Statministeren åbnede ballet nytårsaften.

Siden har det ikke skortet på initiativer, hvor man i tænketanke, på konferencer og i arbejdslejre har kunnet kloge sig på, hvordan målet skulle nås.

Sidste skud på stammen er FutureCamp, hvor Erhvervsministeriet havde indbudt 33 særligt fremsynede personer til at komme med konkrete visioner og forslag til regeringen.

www.futurecamp.dk

Problemet er bare, at det er så svært at være visionær på kommando, og især når der ikke rigtig er bundet nogen økonomi i halen på visionerne.

Men al ære og respekt for forsøgene på at vende idéer og tanker i luften.

Et af de overordnede spørgsmål lød:

Skal Danmark lade sig styre af digitaliseringen?

Eller skal Danmark styre digitaliseringen?

Et debatindlæg på FutureCamps websted svarer sådan på det spørgsmål:

'Det er næsten for simpelt et spørgsmål, FutureCamp ønsker svar på. Hvem tror Danmark, at han/hun er? Hvem tror seriøst på, at nogle få mennesker kan styre digitaliseringen? Hvor godt styrede musikindustrien digitaliseringen af musik? Napster versus EMI, Sony. Der står stadig et-nul til Napster. Jeg håber ikke, at de 33 erhvervsfolk har brugt en hel weekend væk fra familien på at overveje, hvorledes Danmark skal styre digitaliseringen. Dette er ikke muligt. Glem det. I stedet handler det om, hvordan vi får det bedste ud af det, som digitaliseringen bringer med sig'.

Det er jo ikke det halve løgn.

Slip kræfterne løs. Se på, hvordan den generation, der er vokset op med teknologien, bruger den - og lær af det. Alt for meget teknologisk udvikling er drevet af, at man har tænkt på, hvordan vi kunne overføre gamle måder at gøre tingene på til nye midler. Sådan er det ikke. Nye midler kræver nye måder, og nye måder kræver nye midler.

Et forslag fra FutureCamp lyder: Læg skolernes lærebøger på internettet.

Jamen hvad mener de?

Bliver en lærebog bedre eller anderledes af at blive digital?

Vi har mange udmærkede lærebøger, og der kan godt være en pointe i at digitalisere for at kunne bruge dem som e-books (elektroniske bøger), men det er der ikke noget særligt i.

Det særlige kommer først, når vi for alvor ser på og lærer af den måde, børn og unge skaber deres egne læringsnetværk på, hvor de lærer, så det basker.

Forleden havde jeg lejlighed til at iagttage en flok 13-14-årige, som ville have gang i en spillerunde i netværk.

Fredag eftermiddag kommer de slæbende med deres egne computere under armen, stiller dem op og begynder at koble sammen.

De ved ikke en pind om netværk. Så det virker selvfølgelig ikke.

Hvad gør de? De bøvler på, gør de? De prøver og prøver, de ringer til nære og fjerne bekendte - og til sidst lykkes det. Ved at stykke hinandens viden og erfaringer, programstumper og hardware sammen lykkes det.

Bagefter spiller de med og mod hinanden, de lærer af hinanden, de udvikler strategier.

De flytter sig.

De lærer.

Hvis bare vi kunne bruge den samme læringsmodel, når det gælder de ting, vi/samfundet gerne vil have, de lærer.

Og vores læremidler skal leve op til den model. Det er ikke et spørgsmål om at lægge bøgerne på nettet.

Læremidlerne skal være byggeklodser, som eleverne kan bygge og konstruere deres viden med. De skal ligge på nettet, så de er tilgængelige på ethvert tidspunkt og fra ethvert sted. Og de skal stimulere til samarbejde og vidensdeling.

Hvordan ser sådanne læremidler ud?

Det ville have været fint, hvis 33 kloge hoveder havde givet et bud på det, for der er virkelig brug for, at der er mange, der tænker over den sag.

Så skal vi nok selv digitalisere lærebøgerne - hvis vi altså finder det nødvendigt.

Denne uges NETopNU er skrevet af Hjørdis Beier