Kongebarnet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Cecilie Eken. 299 sider, 299 kroner. Gyldendal

Drengen Pil, der kommer af fattig slægt, får smidt den næsten nyfødte kongedatter i sin varetægt. Denne prinsesse er en meget vigtig brik i landets forhåbentlig vedvarende fred. Hvis hun kommer noget til, vil kongen ikke have nogen efterfølger, og så vil de onde magter tage tronen. Pil er en helt almindelig dreng, der er stukket af fra sine forældre. Casandria er en garvet soldaterkvinde. Rhastet er en lille gnom, som følger Casandria i et og alt. De onde magter er på intens jagt efter Pil og hans venner, og foran dem ligger mange fælder og farer. På denne rejse møder de mange venner og fjender, og ubehagelige overraskelser venter dem. Bogen starter midt i handlingen, men man lærer hurtigt personerne at kende, for de er så godt beskrevet. Slutningen er meget forudsigelig, ellers er bogen fuld af overraskelser og spænding. Det er en fantasybog med tre hovedpersoner, som har træk fra personer i andre bøger. Bogen er til 6. klasse og opefter, og hvis man gerne vil opleve noget kvindelig dominans i en fantasybog, er dette den rette bog at vælge.