'Ledelse gør en forskel', var temaet for det første afholdte årsmøde i Lederforeningen DLF med et i øvrigt meget velafviklet og flot sammensat program. Under aftenarrangementet kom debatten ved bordene endnu en gang til at dreje sig om, hvorvidt det er rigtigst at placere folkeskolens ledere i DLF eller i Danmarks Skolelederforening?

Det er vel ikke til at blive uenig i, at ledelse gør en forskel. Ledelse skulle gerne gøre en positiv forskel. Det må være meningen! Men det sker, at situationer i skolen giver mig anledning til refleksioner over, om vi er enige om, hvordan skolen skal ledes, eller om der skal være ledelse i skolen. Det er dog fastslået i folkeskoleloven, at der er lærere og ledere ansat med forskellige opgaver og ansvar. Der har her i bladet været artikler og kommentarer på debatsiderne, der har omtalt ledelsen i skolen både positivt og negativt.

Ledelse er magt, uanset om den gør en positiv eller negativ afgørende forskel. Det er en magtfaktor, der er synlig for lærerne i skolens almindelige dagligdag gennem ledelsens varetagelse af både den administrative og pædagogiske del af skolen. Det er helt ned i de konkrete situationer, at ledelsen bliver synlig i såvel det, den gør, som det, den ikke gør - eksempelvis hvad ledelsen gør, når forældre kontakter skolen, når børn henvender sig om - eller til - lærere, når en medarbejder synes, at ledelsen skal kende til de personlige forhold, fordi de her og nu har indflydelse på arbejdssituationen.

Der er meget forskellige holdninger til ledelse i skolen blandt de ansatte, men naturligvis også blandt de kongresdelegerede i DLF. Holdningerne spænder fra, at ledelse ikke er nødvendig eller er et onde, man må døjes med, fordi lærerne kan det hele selv, måske bortset fra nogle administrative opgaver, til en holdning om, at ledelse giver retning, skaber rum og træffer beslutning, så skolen vedbliver med at være en spændende arbejdsplads for lærere, fordi der er en erkendelse af læreres forskellighed, hvorfor der er brug for, at én kan skære igennem. Ledere skal vise og udøve magt, men samtidig have det fælles værdibaserede som fundament og undgå at lave skole på mindste fællesnævner.

Derfor er det nødvendigt, at der tænkes og diskuteres over ledernes placering i DLF forud for kongressen, fordi resultatet af kongresbeslutningerne får indflydelse på lærernes hverdag og fremtidige hverdag. Hvad er skolen bedst tjent med?

Jeg har tidligere skrevet, at det er vigtigt, at skolelederen har en lærerfaglig baggrund både uddannelses- og erfaringsmæssigt, fordi de pædagogiske opgaver i skolen på alle niveauer er de vigtigste! Det er vigtigt, at lederne selv har oplevelser og erfaring fra de situationer, som lærere kommer i. De administrative opgaver kunne godt løses af medarbejdere med anden uddannelsesmæssig baggrund - endda med en afgørende positiv forskel for skolen.

Magten er til stede, og nogle mener, at ledelsesopgaverne kan løses af en generalist i ledelse, men det er børn, ansatte og forældre ikke bedst tjent med. Det kan måske give bøvl at have både ledere og medarbejdere i samme fagforening, men det må kunne løses strukturelt. Styrken ligger i stedet i at sikre så gode arbejdsvilkår for både ledere og lærere i skolen, at der er faglige og pædagogiske rum til at varetage de forskellige opgaver i, og i at kunne fastholde en intern interesse for lederstillinger. Lærere i skolen skal kunne se, at det er sjovt og attraktivt at være leder. Lærere skal have ledelse, der kan sparre professionsidealerne. Hvis vi ikke kan finde disse rum, kan Danmarks Skolelederforening blive et organisatorisk alternativ for ledere - og ledere uden læreruddannelse, men med pædagogisk og didaktisk kompetence erhvervet på anden vis, en mulighed på sigt. Så der er brug for, at kredsformænd over hele landet udvikler et positivt samarbejde med skolelederne, samt at Lederforeningen får en mere selvstændig organisering/frihed omkring lederspørgsmål i DLF.

Marianne Kondrup er skoleinspektør på Løjt Kirkeby Skole