Alle kan anmelde på folkeskolen.dk

En af nyskabelserne er muligheden for at hægte sin egen kommentar på en artikel eller anmeldelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til Folkeskolener knyttet omkring 80 dygtige og velkvalificerede anmeldere, hvoraf de fleste selv underviser i det fag, de anmelder bøger og materialer til. Men derfor kan du jo godt være uenig med en anmeldelse, eller du kan have draget nogle erfaringer i dine første forsøg med et nyt undervisningsmateriale, som andre kunne have gavn af. Derfor er en af nyskabelserne på www.folkeskolen.dk, at alle kan hægte en kommentar på en anmeldelse. Den lille ekstraanmeldelse forbliver i bunden af anmeldelsen til gavn for fremtidige læsere. På samme måde kan du hægte en kommentar i bunden af en artikel på folkeskolen.dk

I bunden af artiklen eller anmeldelsen finder du en lille blyant. Hvis du er oprettet som bruger og logget ind, kan du klikke på blyanten, så popper der et vindue op, hvor du kan skrive din kommentar.

Af pladsmæssige årsager kan Folkeskolenikke altid bringe anmeldelser af nye materialer, så hurtigt som vi gerne ville. De vil fremover blive lagt på nettet, så snart de er klar. Klik på 'Anmeldelser' i den øverste lysegrønne bjælke på forsiden af folkeskolen.dk

Her kan du søge på hvad som helst - efter fag/emne, på et ord ('Søg i alt'), efter bogens/materialets titel, forfatterens navn, anmelderens navn eller anmeldelsens overskrift.

Men du kan også vælge at få serveret de anmeldelser, du har mest brug for, på et sølvfad. Du kan oprette dig som bruger (under 'Log ind' i den lysegrønne bjælke), hvor du kan vælge lige de fag eller emner, du har brug for i dit daglige arbejde. Så ligger de nyeste anmeldelser altid parat til dig, når du har logget dig ind og klikker på 'Bibliotek'. Du kan også vælge at få tilsendt en mail med de nyeste anmeldelser inden for dine fag.