Valg af ti delegerede fra fraktion 5 (Lærerstuderendes Landskreds) til Danmarks Lærerforenings kongres for perioden 1.11.2001-31.10.2003

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der udskrives herved valg af ti delegerede fra fraktion 5 (Lærerstuderendes Landskreds - kreds 183) til Danmarks Lærerforenings kongres for perioden 1.11.2001-31.10.2003.

Kandidatlister med 4 suppleanter samt mindst ti og højst tyve stillere skal være Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, 1467 København K, i hænde senest tirsdag den 28. august 2001, kl. 16.00.

Kandidat- og stillerlister kan rekvireres ved telefonisk henvendelse til Danmarks Lærerforening, telefon 3369 6300, Organisationskontoret, eller til Lærerstuderendes Landskreds, telefon 3393 9424. Lister kan også rekvireres ved skriftlig henvendelse til Danmarks Lærerforening, Organisationskontoret, Vandkunsten 12, 1467 København K, eller til Lærerstuderendes Landskreds, Vester Voldgade 104, st. tv., 1552 København K.

Indkommer der kun ti gyldige kandidatforslag, er disse kandidater valgt uden afstemning.

Indkommer der mere end ti gyldige kandidatforslag, afholdes der valg, som følger reglerne for delegeretvalg i DLF's vedtægter. Kandidatforslagene vil blive offentliggjort i både Folkeskolen og 'LL-nyt' i uge 38 (17.9.-23.9.2001). Stemmesedler skal derefter afleveres senest onsdag den 24. oktober 2001, kl. 16.00.

De nærmere oplysninger vil blive meddelt enten i Folkeskolen, 'LL-nyt' eller ved brev til hvert enkelt stemmeberettiget medlem i fraktion 5 - Lærerstuderendes Landskreds.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF