Læreren som specialist

Det frie valg af linjefag skal begrænses, siger regeringen. De studerende raser, men undervisningsministeren siger, at folkeskoleloven efter revisionen i 2002 ikke er den samme. Fagligheden skal styrkes

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den gamle nyhed er, at dansk og matematik skal deles. Det har regeringen sagt længe, men nu står det også på tryk, nemlig i den redegørelse om læreruddannelsen, som undervisningsministeren offentliggjorde tirsdag.

Regeringen foreslår således, at der oprettes fire nye linjefag, nemlig »dansk 1« og »matematik 1«, der retter sig mod undervisning i 1. til og med 6. klasse, og »dansk 2« og »matematik 2«, som er beregnet på undervisning i 4. til 10. klasse.

Såvel Lærerstuderendes Landskreds (LL) som DLF advarer mod en sådan opsplitning af grundfagene.

»Det er ikke i overensstemmelse med tankegangen i folkeskoleloven, som netop ser folkeskolen som et samlet skoleforløb«, siger DLF-formand Anders Bondo Christensen. »Jeg er dybt betænkelig ved at lave to forskellige fagligheder på den måde«.

Men Ulla Tørnæs ryster ikke på hån­den. Hun siger, at folkeskoleloven efter revisionen i 2002 ikke er den samme mere. Fagligheden er blevet styrket, der er kommet flere timer, bedre muligheder for holddannelse og øget fokus på evaluering, prøver og eksamener.

Læreruddannelsen må følge med, mener hun.

Fagligheden skal styrkes

»Vi vil styrke fagligheden i læreruddannelsen, som vi har styrket fagligheden i folkeskolen. Et linjefag i dansk og matematik er i dag på 0,7 årsværk, men med vores forslag vil den studerende, der vælger dansk 1 og dansk 2, kommer op på 1,1 årsværk. Det samme er tilfældet med den studerende, der vælger matematik 1 og 2«, siger ministeren.

En sådan lærer vil have samtlige sine fire linjefag i dansk og matematik.

»Det sikrer en større fordybelse og en styrket faglighed«, fastslår hun.

Den nye nyhed er, at regeringen vil lægge begrænsninger ind i den frihed, de studerende har til at sætte en læreruddannelse sammen, så den passer til deres interesser og styrkeområder.

En studerende, der vælger dansk 1 og dansk 2, skal således efter regeringens forslag vælge et humanistisk fag som sit tredje linjefag. Kun det fjerde må hun vælge frit.

På samme måde med den studerende, der vælge matematik 1 og 2, blot er det her et naturfag, der skal være det tredje linjefag.

Og vælger den studerende et af linjefagene i dansk og et af linjefagene i matematik for eksempel dansk 2 og matematik 1 så skal han tage enten et humanistisk eller et naturvidenskabeligt fag som sit tredje linjefag. Der er frit slag med det fjerde.

Regeringens hensigt er igen at styrke fagligheden, her gennem en øget fordybelse i et bestemt fagområde.

Specialisering på klassetrin

Regeringen vil desuden stimulere studerende til at specialisere sig i bestemte klassetrin.

»Hvis en studerende helst vil undervise de yngste elever, så vil vi gerne åbne op for den mulighed«, siger Ulla Tørnæs.

»Så kan hun for eksempel tage dansk 1, matematik 1, natur/teknik og musik som linjefag«.

Lærerstuderendes Landskreds er overrasket over indsnævringen af de studerendes valgfrihed.

»Vores politik har hele tiden været, at vi skal sikre, at den studerende og kommende lærer understøttes i sit eget personlige engagement i folkeskolen, og det gør man ikke ved at stille krav til, hvordan man skal sammenstykke sin uddannelse«, siger LL-formand Laust Westtoft.

»Vi skal have frit linjefagsvalg«, fastslår han. »Vi skal have mulighed for selv at vælge, hvilke fag vi vil undervise i. Der skal ikke lægges yderligere beslag på vores valgfrihed«.

En anden nyhed i regeringens redegørelse er, at hjemkundskab, sløjd, billedkunst og håndarbejde fremover kun skal have status af halve linjefag.

Det betyder, at den studerende, der gerne vil have for eksempel hjemkundskab som linjefag, også må tage for eksempel sløjd for at komme op på fire fulde linjefag, så sandt som en halv plus en halv er en hel.

En sådan lærer vil så være uddannet i fem skolefag, men altså ikke på samme faglige niveau, idet han har to halve linjefag og tre hele.

Når I vil skære ned i de praktisk-musiske fag, er det så udtryk for, at I ønsker en mere boglig folkeskole?

»Vi vil styrke fagligheden i grundfagene dansk og matematik. Desuden vil vi oprette et obligatorisk grundkursus i dansk«, siger Ulla Tørnæs.

»Samtidig er der i øjeblikket en overproduktion af lærere med linjefag i hjemkundskab. Vi vil også sikre en bedre overensstemmelse mellem læreruddannelsen og behovene ude i kommunerne«.

Musik og idræt skal bevare deres status som fulde linjefag.

Praktisk-musiske andenrangsfag

Også her må de studerende melde fra.

»Vi er kraftige modstandere af en halvering af de praktisk-musiske fag«, siger Laust Westtoft. »Vi mener igen at vi skal fastholde den studerendes og kommende lærers personlige engagement, og det gør man altså ikke ved at lave halve fag. Man devaluerer jo fagligheden i de fag på den måde«.

Bliver regeringens model lovfæstet, kan der komme vidt forskellige lærertyper ud af seminarierne, for eksempel en med linjefagskompetence i blot to skolefag, nemlig dansk og matematik, og en anden med linjefagskompetence i hele fem skolefag.

Der er endnu to nyskabelser i redegørelsen. Specialundervisning skal være en del af de pædagogiske fag. Til gengæld skal faget »skolen i samfundet« gå ud til de studerendes store fortrydelse.

»Det er netop det fag, der sætter lærernes arbejde i sammenhæng og perspektiv«, siger Laust Westtoft.

Og så skal de lærerstuderende have et obligatorisk grundkursus i dansk.

»De studerende skal lære at kommunikere korrekt«, forklarer Ulla Tørnæs. »For der undervises jo på en måde i dansk i alle fag«.

»Men også i skole-hjem-samarbejdet er evnen til at udtrykke sig klart og præcist meget vigtig«, tilføjer hun.

Redegørelsen skal nu til debat i Folketinget og offentligheden med henblik på senere lovgivning. Den kan læses på www.uvm.dk

jvolsen@dlf.org

Nye lærertyper

Undervisningsministeren giver følgende eksempler på de »lærertyper eller linjefagsprofiler«, der kan komme ud af den nye læreruddannelse, som regeringen har på bedding:

»Klassetrinslæreren«, der har dansk 1 og matematik 1, natur/teknik og musik. Det er en lærer med en bred fagvifte, men med klart sigte mod 1. til 6. klasse.

»Fagområdelæreren«, der har matematik 1 og 2, fysik/kemi og natur/teknik.

»Den smalle lærer«, der har dansk 1 og 2 og matematik 1 og 2, en oplagt klasselærer, som ministeriet også kalder »grundfagslæreren«.

»Den brede lærer«, der har dansk 2, matematik 1, engelsk, sløjd og hjemkundskab. Det er en lærer, der er uddannet inden for alle tre fagområder (det humanistiske, det naturfaglige og det musisk-praktiske), og som kan undervise både yngre og ældre elever.

Giv uddannelsen et kvalitetsløft

»For at give læreruddannelsen et kvalitetsløft foreslår Danmarks Lærerforening derfor, at der laves en obligatorisk overbygning på den nuværende fireårige uddannelse. Efter de fire år på seminariet ansættes læreren på en skole som i dag, men arbejdet på skolen kombineres over de næste år med uddannelse på et CVU. Overbygningen skal bestå af en række udbyggende moduler i pædagogiske emner som for eksempel specialundervisning, skole-hjem-samarbejde, indskolingspædagogik med videre«, skriver DLF i et politikpapir om læreruddannelsen, som netop er blevet vedtaget i hovedstyrelsen. Det kan læses på www.folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS