Dramatiser en symaskine, lød opgaven. Find ud af, hvordan den egentlig fungerer. Hjælpemidlerne er to tromler, en kæmpe træpind med hul illuderer nål med nåleøje, sytråden er tyk snor, og to stykker karton med huller er tøjet. Det skal sys sammen med snoren, så det kan ses og holder.

Under bordet sidder en person med undertråden, en anden er nålen, én er overtråd. Den levende symaskine skal i gang. Og hvad er det så egentlig lige, at tromlen med sytråd gør nede under nålen? Hvordan kommer overtråd og undertråd til at hænge sammen, så det holder? Det tog lidt tid og nogle blikke på tegningen af tromlen med undertråd, men så var opgaven løst. Symaskinen syede.

Et eksempel til brug i den tekniske del af faget natur/teknik.

»Faget bliver mest til natur og meget lidt teknik, det er vores erfaring«, fortæller professor Thomas Ginner og adjunkt Claes Klasander fra Linköping Universitet, hvor de underviser lærere i teknik som almendannelse.

På konferencen holdt de oplæg og havde en workshop, hvor deltagerne byggede med pap, lim, sugerør, gule ærter, tandstikkere og krop.

»Man kan også dramatisere en bro og erfare noget om, hvor stort tryk en pylon for eksempel skal stå for. Broen bygges af elever og et tykt tov. To elever er pyloner. De har et meget tykt tov over begge skuldre, to andre er wire og fæste. De skal holde tovet. Mellem de to pyloner skal der ligge en elev i tovet, så kan pyloner og fæste mærke trykket«, forklarer de.

Byg noget, der bevæger sig todimensionelt. Byg noget, der bevæger sig tredimensionelt. I workshoppen var der mange ideer til opgaver, men deltagerne blev opfordret til ikke at løse opgaverne, kun bruge dem til inspiration og selv finde på noget.

Teknologi er en diskussion værd

»Alle elever i de svenske skoler skal have teknik, mekanik i hænderne i alle skoleår. Børnehaveklasseelever kan for eksempel arbejde med en avis. Den er slasket, let at rive itu, men hvis man ruller siderne stramt sammen, kan man bygge en stol, man kan sidde på«, fortæller Thomas Ginner.

»Faren er, at man som lærer ikke sætter tingene i sammenhæng. En dag arbejder eleverne med at samle en cykel, næste dag undersøger de, hvordan et toilet fungerer, så bygger de en vindmølle, men der er ingen ide i det. Det bliver oplevelser, og ingen forholder sig til, hvad de vil med det«.

Han taler for, at man diskuterer med eleverne, hvordan teknik, menneske, samfund og natur hænger sammen.

»Teknik handler om demokratiske beslutninger. Man kan fundere over, hvilke faktorer der påvirker den tekniske udvikling. Hvorfor man bruger mere energi på at udvikle krigsmateriel eller en walkman frem for hjælpemidler til handicappede«.

»Man kan diskutere, hvor meget mobiltelefonen har forandret. Man kan tale om køn, klasse og teknik, for eksempel ser man cigarklipperen mere hos en mand i jakkesæt end hos håndværkeren. Og hvad er der blevet af øjenvippevenderen til kvinder? Teknik og kunst er også overset, men kunstnerens viden om materialer er lige så vigtig som teknikerens viden. Man kan også bygge instrumenter med eleverne, finde ud af, hvad der er god og dårlig lyd, om det er svært at få lyd ud af et instrument, og hvad man kan spille på det«, siger Thomas Ginner.

hlauritsen@dlf.org

Læs mere om natur/teknik i Sverige på www.liu.se/cetis