For 25 år siden

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Redaktionelt

Som det vil være bekendt fra dagspressen, er der varslet konflikt på typografernes område med virkning fra 27. marts. Konflikten berører også Folkeskolen, således at dette nummer er det sidste, vi når at udsende. Da vi har måttet rykke afleveringsfristen frem, er bladet blevet en mellemting mellem et »efterretningsnummer« og et »normalt« nummer. Det er ikke muligt at sige, hvor længe konflikten vil vare.

Folkeskolen nummer 14, april 1981

Redaktionelt - igen

Som tidligere meddelt kan der ikke udsendes ordinære numre af Folkeskolen, så længe typografkonflikten varer.

Af hensyn til stillingssøgende kolleger samt til kredse og institutioner med flere, der averterer møder og kurser, udsender vi efterretningsnumre med stærkt begrænset sidetal. Da produktionsgangen af gode grunde er uregelmæssig, tilråder vi, at averteringer af møder og kurser, stillingsopslag med videre indsendes i betydelig god tid.

Folkeskolen nummer 17-18, april 1981