Nogle skoler har tilsyneladende forstået at løse problemet med mobning, mens det på andre er over halvdelen af eleverne, der føler sig mobbet.

Det er en af forskernes konklusioner på det danske materiale, der ligger til grund for den internationale WHO-undersøgelse 'Health Behaviour in School-Aged Children', der netop er offentliggjort.

Omkring 4000 elever fra 45 skoler i Danmark har deltaget i undersøgelsen.

- Der er enorme forskelle. På nogle skoler siger under 15 procent af eleverne, at de bliver mobbet, mens det er over 50 procent på andre. Vores hypotese er, at man nogle steder har taget mobning alvorligt og har fået bekæmpet problemet, siger sociolog Bjørn Holstein. Han har sammen med læge Pernille Due ved Københavns Universitets afdeling for socialmedicin stået for indsamlingen af data fra eleverne.

Forskerne har lavet et indeks for mobning, som de er gået ud fra. En slags mellemvej. Her viser det sig, at 25 procent af eleverne jævnligt er blevet mobbet inden for det seneste skoleår, mens 75 procent ikke er blevet mobbet.

- Tallene kunne have været anderledes, hvis vores udgangspunkt var anderledes. Men vi har valgt at definere en mellemvej, som vi går ud fra, fordi vi synes, at analysen er vigtigere end tallet for hvor mange, der bliver mobbet, siger Bjørn Holstein.

Inden spørgeskemaerne blev udformet endeligt, var forskerne rundt på nogle skoler for at afprøve spørgsmålene og tale med eleverne. Blandt andet fortalte eleverne dem tydeligt, at mobning ikke er det samme som drilleri. De fleste elever skelner. Mobning er noget vedholdende. Det er langt værre end drilleri, og ofrene for mobning føler sig ofte ensomme og holdt udenfor.

Har ondt i livet

Hverken ofrene eller udøverne af mobning har det godt, viser det danske materiale.

Forskerne deler eleverne op i fire grupper. Omkring 55 procent er veltilpassede, de mobber ikke og bliver ikke selv mobbet. Så er der en gruppe på omkring 20 procent, der mobber andre, men ikke selv bliver mobbet. Ofrene for mobning udgør omkring 12 procent, og så er der en både-og-gruppe på 13 procent. Denne gruppe er jævnligt blevet mobbet inden for det seneste skoleår, og den har også selv deltaget i mobning i samme tidsrum.

- Ligesom der er store forskelle på skolerne, er der enorme forskelle på de fire grupper af elever. I gruppen af ofre finder vi typisk elever, der selv synes, at de klarer sig godt i skolen, men de er ikke glade for deres liv. De føler sig ensomme og hjælpeløse, og de har ofte smerter som hovedpine, mavepine og ondt i ryggen. Vi tror, der er tale om psykosomatiske symptomer. De har 'ondt i livet', siger Bjørn Holstein.

- Ofrene har problemer med kammeraterne, men de har det godt med deres forældre. Flere data styrker iagttagelsen af, at de klarer sig godt i skolen men ikke er glade for deres liv. Det er sådan, de oplever det, viser tallene.

Usunde livsglade mobbere

I gruppen, der mobber andre, men ikke selv bliver mobbet, findes en ophobning af elever, der synes, de klarer sig dårligt i skolen. De kan ikke lide at gå i skole, men til gengæld er de glade for livet. Gruppen domineres af drenge, og det er i denne gruppe, man finder en stor andel af tidlige rygere og alkoholforbrugere.

- Det samme billede ses i den internationale undersøgelse. Det at mobbe andre er en sundhedsmæssig risiko. De elever har en risiko for at udvikle en usund levevis senere. Vi påstår ikke, at der er en årsagssammenhæng, men der er en sammenhæng, som vi må studere nærmere, for det samme viser sig i tallene fra de andre lande, siger Bjørn Holstein.

I gruppen, der både er ofre for mobning og også selv mobber andre, er der en stor del af eleverne, der synes, de klarer sig dårligt i skolen. Samtidig er de kede af livet, føler sig ensomme og hjælpeløse, presset af lektier, og de føler ringe interesse fra lærere og forældre.

- Denne gruppe synes ikke, at de får støtte hos hverken forældrene eller lærerne. De føler sig ikke bakket op og har ingen tillidsforhold til voksne. De har det generelt dårligt. Måske har vi tidligere hørt, at børn, der mobber, også selv har det dårligt, men nu har vi danske data, der viser det, og det har vi ikke haft tidligere.

Mobning er helt uafhængigt af socialgruppe. Det er ikke elevernes sociale og økonomiske forhold, der betyder noget. Kun ét sted i undersøgelsen ses der klasseskel, nemlig en voldsom ophobning af helbredsproblemer og smerter i den laveste socialgruppe.

- Specielt i familier, hvor begge forældre er arbejdsløse, ser vi børn med helbredsproblemer. Flere børn i disse familier har smerter hver dag, og især pigerne har symptomer. Hvis vi sammenligner med en funktionærfamilie, er der cirka dobbelt så mange børn af arbejdsløse, der ofte har smerter, end der er i funktionærfamilien, siger Bjørn Holstein.

Må ikke bagatelliseres

- Mobning er et alvorligt problem. Set fra en sundhedsforskers vinkel er det ikke noget, der kan bagatelliseres. Hvis du er 11 år og jævnligt bliver mobbet, såer det meget alvorligt og noget, der påvirker dig meget. Når det så på vores tal ser ud som om, der er nogle skoler, der ikke rigtig kender til mobning, så må der være noget, de andre skoler kan lære her, siger forskeren.

I den internationale WHO-undersøgelse lå Danmark på en førsteplads, når det handlede om at karakterisere sine kammerater som rare og hjælpsomme. 75-77 procent af de 15-årige mente, at deres kammerater var rare og hjælpsomme. Men Danmark lå også meget højt i sammenligning med de andre lande, når det handlede om elever, der selv havde deltaget i mobning af andre. 75 procent af de 15-årige drenge og 53 procent af pigerne i samme aldersgruppe havde deltaget i mobning inden for det seneste halve år.

- Det kan lyde som en modsætning, at man mobber andre og synes, at kammeraterne er rare og hjælpsomme, men det er ikke nødvendigvis de samme børn, der kommer med disse to udsagn. Og hvis det er de samme børn, der siger de to ting, så kan det handle om, at klassen er tryg, og man har det godt med klassekammeraterne, mens man bliver mobbet af elever fra andre klasser eller selv mobber andre på skolen, siger Bjørn Holstein.

Han fortæller, at det er forskernes opfattelse, at børnene tager spørgsmålene meget alvorligt, når de får udleveret sådan et spørgeskema. Det viste forundersøgelserne, hvor forskerne var ude og tale med eleverne. Der blev helt stille i klassen, når eleverne nåede til spørgsmålene om ensomhed, om at føle sig udenfor, om mobning, og hvordan de har det med deres krop. Det er spørgsmål, der går tæt på.

Et af de sværeste spørgsmål at besvare for eleverne var i øvrigt spørgsmålet, om hvem de bor sammen med. De mange 'pap'-fædre, -mødre og -søskende gør det tilsyneladende svært at besvare.