Mægling om fodbold

Skæld et træ ud eller sig bandeord til wc-kummen og skyl ud bagefter. Eleverne har mange forslag til at løse konflikter

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Træk vejret dybt og tæl til ti. Så får man tænkt sig om og kan lade være med at slå.

Forslaget kommer fra en dreng bagest i klassen.

Julie sidder med fingeren i vejret. Hun har også et forslag.

'Når jeg er rigtig vred, går jeg ind på toilettet', siger hun stille.

'Jeg tramper i jorden og siger alle de bandeord, jeg vil. Bagefter trækker jeg ud i toilettet'.

Latteren fra to klassers elever og lærere runger. Julie får at vide, at det lyder som en rigtig god ide.

1. og 2. klasse på Byskolen i Svendborg er i gang med en mægling. Drengene har en tilbagevendende fodboldkonflikt, og lige nu er den brudt ud i lys lue. 2. klasse er vant til at bruge mægling, men 1. klasse har aldrig prøvet det før. Klasselærer Lone Clemmensen fortæller, at de derfor skal have en voksen som mægler i dag - nemlig hende.

Før selve mæglingen har hver klasse valgt tre repræsentanter. 2. klasse har valgt én til at fortælle, at de ikke kan lide, når 1. klasse taler grimt til dem, én skal fortælle, at det ikke er rart, når de driller bare for at drille, og den tredje skal fortælle om fodboldspillet.

'Vi skal huske, at 1. klasse ikke har prøvet at mægle før, så vi skal hjælpe dem. Først fortæller alle om episoderne, derefter skal vi prøve at finde forslag til løsninger, der kan holde. Og det kan jo være, at 1. klasse har noget at fortælle jer, som ikke er behageligt at høre på. Er I klar over det', spørger Lone Clemmensen.

Eleverne nikker alvorligt, og læreren går ind for at hente 1.-klassen.

'Nu kommer de!' Én holder udkig, de andre sidder lidt uroligt på stolene, men de er stille - afventende.

Indrømmelse og løsningsforslag

De seks elever, der skal mægle, sidder i halvcirkel med ryggen til resten. Læreren har 1. klasses stenmariehøne, som hun vil bruge som 'talking stick'. Kun den, der har mariehønen, må tale. Hun fortæller om de tre ting, 2.-klasse-eleverne vil sige til dem.

'Det handler ikke om, at nogen bare skal have at vide, at de er dumme. Vi skal finde løsninger, så vi får det godt sammen. Hvis det bliver for hårdt, så ræk hånden op', siger læreren.

Eleverne ser beklemte ud.

'I taler nogle gange grimt til os. Det kan vi ikke lide. I har sagt fuck dig, skrid og kælling', fortæller Jakob.

Ida siger, at det ikke er rart at gå forbi dem, fordi de skælder ud og driller.

Så begynder en længere udredning om straffespark, om nogle, der begynder at slås, fordi andre scorer mål, at der alligevel ikke var straffespark, og om én, der ikke ville være med mere. Og det var hans bold. Undervejs forstår tilhørerne, at nogen har slået, en er blevet lagt ned, og en fortæller, at han var ved at blive kvalt.

Det er svært at se forløbet for sig, men mægleren vender tilbage, spørger igen og igen. Det viser sig efterhånden, at én fra 2. klasse har slået. Situationen bliver nu en anden. Han fortæller lavmælt, at han blev sur og ked af det.

Tilhørerne lytter, roterer lidt på taburetterne, et par tegner, men der er stille i lokalet.

'I kommer til at spille fodbold igen, tror I ikke?', spørger mægleren.

Det tror de alle bestemt. 'Hvad kan man gøre, når man bliver sur og ked af det? I stedet for at slå'.

En vil fortælle mere, men mægleren vil nu kun høre forslag. De involverede kommer med forslag. Bagefter kommer resten af eleverne med forslag. Stemningen er lettet. En dreng vil også indrømme noget, men det er ikke tidspunket. Den del er slut, nu er det kun forslag, og dem kommer der flere af.

Mægleren spørger én, om han tror, han vil kunne klare sit temperament ved blot at gå lidt væk og tælle til ti.

'Måske skulle du gå væk, stampe i jorden og råbe noget grimt til et træ og så håbe, at ordene blæser væk i vinden'.

De indgår en aftale om fodboldspil og beslutter, at de om tre dage skal tale med frikvarterslærerne om, hvorvidt aftalen er blevet holdt.

Godt at få ordnet tingene

Lone Clemmensen spørger, hvordan det er at tale om konflikter på denne måde. 'Det er godt og hyggeligt, fordi det er godt at få ordnet tingene', mener én.

'Fint nok'.

'Jeg har det godt med det, fordi jeg har fundet ud af, hvad jeg skal gøre, næste gang jeg bliver sur og ked af det'.

'Jeg synes, det er godt, for nu er jeg ikke ret tit oppe at skændes med nogen. Det var jeg meget i starten. Og jeg har fået flere venner', siger en dreng.

Eleverne fra 1. klasse går, og i 2. klasse synger de en sang fra det teaterstykke, de snart skal spille. For at få luftet ganerne oven på mæglingen.

Byskolen i Svendborg

Byskolen i Svendborg har omkring 410 elever fra 0.-10. klasse.

Skolen er én af de tre skoler, der har deltaget i Det Kriminalpræventive Råds pilotprojekt om konflikthåndtering. Det er sket i samarbejde med Center for Konfliktløsning. Projektet danner baggrund for to bøger med titlen 'Grib konflikten', der blev sendt ud til alle landets skoler i februar/marts.

Forfatter og projektleder er Lotte Christy, der blev interviewet i Folkeskolen nummer 15.

Læs mere på www.byskolen.svendborg-skoler.dk