I skolen får eleverne at vide, at hvis de tager ansvar og deltager aktivt i det demokratiske samfundsliv, så er sund fornuft og gode argumenter blandt de stærkeste våben.

Heldigvis gælder det et langt stykke ad vejen. Men inden jubelsangen går over i jubelskrig - og det vil ske adskillige gange under 150-års-fejringen af Danmarks Riges Grundlov - kan man passende studere en sag, som i sidste uge blev afgjort i Højesteret.

I korthed handler den om en lærer, som straffes hårdt, fordi hun har reageret menneskeligt ansvarligt. En tiårig elev på en specialskole overfaldt et andet barn så voldsomt, at to medarbejdere måtte holde hans hænder og ben for at forhindre ham i at banke hovedet ned i en cementkant. Da han senere blev voldsom igen, måtte læreren endnu en gang holde ham fast.

- Selvfølgelig, tænker man. Det skal man jo i en sådan situation.

Efter episoden får læreren smerter i armen, og sagen anmeldes som en arbejdsskade.

- Selvfølgelig, tænker man. Det skal man jo i en sådan situation.

Men denne arbejdsskade er ikke en arbejdsskade i juridisk forstand, siger Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, Østre Landsret og Højesteret til Danmarks Lærerforening, som har ført sagen. Skaden er nemlig ikke 'udefrakommende, viljesuafhængig og pludselig', og begivenhedsforløbet 'må anses for sædvanligt forekommende på en specialinstitution'!

Disse instanser gør vel blot, hvad de er sat til - nemlig at administrere regler, og derfor kan modsvaret kun være at lave reglerne om.

Forældre sender deres børn i skole i tillid til, at lærerne er ansvarlige voksne. De går ud fra, at uanset hvordan paragrafferne udformes og fortolkes, så er lærerne til stede - som mennesker med ansvar og moral.

Og selvfølgelig reagerer læreren spontant med indgriben, når der er fare for, at et barn kan skade sig selv eller andre. 'Den suveræne livsytring har krav på os, og det kan den have, fordi den er definitiv; det er ikke os, der først danner den af ubestemte mentale evner', skriver K.E. Løgstrup.

Men hvis lærere handlede efter samme logik, som reglerne om arbejdsskader tolkes efter, ville det betyde, at de - i en slags kynisk selvforsvar - undlod at gribe ind i situationer, hvor de selv kunne lide skade.

Men sådan leves livet ikke. Love, paragraffer og forskrifter kan tolkes og anvendes umenneskeligt. Det kan suveræne livsytringer ikke. Derfor vil læreren altid spontant gribe ind, når situationen fordrer det.

At lovgrundlaget må ændres, så der kan tilkendes erstatninger efter episoder som den, Højesteret lige har taget stilling til, siger også sig selv. I et demokratisk retssamfund.

-th

Læs side 11

Selvfølgelig reagerer læreren spontant med indgriben, når der er fare for, at et barn kan skade sig selv eller andre