Åbent brev til formand Anni Herfort Andersen og hovedstyrelsen for DLF.

Nu hvor vi er færdige med at lytte til de fine præsentationstaler ved underskrivelsen af Overenskomstaftalen 99, er vi dykket ned i substansen. Jeg ser da ligesom jer nogle muligheder for udvikling af skolen, men vi kan vel ikke blive uenige om, at arbejdstidsdelen i aftalen rummer lidt problemer. For at få et overblik er vi nogle stykker på Sct. Severin Skole, der har gennemregnet samtlige lærerkollegers arbejdsfordelingsplaner for indeværende år efter den nye arbejdstidsmodel. Vi synes, vi har været objektive i vores syn på det nye.

Resultatet er deprimerende. Ud af 47 kolleger skal seks arbejde mindre (skolebibliotekarer, edb-vejleder og skolevejleder). De resterende 41 skal arbejde flere timer varierende mellem syv og 148 timer per år. I gennemsnit bliver der 81 timer mere til almindelige lærere. Alle forudsættes at få 125 timer til udvikling og samarbejde.

Tendensen er helt klar: Lærere med mange U-timer og få Ø-opgaver skal arbejde endnu mere. Lærere med få lektioner og mange Ø-opgaver kan næsten redde skindet. Kolleger med særopgaver får overskud.

På vores skole skal vi tilsammen arbejde 4,5 procent mere, hvilket vil sige, at vi skal fyre to lærere. På landsplan bliver det jo ganske betragteligt - mere end 2.000 overflødige lærere, som dog snart kan komme i gang med at undervise de 100.000 nye børn!

Har I været vidende om disse forhold, inden I indgik aftalen?

Der går rygter om, at den nye model er DLF's oplæg. Er det rigtigt?

Vi håber på et hurtigt svar, så det kan indgå i overvejelserne inden afstemningen. I jeres svar behøver I ikke skrive noget om, at kredsene kan tilforhandle bedre vilkår lokalt. Det kan vi ikke. Vi har dårlige erfaringer fra decentral løn og ny løn til lederne.

Mens vi venter på svar, vil vi tillade os en stille undren over, at ledelsen af vores fagforening kan få sig til at anbefale medlemmerne at stemme ja til at skulle arbejde mere for derved at gøre kolleger arbejdsløse.

Efterskrift. Selvfølgelig skal I da også have ros. Løndelen er i orden - men hvad skal vi bruge den til, hvis vi bliver slået ihjel af det stigende arbejdspres?

Jørn Olesen

tillidsrepræsentant

Sct. Severin Skole, Haderslev

Svar

Jeg har aldrig lagt skjul på, at arbejdstidsaftalen på nogle områder indeholder problemer, heller ikke i urafstemningsnummeret, hvor jeg gør opmærksom på, hvad jeg gerne havde set bedre i aftalen.

Du har medsendt nogle regnestykker, som jeg gerne vil kommentere.

Der er sket en radikal ændring af arbejdstidsaftalen, hvorved der er sket en opsplitning af elementerne i den nuværende aftale, ændringer af opgavebeskrivelserne samt en ændring i forhold til den tekniske opgørelse af opgaverne. Derfor kan det være vanskeligt at foretage en direkte overførsel fra den nuværende aftale til den nye.

Men hvis man vil forsøge, må udgangspunktet være, at de opgaver, man udfører i dag, også skal løses ved den nye aftale. Jeg vil kort forsøge at pege på, hvad der går galt i opstillingen af dine regnestykker:

Der er ikke afregnet for 'alle former for lærersamarbejde' inden for de 125 timer. Det er kun det lærersamarbejde, lærerne udfører sammen i de faste fællesskaber omkring elevgrupper og fag - altså typisk fælles forberedelse af undervisningen. Det lærersamarbejde, der foregår i hele lærerkollegiet, for eksempel skoleårets planlægning, pædagogisk råds møder, lærermøder med videre, eller samarbejde med andre personalegrupper eller med andre myndigheder skal der gives yderligere tid til ud over samarbejdstiden. Det vil sige, at du ikke uden videre kan føre alt nuværende samarbejde og mødevirksomhed ind under de 125 timer.

Med hensyn til den nuværende 70-timers-pulje vil det heller ikke være korrekt at forudsætte, at der er afregnet for alle disse arbejdsopgaver i betroet tid. Der er i dag afregnet for opgaver i denne pulje, som der med den nye aftale skal gives konkret tid til, eksempelvis de uforudsigelige begivenheder, der kan indtræffe med elever i forlængelse af skoledagen, samt opgaver i forhold til den løbende evaluering og målfastsættelse.

Det fremgår ikke, hvordan du er nået frem til antallet af frikvartersminutter. I dag er der en maksimal grænse for, hvor mange frikvartersminutter der kan være på en skoledag. Det er selvfølgelig for at beskytte læreren, da frikvartererne bliver afregnet som en del af F-faktoren, og jo længere frikvarterer, jo mindre forberedelsestid. Alle har derfor haft en interesse i at gøre frikvartererne så korte som muligt. I den nye aftale skal der gives konkret tid til frikvartererne. Hvis lærerne ikke skal anvende undervisningstiden til klargøring/oprydning, skal der selvfølgelig gives tid både før første og efter sidste lektion. Skolen har også fortsat tilsynspligt med eleverne fra ti minutter før første lektion og i den tid, der går efter sidste lektion, til eleverne naturligt vil have forladt skolen. Det skal der også konkret gives tid til. Erfaringerne fra det amtskommunale område, hvor frikvartererne også er til konkret optælling, har i øvrigt vist, at der ikke er sket ændringer på dette område.

Ud over de konkrete fejlkilder, som jeg har beskrevet ovenover, har du heller ikke vurderet de muligheder, som den nye aftale giver.

En af forudsætningerne for aftalen er at styrke lærernes mulighed for at samarbejde i team og lave fælles forberedelse. Et af de nye elementer i aftalen er således, at der mindst skal afsættes 125 timer til lærerne i gennemsnit til lærersamarbejde/udviklingstimer, heraf skal den enkelte lærer have mindst 50 timer. Der er ikke tale om en akkord til lærerne, men det vil afhænge af det lærersamarbejde/teamsamarbejde, man konkret beslutter at have på skolen, hvor mange timer der skal afsættes til den enkelte lærer. I indledningen til aftalen fremhæves det netop, at skolens ledere og lærere i forbindelse med skoleårets planlægning skal drøfte lærersamarbejdets organisering.

På baggrund af disse drøftelser skal der for hver lærer afsættes konkret tid til lærersamarbejde/teamsamarbejde, afhængig af hvor mange undervisningsforløb vedkommende indgår i samt udviklingsaktiviteter. Hvis drøftelserne medfører, at lærersamarbejdet og udviklingsaktiviteterne ikke kan holdes inden for de 125 timer i gennemsnit, peger aftalen på, at lederen kan afsætte mere tid.

Foreningen har i efteråret 1998 foretaget en repræsentativ undersøgelse blandt medlemmerne af, hvilke opgaver lærerne udfører som et naturligt led i planlægningen, forberedelsen og efterbehandlingen af undervisningen.

Undersøgelsen dokumenterer, at stort set alle lærere i dag er involveret i teamsamarbejde omkring den enkelte klasse, at på to tredjedele af skolerne skelnes der ikke mellem teamsamarbejde og fælles forberedelse, samt at lærerne ud over teamsamarbejdet har mange andre samarbejdsrelationer inden for forberedelsestiden.

Undersøgelsen viser endvidere, at lærerne i dag i gennemsnit anvender cirka 15 procent af deres forberedelsestid til den fælles forberedelse. Lærerne tilkendegiver også, at de finder, at deres samarbejdsforpligtelse er stigende.

Hvis man skal forsøge at foretage en reel sammenligning mellem den nuværende aftale og den nye aftale, må man have som forudsætningen, at lærerne skal have mindst det samme lærersamarbejde/teamsamarbejde omkring undervisningen som i dag, det vil sige i gennemsnit 15 procent af den nuværende forberedelsestid plus den tid, der i dag er afsat ud over forberedelsestiden til lærersamarbejde/teamsamarbejde.

En anden mulighed i aftalen er konkret at give mere tid til forberedelse af undervisningen, denne mulighed vil eksempelvis være en af måderne, hvorpå man kan afhjælpe den svaghed ved aftalen, som jeg selv påpeger, nemlig at sikre de lærere, som har mange undervisningstimer.

Afslutningsvis omtaler du som 'et rygte', at den nye model er DLF's oplæg. Det undrer mig meget, at du ikke er informeret om hovedstyrelsens enstemmige beslutninger i den forbindelse. På hovedstyrelsesmødet i januar måned fastlagde hovedstyrelsen i enighed et mandat, som blandt andet fastslog, at det kunne være en helt anden arbejdstidsaftale, der kunne blive et resultat af forhandlingerne, samtidig blev der beskrevet en model, som ligger meget tæt op ad den aftale, som blev resultatet. På kredsformandsmødet kort efter hovedstyrelsesmødet fik kredsformændene udleveret et skriftligt notat med denne beskrivelse med anbefaling af at informere medlemmerne (og selvfølgelig også kredsstyrelserne) om dette. Så hvis du vil handle på fact i stedet for rygter, så bed din kredsformand om en kopi af dette notat.

Hovedstyrelsen var allerede forud for forhandlingerne klar over, at det ikke ville være muligt at finde en forhandlingsløsning med udgangspunkt i den nuværende aftale, ligesom en eventuel konflikt ikke ville medføre en ny aftale med udgangspunkt i den eksisterende. Derfor var en samlet hovedstyrelse også enige om, at man ved forhandlingerne skulle søge at opnå et resultat, der imødekom foreningens aftalekrav og med det mål at sikre medlemmerne, sikre lærerprofessionalismen og fremtidssikre aftalen.

Det mener jeg, vi har opnået med det foreliggende resultat.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF