Enhedslæreren er ikke til forhandling

Socialdemokraterne står stejlt på kravet om at bevare enhedslæreruddannelsen. I stedet ønsker man en styrkelse af praktikken og en oprustning af specialpædagogikken

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal Ulla Tørnæs forslag om at bryde med enhedslæreren blive en realitet, bliver det uden Socialdemokraterne.

»Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil fastholde enhedslæreruddannelsen. Det er et kardinalpunkt for os, De Radikale og Socialistisk Folkeparti, og hvis ikke vi finder en fornuftig løsning, vil vi hellere lade være med at ændre noget«, siger partiets uddannelsesordfører Carsten Hansen.

De Radikale er lunkne over for forslaget.

»Vores førsteprioritet er stadigvæk en bevarelse af enhedslæreren, men lad os nu vente og se. Der er ingen grund til at tale sig væk fra hinanden, før man har sat sig til forhandlingsbordet«, pointerer næstformand for Folketingets uddannelsesudvalg Margrethe Vestager, De Radikale.

Den tidligere undervisningsminister vil afvente Ulla Tørnæs redegørelse for at »se på skrift, hvad det er for nogle overvejelser, regeringen har gjort sig«.

Begge partier mener i lighed med efter­årets rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at læreruddannelsen i bund og grund er god nok, som den er nu. Derfor er det ikke nødvendigt med så vidtgående ændringer, som Ulla Tørnæs lægger op til, mener oppositionen.

Selv kalder ministeren da også blot forslaget for en justering af uddannelsen.

»Hvis det her er en justering, gad jeg godt se en reform«, siger Carsten Hansen.

Med oppositionens udmelding risikerer flere årtiers brede enighed på folkeskoleområdet at gå fløjten. Hvis bare ét af forligspartierne bag den nuværende lov om læreruddannelsen nedlægger veto, kan forliget nemlig ikke laves om. Regeringen kan derfor blive tvunget til at bryde forliget og gå sammen med Dansk Folkeparti, hvis den står fast på ønsket om at lægge enhedslæreren i graven. Det nuværende forlig om læreruddannelsen blev indgået i 1997 af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, Socialistisk Folkeparti og De Radikale.

Praktikken skal styrkes

Både Socialdemokraterne og De Radikale er kommet med et udspil til, hvordan læreruddannelsen i stedet kan gøres bedre, når nu den skal laves om.

Fælles for de to partiers udspil er, at praktikken skal styrkes.

»Det er jo frygteligt at sige, men vi har afsat en masse penge til praktiklærerordninger, som endnu ikke er kommet i gang, fordi kommunerne simpelthen ikke har uddannet praktiklærerne. Det skal vi have kigget på«, fastslår Carsten Hansen.

Begge partier lufter også idéen om, at de studerende »adopteres« af skolerne.

»Risikoen ved, at de lærerstuderende først er på én skole, så på en anden og så på en tredje, er, at der ikke bliver progression i praktikken. Vi betragter praktikken som et fag, og så kan det ikke nytte noget, at man skal begynde forfra hver gang, for så bliver det jo umuligt at vurdere, om man faktisk bliver bedre til det«, mener Margrethe Vestager.

Et andet hovedpunkt i de to partiers udspil er, at specialpædagogikken skal oprustes, så lærerstuderende bliver bedre til at håndtere børn med særlige behov.

»Specialpædagogik kunne gøres til et grundfag, så de lærerstuderende får større indsigt i, hvad der sker med de børn, der har en svag social baggrund«, siger Carsten Hansen.

Derudover vil Socialdemokraterne styrke CVUerne, så lærerne sikres obligatorisk efteruddannelse.

»Vi så gerne ligesom DLF, at man de første to år, efter at man er blevet færdig som lærer, videreuddanner og specialiserer sig«.

Der er altså mere end rigeligt at tage fat på for forligspartierne, når forhandlingerne begynder. Også antallet af linjefag er der delte meninger om. Én ting kan regeringen og oppositionen dog blive enige om. Alle lærerstuderende skal have en grunduddannelse i dansk.

En eventuel ændring af læreruddannelsen vil tidligst kunne træde i kraft i august 2005, vurderer Margrethe Vestager og Carsten Hansen.

»Hvis man vil foretage vidtgående ændringer, kræver det meget, meget god tid, så vi undgår at få nogle af de gennemførelsesproblemer, jeg synes, vi har haft med den nuværende læreruddannelse«, siger Margrethe Vestager.

jabrahamsen@dlf.org

Powered by Labrador CMS