Kosova var en del af det gamle Jugoslavien, og 90 procent af indbyggerne er albanere. I dag er Kosova en del af forbundet af jugoslaviske republikker (Serbien og Montenegro).

I 1974 blev Kosova en autonom region, men i marts 1989 besluttede det serbiske parlament i Beograd - mod den serbiske grundlov - at ophæve Kosovas autonome status.

I 1990 erklærede Kosova-albanerne - efter det såkaldte Kosova Assembly - at Kosova igen skulle være en uafhængig enhed ligestillet med Jugoslavien og annoncerede dermed Kosovas udtrædelse af Serbien.

Regeringen i Beograd reagerede ved at opløse 'Kosova Assembly', den selvbestaltede regering samt alle andre organer i Kosova og oprettede en speciel administration for regionen, så Kosova blev en region i den serbiske republik. Herefter ændrede det serbiske parlament i Beograd grundloven, så den beslutning, man allerede havde taget, nu ud fra grundlovens ordlyd var mulig.

I 1991 stoppede den serbiske regering finansieringen af stort set alle albanske skoler og universiteter, og de fleste albanske lærere blev afskediget i løbet af dette år.

I 1996 indgik Slobodan Milosevic og Ibrahim Rugova (Kosovas oppositionsleder) en aftale, der indebar, at den albanske undervisning på alle niveauer betingelsesløst skulle genåbnes og lærerne genansættes.

Denne aftale er endnu ikke ført ud i livet, og mange elever og lærere er blevet arresteret eller dræbt i forbindelse med demonstrationer for at få serberne til at opfylde aftalen.

Kosovas lærerforening

Kosovas lærerforening - SBASHK - spiller en central rolle i den politiske kamp og har gode forbindelser til den politiske opposition. SBASHK er imidlertid også meget opmærksom på, at der er en klar adskillelse mellem partipolitik og fagforeningspolitik.

SBASHK har dog ikke mulighed for at virke som en fagforening i normal forstand. Eksempelvis er alle de etnisk-albanske lærere afskediget, og der er derfor ingen formel mulighed for at gå ind i aftaleforhandlinger.

Man holder møder om professionelle emner som læse- og undervisningsplaner og forsøger at holde undervisningen i gang. Desuden forsøger man at mobilisere lærerne til gensidig solidaritet og at organisere demonstrationer.

I det seneste år har den væsentligste aktivitet imidlertid været den humanitære bistand til lærere og deres familier - finansieret gennem eksterne midler. SBASHK har ikke mulighed for at opkræve kontingent fra medlemmerne. De lærere, som ikke er flygtninge, og som trods alt tjener lidt penge, får mellem 120 og 300 DEM om måneden. Dette skal sammenlignes med, at det koster cirka 400 DEM at opretholde livet for én person.

Den aktuelle situation

Formanden for SBASHK, Agim Hyseni, sender jævnligt rapporter om den aktuelle situation for lærerne i Kosova til Education International (EI). Det er blandt andet via disse rapporter, at foreningen holder sig orienteret om den aktuelle situation.

Hverdagen fra 1998 fortsætter i 1999. 40 ofre fra massakren i Recak blev begravet i uge seks, og den 15. februar blev 19 civile såret ved en eksplosion i Ferizaj.

På ét år er 48.230 huse og lejligheder ødelagt - heriblandt 153 skoler. Mere end 450.000 mennesker er flygtninge inde i Kosova - heraf er mere end 150.000 elever fra grundskolen.

SBASHK ser som en af sine vigtigste opgaver at etablere en form for undervisning for disse børn, hvor det er muligt. For flygtningene i krigsområderne (cirka en tredjedel af Kosova) foregår undervisningen i telte, i den øvrige del af Kosova foregår undervisningen i private hjem eller i de få skoler, som er til rådighed.

Undervisning og SBASHK's aktiviteter må stoppe inden klokken 17.00, da gaderne efter dette tidspunkt er tomme som et resultat af drab og kidnapninger.

Ifølge aftalen med Slobodan Milosevic skulle undervisningen for de etniske albanere i Kosova have været genetableret i juli 1998, men de serbiske autoriteter viser ingen vilje til at følge aftalen op.

'Solidarity Fund Kosova'

På grundlag af et delegationsbesøg i Kosova i 1997 oprettede EI en særlig fond, hvortil medlemsorganisationer kunne indbetale penge til humanitær støtte til lærerne i Kosova. En række lærerorganisationer har indbetalt penge til fonden.

Hjælpen fra EI's solidaritetsfond sætter SBASHK i stand til at hjælpe de mange lærerfamilier, der har været udsat for overgreb. Mange af disse familier opholder sig i bjergene uden mad og bolig.

Agim Hyseni siger, at behovet for fortsat støtte er desperat nødvendigt, specielt fordi situationen ikke synes at bedre sig foreløbig.

Dette er baggrunden for, at Danmarks Lærerforening har besluttet at iværksætte en indsamling blandt foreningens medlemmer. Der er stærkt brug for pengene, og den måde, som SBASHK forvalter pengene på, er meget ansvarlig. Af sikkerhedsmæssige grunde overfører EI med mellemrum et begrænset beløb til SBASHK, men forud for hver overførsel fremsender SBASHK en dokumentation for forbruget af de tidligere overførte penge til EI.-Grete Roth er konsulent i DLF's internationale enhed