Forskning

Skoleledelse kræver mange hænder i dag

Hver gang der blæser nye vinde i skolepolitik, ændrer skoleledernes opgave sig. Men allerhelst vil skolelederne gerne tættere på undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antallet af formelle mellemledere ser ud til at være faldet i skolen. Samtidig kommer der hele tiden nye vejlederfunktioner ind. De såkaldte resursepersoner er blevet en vigtig brik i skoleudvikling, og de kommer til at fungere som en slags uformelle mellemledere.

Skoleledelse er en uoverskuelig opgave

Skolernes ledere skal lige nu også forholde sig til frihedsforsøg, fornyet fokus på dannelse, bæredygtighed og professionelle læringsfællesskaber. Hvordan skal de skabe mening i det hele for sig selv, for lærerne og for eleverne.

Myriader af uformelle ledere

Folkeskolen Forskning  har talt med en række forskere om resursepersonernes roller, om hvad mening betyder i skoleledelse, og hørt, hvordan et lederteam arbejder med dagens udfordringer. Vi tager også et kig baglæns i tid på ledernes skiftende krav. Forskerne er enige om, at skoleledelse er spændt voldsomt ud mellem forskellige poler. Mere end hvad en leder kan løfte alene.

Meningsmæglere

Men hvad siger skolelederne selv? Skolelederforeningen har spurgt dem, hvordan de reelt fordeler deres typiske 40-55-timers arbejdsuge, og hvordan de gerne ville fordele tiden. Svarene fortæller, at 70 procent af lederne ikke har tid til at være tæt på undervisningen. De bruger væsentligt mere tid på administrativ ledelse og elevsager om inklusion, end de selv ønsker. Kunne lederne vælge, ville de bruge en langt større del af deres arbejdsuge på strategisk og pædagogisk ledelse.