Han er meget bekymret over, at kvinderne er i overtal på skolerne. Hun mener ikke, det har så stor betydning. Han har mange markante holdninger til kønsroller i undervisningen. Hun er ked af at udtale sig, fordi der ikke er videnskabeligt grundlag for at sige ret meget om mænd og kvinder i folkeskolen.

Bertill Nordahl er forfatter til en række bøger om kønsroller, blandt andre 'Hankøn i skolen'. Han holder desuden foredrag om kønnets betydning i skolemiljøer. Det er ham, der er bekymret.

'Lærere er alt for ureflekterede, når det gælder kønnets betydning for undervisningen og det øvrige liv i folkeskolen. Derfor ender man i situationer, hvor mændene trækker sig tilbage fra undervisningen, og hvor miljøet generelt bliver feminint. Det er til skade for både drenge og piger og for lærerne', siger han.

Drenge bliver skødehunde eller buldrende Rambo-typer, og piger får store problemer med at omgås mænd.

'Piger får et urealistisk billede af maskulinitet, når de kun sjældent møder en mand som lærer eller pædagog. De finder ikke ud af at håndtere mænds kantethed. Det fører senere til, at ægteskabet bliver en meget kompliceret størrelse for dem, og at mange fravælger mænd. Piger længes efter at have mænd som lærere. I præpuberteten har piger særdeles meget brug for at have mandlige lærere, fordi de i den fase adskiller sig psykoseksuelt fra det kvindelige'.

Rummelige mænd

Ifølge Bertill Nordahl er det karakteristisk for begge køn, at de føler større frihed, når de har en mand som lærer. Mænd er mere rummelige, og de er ikke så restriktive. Fraværet af mænd i undervisningen kommer desuden til at præge fagligheden. Det eksakte og præcise nedtones, og snakkefagene tager over.

'Når 85 procent af de adfærdsvanskelige elever er drenge, hænger det sammen med, at de kvindelige lærere tackler dem forkert. De opdrages til at opføre sig som skødehunde. Kvinder hverken kan eller skal forsøge at erstatte mænd i undervisningen, men de er nødt til at finde det maskuline element frem. Det kan de gøre ved at lade drenge udvikle deres eksperimenterende og grænseoverskridende egenskaber. Det vil flytte undervisningen', siger Bertill Nordahl.

Når mænd i folkeskolen er i overtal inden for ledelse og inden for det fagpolitiske felt, er det ikke udtryk for, at de sidder på flæsket, snarere tværtimod.

'Mænd er opdraget til konkurrence', siger Bertill Nordahl.

'Derfor går de tidligere end kvinder efter magtfulde poster, men i folkeskolen er der den dobbelthed, at de også gør det som en konsekvens af, at de ikke kan komme til i undervisningen. De vælger psykologisk set en retrætepost, fordi kvinderne dominerer. I praksis har de ikke den reelle magt. Det har kvinderne. Det er dem, der underviser, der sætter dagsordenen'.

Holdning vigtigst

Anne-Mette Kruse er forsker i kønsroller ved Aarhus Universitet. Hun har gennem mange år beskæftiget sig videnskabeligt med kønsroller, undervisning og pædagogik. Det er hende, der ikke mener, at lærerens køn betyder så meget.

'Pædagogik og personlighed betyder mest. Den voksne persons holdning til børnene og til det at lære er meget mere vigtig end kønnet. Jeg har mødt sensitive mandlige lærere og skrappe kvinder. Hvis man skal sige noget generelt, må det være, at i skolen har børn brug for forskellige typer lærerpersoner', siger Anne-Mette Kruse.

Der er ingen grund til, at kvinder i folkeskolen skal have dårlig samvittighed, fordi der er så få mænd. Det har historisk set altid været kvinderne, der tog sig af opdragelsen. Hvorfor skal det nu være et problem, spørger Århus-forskeren.

'Det er ikke kvindernes skyld, men det er da rigtigt, at de generelt nok er for strenge over for bøvs og prutter i klassen, og at de nok skal lære at skabe rum til drenge. Det skal dog med, at en undersøgelse fra 1985 viste, at piger blev irettesat tre-fire gange mere end drengene, hvis de overskred normen for pigeadfærd i timerne, så måske er problemet et helt andet. Måske er det skolen som institution, der ikke giver nok plads til krop, bevægelse og aktivitet, og den institution er skabt af mænd'.

Blandet lærergruppe

Drenge tager ikke skade af at være omgivet af kvinder i skolen og fritidsordningen. De er optaget af deres indbyrdes fællesskab og af at overgå hinanden.

'Piger er derimod mere optaget af lærerens vurdering og af at gøre tilpas. Derfor har de brug for at få respons fra både mandlige og kvindelige lærere, men det vigtigste er, at læreren som person har noget at byde på. Det går ikke at ansætte mænd, bare fordi de er mænd. De skal have kvalifikationerne og have moderne kompetencer, hvis de skal være brugbare som med- og modspillere. Sådan som situationen er i folkeskolen, er det største problem måske, at piger ser, at det er mændene, der har de prestigefyldte job', siger Anne-Mette Kruse.

Det sidste har Jan Kampmann en kommentar til. Han er forskningslektor i pædagogik og uddannelse ved Roskilde Universitets Center, og han har i en årrække beskæftiget sig med køn i daginstitutioner.

'Det er lige så vigtigt for drenge som for piger, at de oplever, at mænd også tager sig af klimaet i klassen og af at få undervisningen i hverdagen til at fungere. Ellers får de en enøjet opfattelse af mænd som ledere eller måske som Rambo eller sportsmand. Ved at deltage i den almindelige undervisning bidrager mændene til, at børnene får en bredere opfattelse af, hvad kønsroller er for en størrelse', siger han.

Idealet er en blandet lærergruppe. Det kan nemlig give grundlag for andre typer institutionskultur.

'Hvis et pædagogisk miljø er monokønnet, kan det skabe indforståethed og lukkethed over for forandring. Det giver en helt anden dynamik, når begge køn er godt repræsenterede', siger Jan Kampmann.j