget blev altså ikke til noget, men debatten afslørende en massiv tendens blandt de kommunale politikere. De vil have, at lærerne underviser mere og forbereder sig mindre. Et krav, som Anni Herfort Andersen lige så klart afviser.

Forud for delegeretmødet havde der været rygter om, at nogle kommuner ville stille forslag om, at KL skulle rejse sag mod DLF for overenskomstbrud ved afvisningen af de decentrale lønmidler. Det skete imidlertid ikke.

Om de omdiskuterede penge til computere til skolerne - 130 millioner kroner i 1997 - siger Mogens Lykketoft:

- De 130 millioner til informationsteknologi er regnet ind i de kommunaløkonomiske forhandlinger på forhånd. Men det betyder ikke, at de er øremærkede. Vi vil ikke kontrollere, om pengene nu også bliver brugt til computere, men det tror jeg, at de bliver. Det politiske pres er stort.

- Fint, så ved vi, at pengene er dér, kommenterede Anni Herfort.

Hun så dog hellere, at nogle af pengene blev konverteret til efteruddannelse og brugbar undervisningssoftware.