Pris til Folkeskolen

Artikler om unge læreres flugt fra skolen belønnet med pris fra Dansk Fagpresse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Nye lærere dropper folkeskolen', sådan lød overskriften på den første af en række artikler, som journalistpraktikant Pernille Aisinger og journalist Karen Ravn gennem det sidste halve år har skrevet i

Folkeskolen.

Artiklerne gav genlyd i landsdækkende aviser, radio og tv.

Derfor kunne et prisudvalg under Dansk Fagpresse - en forening for danske fagblade - heller ikke undgå at lægge mærke til de to journalisters arbejde.

Hvert år uddeler Dansk Fagpresse en journalistisk pris - Anders Bording Prisen. Foruden prisen kan der også uddeles op til tre plaketter til journalister eller fagblade, der har evnet at skabe debat. Plaketterne gives som en anerkendelse for en særlig indsats.

Sidste onsdag modtog Folkeskolens to journalister Anders Bording Prisens Plakette. Dommerkomitéens formand, Svend Erik Pedersen, sagde ved overrækkelsen, at emnet er et eksempel på et foreningsanliggende med offentlig interesse.

'Det kan man vist roligt sige, lærernes arbejde har. Børnenes - de unges - uddannelse optager os alle. I en grad, der ikke bare gør det til et internt rekrutteringsanliggende. Det kom det så også til. To journalister på Folkeskolenbeskrev situationen - med aktuelle nyheder, human stories om unge læreres kvaler, ledsaget af dokumentation i tørre tal', sagde Svend Erik Pedersen ved overrækkelsen.

Fagblade mod fremmedhad

Selve Anders Bording Prisen gik i år til projektet 'Fagblade mod fremmedhad'. 12 akademiske fagblade har sammen skabt en artikelserie om etniske minoriteters problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet.

'Det er første gang i fagpressens historie, at vi har set et initiativ som dette', sagde dommerkomitéens formand.

Journalist Kurt Westh Nielsen fra 'Ingeniøren modtog' også en plakette for sine artikler om teknologiske problemer, der vedrører den enkelte. Journalist Claus Clausen fra 'Lederne' modtog en plakette for en artikelserie om stress blandt ledere.

maria