Undervisningmidlerne skyller ind over danske skoler som aldrig før. 4.000-5.000 titler om året, som udvalg på skoler og i kommuner tager stilling til hver for sig i hver eneste lille flække året rundt. Hertil kommer et stigende antal cd-rommer. Og så er der oveni Internettet, som kaster en ustyrlig strøm af materialer af sig.

Det er en situation, der kræver nytænkning, mener lektor Niels Kryger, som forsker i skolebiblioteker og undervisningsmidler på Danmarks Lærerhøjskole. Lige nu er han i gang med udviklingsprojektet 'Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter' sammen med sine kollegaer Ole Christensen og Hans Jørgen Petersen.

'De nuværende procedurer er urationelle og bygger på en forestilling om overblik over materialerne, som er en illusion. Man har næsten ikke fået næsen op over bordkanten, før de næste 20 materialer kommer dumpende ned i hovedet på én', siger Niels Kryger.

Men udvalgene og lærerne kan godt slappe af, tilføjer han, overblikket er slet ikke nødvendigt. Det vigtige er, at man finder frem til nogle kvalificerede materialer ud fra fagligt-pædagogiske overvejelser.

'Det store overblik bør en central instans tage sig af. Vi behøver ikke alle sammen sidde og læse det samme igennem'.

Den centrale instans skal så anmelde og vurdere undervisningsmaterialerne ligesom tv-udsendelsen 'Bogart', der gør det nemmere for biografgængeren at vælge, hvilke film han vil se.

'Bogudvalgene kan så koncentrere sig om det kvalificerede valg. Det kan godt være, at der er andet materiale, der er lige så godt, men det vigtigste er at finde frem til et materiale, der er godt og ordentligt. Så må man være tilfreds med det'.

'Det er ligesom med de mange tv-kanaler, der sender det samme. Man behøver jo ikke at se alle 32 kanaler. Der må godt være nogen, der bundter dem og melder ud, hvad det er for nogle typer, vi har at vælge imellem'.

Spild af tid

Niels Kryger nævner faget natur/teknik som eksempel. Der findes fem-seks systemer på markedet. De ligner alle hinanden til forveksling. Det er spild af tid, siger han, at der rundt omkring i landet sidder hundredevis af fag- og bogudvalg og konstaterer dét.

Det er en procedure, der binder en masse energi, som i stedet kunne frigøres og bruges på fagligt-pædagogiske samtaler, mener Niels Kryger: Hvad er det, vi vil med vores elever her på skolen, og hvilke materialer passer så til det?

'Forestillingen om materialeoverblik er en illusion, men det fagligt-pædagogiske overblik må vi aldrig give køb på. Det er nødvendigt at diskutere grundlæggende spørgsmål i de her år, hvor børnenes medievirkelighed ændrer sig radikalt', siger Niels Kryger.

Samtidig er et nyt læringssyn på vej ind i skolerne, som også stiller nye krav til materialevalget.

Engang var der en fast dannelsesforestilling med en dertil hørende lærebog. Da lærebogens tid var omme, blev - forenklet sagt - bogudvalgene sat ind for at blåstemple de bøger, der kom ind på skolerne, så 'samfundet' og forældrene havde en vis garanti for, at bøgerne var lødige og kvalificerede.

Men nu bliver også blåstemplingen presset, påpeger Niels Kryger. Fra to sider: Det nye læringssyn og den ustyrlige strøm af materialer fra Internettet.

'Før havde man et relativt fast dannelsesgrundlag, hvilket betød, at man også havde det, man kunne kalde den kanoniserede lærebog. Den var udtryk for det livssyn, som vi ville have eleverne ført ind i. Først var det katekismer, og senere blev det nationalt forankrede dannelsesgrundlag formidlet i læsebøger og historiebøger'.

Drømmen om lærebogen lever

Drømmen om lærebogen lever stadig, siger Niels Kryger, men i dag er det fremherskende kodeord, at eleverne skal konstruere deres egen viden.

'Der er fokus på eleverne og deres læreprocesser, og det har gjort skolerne og materialeudvalgene forsigtige med at udnævne et bestemt stof til pensum'.

'Eleverne kan nu selv gå ind på Nettet og finde alt muligt om helikoptere og indianere, og når de begynder at finde viden på den måde, så har vi ikke længere en skole, hvor det, der kommer ind, er blåstemplet. Nu kommer alt ind, så nu må vi gå ind i processerne med eleverne og finde ud af, hvordan man søger, vælger og vurderer informationer'.

Problemet er, siger Niels Kryger, at den nye materialesituation er lige så ny for lærerne som for eleverne.

'Min pointe er', fastslår han, 'at det bliver absurd at opretholde et kæmpe system, hvor man sidder i timevis på bogudvalgsmøder og vurderer alle mulige bøger om indianere, som forlagene kan finde på at udgive, når eleverne alligevel kan gå ind på Nettet og hente, hvad de vil om indianere'.

'Man skulle hellere bruge tiden på at opbygge en pædagogisk-faglig samtalekultur på skolerne'.

Som noget nyt har Undervisningsministeriet oprettet en hjemmeside på Internettet www.infoguide.dk, som forsøger at skabe en slags orden og overblik i den del af materialerne, der findes på Nettet, til støtte for lærere og elever.

'Det er for tidligt at sige, hvor det fører hen, men det ser lovende ud. Jeg ser meget gerne, at det bliver fulgt op af yderligere initiativer på hele materialeområdet', siger Niels Kryger.