I forhold til Richard Samuelssons beregninger af aldersreduktion i den nye aftale i forhold til den gamle har jeg opstillet følgende regneeksempel:

Fællesforudsætninger

20 lektioner i 38,5 uger

Gammel aftale

U577 timer

F577 timer

25 minutter gange 577240 timer

Ø-opgaver286 timer

I alt1.680 timer

Ny aftale

U577 timer

Betroet tid400 timer

Aldersreduktion175 timer

Frikvarterer128 timer

Skoletid400 timer

I alt1.680 timer

Som det fremgår af regneeksemplerne, vil den pågældende lærer have 286 timer tilbage i den nuværende aftale (Ø-tid) og 400 timer tilbage i den nye aftale (skoletid).

Antager vi, at læreren skal lave samme Ø-opgaver som tidligere, er der 114 timer tilbage til andet arbejde. De kunne eventuelt anvendes til undervisningstimer, hvor en lektion per uge svarer til 28,87 timer per år. Men uanset hvad de bruges til, skal læreren arbejde mere end i den gamle aftale.

Så der er altså fortsat tale om en forringelse for de lærere, der underviser, men selvfølgelig også om en fordel for de lærere, der ikke før har fået del i aldersreduktionen. Aldersreduktionen har vi tidligere fået forklaret skulle ses i forhold til undervisningen og den belastning, det medfører.

Jeg synes såmænd bare, det er et problem, som jeg ikke kan lade være med at kæde sammen med forringelserne på pensionsområdet. For de fleste lærere, der bliver omfattet af de nye pensionsvilkår, vil af økonomiske grunde se sig nødsaget til at fortsætte med at arbejde en del år mere, end det i dag er nødvendigt.

Jeg har også svært ved at forstå, at der i urafstemningsnummeret to gange står, at aldersreduktionen er bevaret - endda i forbedret udgave. Kunne man i det mindste ikke have fået en forklaring på, hvori forbedringen består?

Lotte Lange

medlem af DLF's hovedstyrelse

Undtagelsesvis bringer vi Lotte Langes indlæg i dette nummer af Folkeskolen, da der er 14 dage til næste udgivelse.

Redaktionen