Lederforeningen varsler nye tider

Større kommuner vil gå til opgaverne på nye måder. Det må fagforeningerne indstille sig på, mener Lederforeningen, der selv vil bruge kommunalreformen til at overtage de lokale lønforhandlinger og måske også til at organisere kollegerne i skolefritidsordningerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lederforeningen ser den kommende kommunalreform som en enestående chance til at overtage de lokale forhandlinger af løn til lederne fra lærerkredsene.

Det var der bred enighed om på Lederforeningens repræsentantskabsmøde i sidste uge. Som formand Jens Færk sagde i sin beretning:

»Kommunerne bliver så store, at de lokale lederforeninger kun behøver at forholde sig til én overenskomst og ikke til fem-seks stykker, som det ofte er tilfældet i dag«.

Men han slog ikke hånden af lærerkredsene.

»Hvis lederne selv overtager forhandlingerne af deres løn og arbejdsvilkår, kan de i stedet indgå aftaler med lærerkredsene om at arbejde sammen på andre områder alt efter lokale forhold«, sagde Jens Færk uden dog at give eksempler på, hvad samarbejdet kan bestå i.

Alligevel vil det nogle steder fortsat være lærerkredsene, der forhandler for lederne, mente Axel Bay-Petersen fra Fyns Amt.

»Nogle lederforeninger vil måske stadig bruge lærerkredsenes kompetencer. Det kan den enkelte lederforening selv afgøre. Det vigtigste er, at vi selv bestemmer«, sagde han.

Allan Lundby-Hansen fra Roskilde Amt var enig. Men Lederforeningen skal nøje overveje, hvornår tiden er moden til at rejse kravet politisk.

»Vi skal passe på, at vi ikke skyder os selv i foden. Danmarks Skolelederfor­ening vil godte sig, hvis vi bliver stemt ned på en kongres i Danmarks Lærerfor­ening«.

Tiden er måske moden om fire-fem år, lød det fra Ole Thorn Madsen fra Lederforeningen. Men Aksel Refling Nielsen fra Forstanderforeningen for VUC advarede mod at vente så længe. Det byggede han på sine erfaringer inden for VUC.

»Ledelsesmæssigt er vi gået fra flere til kun ét VUC i hvert amt. De nye storkommuner vil måske rationalisere ledelsen i folkeskolen på samme måde. Kommunerne kan være en realitet om to år, så I risikerer at blive overhalet indenom, hvis I ikke er parate til at forhandle for lederne til den tid«.

SFO-ledere rykker ind

Kommunerne er allerede ved at indføre nye måder at organisere skoleledelse på. Flere ansætter administrative ledere, ligesom ledere fra skolefritidsordningerne (SFO) rykker ind i skolernes centrale ledelse.

Den udvikling tager formentlig fart, når kommunerne bliver større, og det må Lederforeningen indstille sig på, mente Axel Bay-Petersen.

»Jeg siger ikke, vi skal optage SFO-lederne. Men vi skal turde tage diskussionen og bagefter organisere dem, hvis vi finder det naturligt. Danmarks Skolelederforening har lukket op for SFO-ledere, men der har de ingen forhandlingsret, så hvis det skal være, hører de til hos os«, sagde Axel Bay-Petersen.

I dag er SFO-lederne organiseret i Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, BUPL. Men de er parate til at melde sig ind i Lederforeningen, vurderede Søren Skals fra Frederiksborg Amt.

»De føler sig slet ikke hjemme i BUPL, så vi skal bestemt gå i dialog med pædagogernes forbund«, opfordrede han.

Det ville Allan Lundby-Hansen fra Roskilde Amt arbejde imod.

»Jeg har ikke noget imod SFO-ledere. De skal bare ikke lede lærerne i indskolingen, som vi ser flere steder. Samtidig har de meget mere ledelsestid, end vi kan drømme om at få som skoleledere. På min skole kan vi mønstre seks ledere. Halvdelen er fra SFOen, selv om den kun udgør en tredjedel af vores budget«, sagde Allan Lundby-Hansen.

Ikke på strandhugst

Billedet af SFO-ledere med forholdsvis megen tid til ledelse genkendte Alexander Osmund fra Storstrøms Amt. Alligevel havde han den stik modsatte holdning.

»Det handler om, at vi skal kunne organisere ledelsen bedre. Derfor skal vi se, om vi kan få SFO-lederne ind i vores regi. Det er absurd, hvis vi ikke kan udnytte den samlede ledelsestid så optimalt som muligt til gavn for hele skolen«, betonede Alexander Osmund.

Lederforeningen bør ikke røre ved SFO-lederne, mente Michael Rasmussen fra foreningens hovedbestyrelse.

»Det giver ballade. Institutionslederne i BUPL har forsøgt at lave en ledersøjle lige­som os, men forslaget faldt på kongressen. Det skal vi ikke puste til«.

Claus Brink Christensen fra Sønderjylland ville nødig holde sig tilbage.

»Århus er i fuld gang med at involvere SFO-lederne i skolernes ledelse, og mange andre kommuner vil kopiere modellen. Vi er nødt til at undersøge, hvilke muligheder og problemer der er i det«.

Der er ingen tvivl om, at den kommunale verden ser meget anderledes ud om to år. Den udvikling skal vi være på forkant med, tilføjede Jens Færk.

»I modsætning til Danmarks Skolelederforening går vi ikke på strandhugst hos BUPL. Men en kommunalreform er en oplagt anledning til, at også de faglige organisationer ransager sig selv. BUPL må være åben over for at diskutere konsekvenserne af, at SFO-lederne kommer med i hele skolens ledelse mange steder«, sagde Jens Færk.

En vej frem kunne være, at BUPL og Lederforeningen arrangerer fælles kurser i skoleledelse.

»Et sådant kursus vil BUPL næppe selv tilbyde SFO-ledere, så det kunne være et sted, vi kunne begynde at samarbejde«.

Manden bag forslaget om eventuelt at optage SFO-ledere, Alex Bay-Petersen fra Odense, kommer selv til at påvirke arbejdet. Han blev valgt til Lederforeningens hovedbestyrelse, hvor han afløser næstformand Finn Guldberg Hansen, der ikke ønskede genvalg. Allan Lundby-Hansen opnåede ikke valg, men er fortsat kongresdelegeret.

folkeskolen@org.dk

Læs også artiklen »Større kommuner kan bane vej for én lederforening« på www.folkeskolen.dk

Lederne er glade for Ny Løn

Nogle ledere har ikke fået det ud af Ny Løn, som de kunne ønske. Det gælder især viceskoleinspektører og afdelingsledere. Men set under ét har lederne haft stor glæde af tillæggene.

Det seneste år har skoleledere fået 6,2 procent mere i løn, mens offentligt ansatte kun er steget med 5,5 procent.

Glæden over Ny Løn er så stor, at lederne gerne vil beholde den. Det understregede Jens Færk i sin formandsberetning til Lederforeningens repræsentantskab i sidste uge.

»Selv om Danmarks Lærerforening går målrettet efter at komme af med lønformen for lærerne, mener vi, at lederne fortsat skal være på Ny Løn. Nogle vil opfatte det som et dilemma, men jeg har diskuteret det med DLFs formand, Anders Bondo Christensen, og han er enig i, at lederne har haft en gunstig lønudvikling under Ny Løn, selv om han ønsker den afskaffet på lærersiden«.

Ifølge Jens Færk mener DLFs formand heller ikke, der er noget til hinder for, at lederne fortsat er på Ny Løn, selv om lærerne dropper lønformen.

»Det hænger blandt andet sammen med den måde, oplægget til de kommende centrale forhandlinger er skruet sammen på, den såkaldte vende på hovedet-model, hvor man begynder med de specielle forhandlinger før de generelle. Her bliver der plads til, at de enkelte organisationer aftaler et lønsystem, der passer til lige netop deres professionsvilkår«, fortalte Jens Færk.

Anders Bondo Christensen hørte formandsberetningen og modsagde ikke Jens Færk, da han bagefter talte til repræsentantskabet.

folkeskolen@dlf.org