Anmeldelse

Klædt på til verden

Klædt på til verden

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alt for ofte hører vi kun de dårlige historier om mennesker, der er anderledes end os selv. Netop derfor må det være skolens opgave at fortælle de gode historier, når kulturer mødes i et samfund som vores. Men hvordan gør vi det? Bogen indeholder over 100 rigtig gode og forskellige øvelser og forløb til undervisning i interkulturel kompetence i hele grundskolen.

Fakta:

Titel: Klædt på til verden

Forfatter: Ellen Farr, Lilian Rohde, Lone Smidt

Pris: 299 kroner

Sider: 250 sider

Type: Bog

Forlag: Geografforlaget

Øvelserne varierer i sværhedsgrad og er samlet tematisk til indskoling, mellemtrin og overbygning. Der gives eksempler på varierede forløb til overbygningen i dansk, engelsk, geografi, matematik og samfundsfag, hvor der lægges vægt på cooperativ læring, kreativitet, portfolio, storyline og projektarbejdsform.

Peter Kemp skriver om den dialog mellem kulturer, som både er vanskelig og nødvendig. Efterfølgende fortæller bogens forfattere om, hvordan Fælles Mål og faghæfterne for folkeskolen i interkulturel kompetence og global kompetence kan åbne elevernes øjne for, hvordan vi kan begå os i et flerkulturelt samfund. Her bruges Karen Risagers beskrivelser af den interkulturelle kompetences treklang af viden, holdninger og færdigheder.

Bogen henvender sig til både den nyuddannede og den erfarne lærer. Den kan også bruges af studerende og undervisere på lærer- og pædagogseminarier. Hvis læreren er uddannet inden for dansk som andetsprog og fremmedsprog, kan det være begrænset, hvor meget nyt der er i de første kapitler, men så er det jo bare om at gå i gang med kapitlerne med de praktiske eksempler og faglige forløb samt kopiarkene og diverse link og materialeoversigter.