På falderebet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En yndig og frydefuld sommertid, oh glæde. Endnu en vinter så lang besejret. Og hvem ved, måske får vi pragtfuld hedebølgesommer i år.

Uigenkaldeligt sidste fagfordelingsmøde på skolen overstået.

Billeder fra de mange års fagfordeling ved skoleårets slutning trænger sig på - helt tilbage til de unge års angst og bæven for, om nu de gamle tog alle de gode timer. Kombinationen rugbrød på bordet/skindet på næsen intakt kan nok kræve sit. Men også senere var der alt for god grund til uro og bekymring. I mange år var der på min skole oceaner af gymnastiktimer til taknemmelig accept, til gengæld bævende kø ved engelsktimerne.

Efter mere end tyve år som gymnastiklærer kan der komme en dag, hvor stemmebåndet slides ned, hvor spring over hest føles som en bedrift, og hvor minder om store, kropsdovne piger, der skal fritages, da de menstruerer tre uger hver måned, fylder sindet. Det var mere end svært at komme ud af. Efter mit livs sidste gymnastiktime svor jeg, da jeg ryddede mit skab i omklædningsrummet, at jeg aldrig ville se en gymnastiksal for mine øjne resten af livet. Med lethed har jeg holdt løftet.

Så blev jeg formningslærer af nød et par års tid. Lige inden faget af ukendte årsager blev omdøbt til billedkunst. Sekundet, efter at jeg havde slået øjnene op de frygtelige torsdagsmorgener, løb til hjernen. 'Åh nej, formningsdagen'. Der var selvfølgelig også et par vilde drenge, der ikke sådan lod sig forme. Jeg mener selv, at det var de to længste år i mit liv. Fik derefter held til at bytte om med biologi, godt, men snart blev faget forvandlet til misfostret 'natur/teknik', som vist alle hader, så var jeg på afgørende vis skredet. Der må være måde med galskaben.

Men nu i dag. Aldrig mere skæbnetunge afgørelser. Med lette fjed forlod jeg stedet.

På vej hjem købte jeg lige en enkelt napoleonskage.

Syrenerne står med bristefærdige knopper, og paradistræet i baghaven er et drømmesyn i overdådigt blomstervæld. Det er tiden at studse skvalderkålene og kæle for jordbærrene.

Der findes øjeblikke af sublim nydelse.

Else