Folkeskolen præciserer

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I artiklen 'Pas på ulovlige skolerejser' i Folkeskolen nummer 11 er der en formulering, der kan give opfattelse af, at et rejseselskab altid skal være medlem af den danske rejsegarantifond for at opfylde lovens krav. Dette er imidlertid ikke tilfældet. I lov om rejsegarantifond står, at et bureau, der fra udlandet sælger pakkerejser i Danmark, er tilstrækkeligt dækket ind, hvis det har stillet garanti i en godkendt ordning i et EU-land. Er man i tvivl om, hvorvidt et rejseselskab er lovligt, kan man kontakte Rejsegarantifonden, som er behjælpelig med oplysninger. Fonden har telefon 4587 8333 og fax 4587 8723.