Et nyt årtusinde - et nyt dansksystem - Vi søger en gruppe på mindst to, der har ideer til og mod på i tæt samarbejde med forlaget at skabe et dansksystem til 1.-3. klasse. Et hårdt, men spændende arbejde . . . Gyldendal Undervisning'.

Sådan lød en annonce i Folkeskolen i januar 1998, da forlaget søgte forfattere til et nyt system, som sendes på markedet i foråret 2001.

Et halvt hundrede lærere reagerede på annoncen og sendte en beskrivelse af, hvordan de mente, at fremtidens dansksystem skulle se ud. Efter en grovsortering var der en lille håndfuld tilbage, og i dag sidder de to udvalgte lærere fra Holbæk, Jan Johansen og Jytte Nørgaard, og sveder over de sidste detaljer i det første materiale til deres nye dansksystem, som skal ligge klar til endelig layout og illustration til sommer. Det nye dansksystem har foreløbig fået arbejdstitlen 'Anna og Otto'.

Forud er gået to og et halvt år med intenst arbejde og mødevirksomhed med forlagsredaktøren, konsulenterne samt tegneren og layouteren.

Det nye begynderlæsesystem er ved at være på skinner.

Forlaget Alinea gør det, Malling Beck gør det, Gyldendal gør det.

Udgiver nye dansksystemer, som frister lærerne i 1., 2. og 3. klasse med nye måder at lære børnene at læse på: elementmetode, helhedsorienteret læsemåde, sprogstimulerende aktiviteter, skrivning . . . Og nogle af dem nøjes ikke med at udgive et enkelt system.

Gyldendal udgiver i foråret 2001 tre dansksystemer. Det ene er det splinternye dansksystem med Anna og Otto. Det andet er en gennemgribende revision af det ti-femten år gamle og meget udbredte system 'Dansk i . . .', som nu hedder 'Ny dansk i . . .', og som er nået til femte klassetrin. Det tredje er systemet 'Digtning og Dansk', som fra næste år vil gå ned til første klasse med et begyndermateriale, der hedder 'Nisserne i Ådal'.

Redaktøren er selv lærer

Folkeskolen følger i en række artikler 'Anna og Otto' på den lange og trange vej fra idé til udgivelse. I denne artikel er det forlagsredaktøren, der fortæller om, hvilke tanker man gør sig på et forlag, når det vil sætte et nyt dansksystem i værk: hvordan finder redaktionen frem til forfatterne, hvilke overvejelser gør de sig med hensyn til læsemetoder, hvordan sikrer de systemets kvalitet og holdbarhed i en tid, hvor børn og læsefærdigheder er til konstant debat?

Mikael Pedersen er redaktionsleder for danskudgivelserne og en af sprogredaktionens seks redaktionelle medarbejdere på Gyldendal Uddannelse. 'Anna og Otto' er 'hans' projekt forstået på den måde, at det er ham, der har ansvaret for, at der i sidste ende kommer et langtidsholdbart dansksystem ud af de to forfatteres anstrengelser.

Mikael Pedersen har selv arbejdet som lærer i ti år, og sideløbende med sit arbejde tog han en bifagseksamen i dansk fra Københavns Universitet. For seks år siden blev han ansat som forlagsredaktør på Gyldendal. Et arbejde, han brænder for, og som - med hans interesse for dansk - er et ønskejob.

'Vi sætter et nyt system i gang for at fylde paletten ud, for vi vil gerne have et komplet tilbud til dansklærerne, uanset hvilket læsesyn de har. Med 'Anna og Otto' får vi et system, der kan repræsentere et nyt årtusinde, og som lægger sig i den brede mellemposition, hvor man plukker fra flere metoder på én gang, alt efter hvad de enkelte elever måtte have behov for. Men overordnet tager systemet sit udgangspunkt i helhedssynet', siger Mikael Pedersen.

Han vil gerne have et nyt dansksystem, der bygger på et moderne syn på barnet og på, hvad læring er. Det skal være mere fleksibelt og ikke nødvendigvis basere sig på traditionel klasseundervisning.

''Anna og Otto' bygger på et læsesyn, som siger, at det ikke er ligegyldigt, hvad teksten handler om, samtidig med at det vigtige er, at den enkelte elev får succes med oplevelsen af at kunne læse. Et andet vigtigt element er skrivningen, som er et kapitel for sig i forhold til læseprocessen. Med 'Anna og Otto' begynder eleverne at skrive fra første dag'.

'Vores hovedpointe er, at vi som forlag ikke har én fast holdning til, hvordan det rigtige system ser ud. Vi kan godt lave tre kvalitetssystemer med hver deres holdning og garantere for, at kvaliteten er i orden, uanset hvad lærerne vælger'.

Den lange vej

Mikael Pedersen mener, at en professionel forlagsredaktør per definition skal kunne lave en hvilken som helst bog i ethvert fag, og så må han indkalde de eksperter, der er behov for.

'Læreruddannelsen er i hvert fald typisk for uddannelsesafdelingen. Det hænger sammen med, hvordan vi holder os ajour. For eksempel har vi netop ansat fire nye redaktører, der alle er lærere'.

Han fortæller, at udviklingen af et nyt system begynder med en intern diskussion om, hvad der er behov for. Så udarbejder forlaget en intern projektbeskrivelse med rammer og indholdsmæssige hovedhjørnestene, og så går man ud og finder forfattere. Med 'Anna og Otto' søgte Gyldendal interesserede gennem en annonce i Folkeskolen.

'Der kom et halvt hundrede svar med ideer til et nyt system, og der var mange gode, men en del faldt uden for. Vi tog kontakt med en håndfuld af de lærere, vi så flest muligheder i. Fordi forfatterne var helt ukendte, var vi nødt til at have en fase, hvor vi så lidt mere fra deres hånd, inden vi besluttede os for, hvem af dem det skulle være. Nogle havde produceret skolebøger før, men det er ikke nødvendigvis en fordel. Det kan være godt at få nogle forfattere, som ikke har brugt deres ideer før'.

'Vi besluttede os for Jan Johansen og Jytte Nørgaard - blandt andet fordi de var praktikere, og fordi deres teoretiske fundament er i orden. De har børnehaveklassen integreret i deres skolesyn og er fantastisk idérige. Den ene af dem er oprindeligt pædagog og har fungeret som børnehaveklasseleder i mange år, inden han blev lærer, og den anden har en pædagogisk diplomuddannelse i læsning'.

Som redaktør prøver han at deltage i flest mulige kurser og konferencer, fortrinsvis inden for landets grænser - for eksempel på Danmarks Lærerhøjskole og andre steder, hvor der foregår noget.

Er der tætte skotter mellem Gyldendal og de andre forlag, der udgiver dansksystemer, eller ved I nogenlunde, hvad de andre laver?

'Nej, det gør vi faktisk ikke. Det er såmænd ikke en bevidst politik ikke at tale sammen, men i praksis er der ikke meget kontakt mellem forlagene'.

Risikerer I ikke, at andre forlag kommer jer i forkøbet eller er i gang med noget, der ligner?

'Jo, når vi for eksempel laver en dansk grammatik til folkeskolen, som udkommer til maj, kan vi risikere, at et andet forlag ugen eller måneden før udkommer med det samme. Men sådan skal det være! Vi tror på, at det, vi laver, er det bedst mulige, og så må det stå sin prøve i praksis. Kun tiden kan vise, hvad der holder. Sommetider er det os selv, vi konkurrerer med, fordi vi har forskellige systemer. Men det er kun sundt.

Har I en helt klar økonomisk ramme for et nyt dansksystem, inden det går i gang?

'Ja, vi har lavet en kalkule ud fra en vurdering af, hvilken type udgivelse der er tale om. Om det er en meget udgiftstung udgivelse, som vi ikke kan forvente svarer sig her og nu. 'Anna og Otto' er for eksempel en af de mere langsigtede investeringer, som gerne skal holde de næste 10-15 år'.

Hvor langt er I kommet med 'Anna og Otto' i dag, cirka et år før det udkommer?

'Systemet består af mange elementer, men nu har vi teksten til hele grundbogen, bortset fra at fjerde og sidste kapitel skal en sidste gang igennem møllen, før det kan sendes til layout og illustration. Herefter vil justeringerne blive foretaget inden for de rammer'.

Folkeskolens næste artikel om tilblivelsen af det nye dansksystem følger til september, hvor forfatterne vil fortælle om deres tanker om deres nye dansksystem, som de er i gang med at afprøve i deres egne klasser.-Annette Wiborg er freelancejournalist

Vi sætter et nyt system i gang for at fylde paletten ud, for vi vil gerne have et komplet tilbud til dansklærerne, uanset hvilket læsesyn de har

Mikael Pedersen