Fra barn til stjerne

Flere og flere børn og unge søger berømmelse i rampelyset. De kan få deres liv ændret på kun få auditions som de tre kendte Harry, Ron og Hermione fra Harry Potter-filmene. Vi har fået et interwiev med barnestjernen Mikkel Konyher, der er aktuel i serien »Krøniken«

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange børn går rundt med drømmen om at blive noget stort. Om at blive en stjerne. Men er det pengene, drømmen om berømmelse eller livet på en scene, der er drivkraften for børnene? Det er en hård branche, og det gør det nok ikke nemmere, at man er barn. Med de mange optagelser er der ikke tid til skolen. Mikkel Konyher, der spiller Henrik i tv-serien »Krøniken«, udtaler, at han da kommer lidt bagud i de dage, optagelserne står på, men så lærer han en hel masse andet. Som for eksempel at koncentrere sig på de rigtige tidspunkter, at have god tålmodighed og en masse teknikker, han kan bruge i fremtiden. Men der er altid et men. Man kan nemlig ikke undgå, at det går lidt ud over undervisningen og vennerne, for det er der ikke den store tid til. Til gengæld siger Mikkel Konyher, at det fedeste ved skuespil er alle de nye mennesker, man møder, og alle de nye venner, man får. Livet som kendt for Mikkel Konyher er ikke noget, han lægger meget mærke til. Han synes ikke, at han skriver mange autografer. Og sker der noget, er det bare nogen, der siger »hey dig fra 'Krøniken'« eller peger. Hvorimod Daniel Radcliffe, der spiller Harry Potter, lige er blevet den rigeste teenager i verden og oplever mange bizarre ting fra sine vilde fans. For eksempel oplevede han engang et frieri fra en pige kun iført et Harry Potter-håndklæde og et skilt i hånden, hvor der stod »Ingenting kommer mellem mig og Harry!«