I diskussionen om, hvordan hverdagen kan og vil blive efter den nye arbejdstidsaftale, spiller 'Bilag 3' med titlen 'En skole på vej' en vigtig rolle. For den viser, hvordan aftaleparterne - med afsæt i folkeskoleloven - opfatter fremtiden. Teksten viser dermed også, hvor der skal tages udgangspunkt i tolkningen af arbejdstidsaftalen:

Lærerrollen

Læreren har ansvaret for, at undervisningen planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så den rummer udfordringer for den enkelte elev, er i overensstemmelse med fastlagte målsætninger og rummer en faglig progression. Fastlæggelsen af arbejdsformer, metoder og stofvalg foregår i videst muligt omfang i samarbejde mellem lærere og elever. I samarbejde med lærerne sætter eleverne mål for deres egen læring, og lærere og elev vurderer løbende, i hvilken udstrækning de ønskede resultater er nået.

Den lærerstyrede vidensformidling er i vidt omfang suppleret med projektarbejdsformer, hvor eleverne får større mulighed for at tilegne sig deres egen personlige viden og udvikle personlige holdninger. Denne arbejdsform har i sig selv fremkaldt en anden måde at være lærer på end den traditionelle. Lærerens rolle i folkeskolen er den faglige rådgiver, sparringspartner, vejleder, 'forelæser' med videre.

Læreren har herudover en række sociale forpligtelser over for eleverne, ligesom læreren skal kunne integrere den faglige tilgang med skolens mere kreative og musiske kundskabs- og færdighedsområder.

Læreren er såvel faglig som personlig vejleder af den enkelte elev og den enkelte elevgruppe.

Undervisningen i tværgående emner og problemstillinger samt kravet om at tilpasse undervisningen til forskelle i elevforudsætninger stiller øgede krav til planlægning, forberedelse og koordinering. Lærerarbejdet vil fortsat kræve en solid indsigt i de enkelte fags stofområder og udvikling.

Samarbejdsforpligtelsen for den enkelte lærer er voksende. Blandt andet er et tæt teamarbejde med kollegaer om en række opgaver nødvendigt. Lærerteam om de enkelte klasser/hold skal sikre eleverne den bedst mulige undervisning. Disse team har i udstrakt grad ansvar for planlægningen af undervisningen og selvstændighed i opgaveløsningen.

Ud over samarbejde med elever og elevgrupper og lærerteam har den enkelte lærer et omfattende samarbejde med andre lærere, andre personalegrupper, forældre, ledelse med flere.

Samarbejdsforpligtelsen og tilpasningen og udviklingen af undervisningen til de nuværende og fremtidige krav forudsætter personlig og faglig udvikling af den enkelte lærer.

Undervisningsbegrebet

Skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Den skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære, og den skal indføre eleverne i det danske samfund og verden omkring os. Helheden i dette brede undervisnings- og dannelsesbegreb er grundlæggende for den danske folkeskole. Undervisningen skal medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Undervisningen skal derfor tilgodese såvel den åndelige som den intellektuelle, musiske, fysiske og sociale side af elevernes udvikling.

Læreprocessen er allerede i fuld gang, når læreren taler med den enkelte elev eller med grupper af elever om formålet med undervisningen. Eleverne er medbestemmende om undervisningens indhold og arbejdsform. Eleverne skal kunne se formålet med undervisningen og dermed føle ejerskab til læreprocessen. Medbestemmelsen er af afgørende betydning for elevernes udbytte af deres arbejdsprocesser/undervisning.

Eleven skal sættes i centrum, og undervisningen skal differentieres med udgangspunkt i elevens forståelsesramme og forudsætninger, så eleven gennem sit skoleforløb bliver bedre og bedre til at tage hånd om sin egen læring.

Eleverne skal gennem deres samlede skoleforløb opleve en sammenhængende faglig progression inden for skolens kundskabs- og færdighedsområder.

Der skal undervises i tværfaglige emner og problemstillinger, hvor projektarbejdsformen er fremherskende fra det første skoleår. De faglige og de mere legende tilgange til kundskabs- og færdighedsområderne udgør et hele i skolens undervisning. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, kurser og mere selvstændigt arbejde, hvor læreren fungerer som konsulent for den enkelte elev og elevgrupper.

Der er sammenhæng mellem udviklingen i lærerrollen, undervisningsmetoderne, bygningernes indretning, undervisningsmidlerne og informationsteknologien.

Organisation

Udgangspunktet for organiseringen af undervisningen er en fælles professionel tolkning af formål og indhold i kundskabs- og færdighedsområderne samt overblik over og indsigt i de enkelte elevers forudsætninger. Folkeskolelovens målsætninger om blandt andet at udvikle et bredt sammensat kompetenceniveau hos den enkelte elev stiller krav om, at organiseringen af indhold, elevgrupperinger og undervisningsformer varieres gennem undervisningsforløbene. Målet er, at den enkelte elev skal have optimale udviklings- og læringsmuligheder.

Det er nødvendigt at have sammenhængen mellem mål og ressourcer for øje. Dette kræver planlægning af både det enkelte skoleår og det enkelte undervisningsforløb.

Fællesskabet er en vigtig del af læringsmiljøet. I dagens skole er klassen ofte rammen om dette fællesskab. Det er en af skolens betydeligste opgaver at understøtte fællesskabet. At lære eleverne, at fællesskabet er uundværligt for den enkelte, og at den enkelte er uundværlig for fællesskabet. Samtidig bidrager klasselærerens og det øvrige lærerteams nære kendskab til de enkelte elever, at udfordringen for den enkelte elev afstemmes ud fra et helhedssyn på eleven og dennes udvikling.

Det vil almindeligvis ikke være hensigtsmæssigt, at klassen er rammen om alle undervisningsaktiviteter. Kravet om optimale faglige, sociale og personlige udfordringer for den enkelte elev er ikke foreneligt med en organisations- og undervisningsform, der alene er baseret på klassen og klasseundervisning.

De mange pædagogiske muligheder - som blandt andet medie- og informationsteknologien giver - vil ligeledes få større betydning for organiseringen af undervisningen. Organiseringen af undervisningen står på mange måder i en brydningstid, hvor der i en årrække vil være behov for at udvikle og implementere nye former og organiseringer, samtidig med at erfaringerne og mulighederne i de hidtidige former ikke ukritisk kan forkastes.

Fleksibilitet i planlægningen, herunder mulighed for varierede ugeskemaer, anvendelse af holddannelse og et mellem lærerne struktureret samarbejde er nogle af de metoder, der kan sikre en samlet undervisningstilrettelæggelse, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og udvikling.

Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang skabes sammenhæng i de enkelte læreprocesser. Det er i høj grad de involverede lærere og elever, der fastlægger behovet for nødvendige pauser på den enkelte skoledag.

Lederrollen

Skolens dagligliv bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Denne værdibasering ligger også til grund for lederrollen.

Skolens ledelse leder skolens komplekse virksomhed på baggrund af mål og værdier. Skoleledelsens indsats er af markant betydning for skolens udvikling og for realiseringen af folkeskoleloven. Decentralisering og selvforvaltning stiller store krav til den enkelte skoleledelse.

Skolelederen har det overordnede ansvar for kvaliteten af skolens arbejde. Den enkelte skoleledelse har på baggrund af mål- og rammestyringen ansvaret for at planlægge, udvikle og evaluere skolens samlede virksomhed, herunder ansvaret for opstillingen af mål for de enkelte klasser og hold. Ledelsens rolle som sparringspartner for lærerne i forhold til deres pædagogiske arbejde - og som praktisk problemløser i det pædagogiske samarbejde - er derfor af stor betydning. Skoleledelsen skal have stor indsigt i og forståelse for lærernes arbejde. Der er en tæt sammenhæng mellem skoleudvikling, lærernes kompetenceudvikling og god skoleledelse.

Skolelederen leder og fordeler arbejdet. Dette sker som på andre kommunale arbejdspladser i samarbejde med de ansatte. Det er blandt andet en ledelsesopgave at sammensætte relevante og kompetencestærke team og i øvrigt fordele arbejdet blandt medarbejderne, så de enkeltvis og i team kan løse deres arbejdsopgaver i relation til de givne mål i størst muligt autonomi.

Der fordres en synlig ledelse - en ledelse med klare visioner, en ledelse, der evner at skabe mening, retning og helhedsforståelse, men som også ved, at løsningerne er mangeartede og skal findes i samarbejde med de ansatte.

Skoleledelsen skal være bevidst om sin rolle som inspirator, fornyer og vejleder. Ledelse er blandt andet at gå foran, tage beslutninger, iværksætte tiltag, vejlede og få personalet til at trække i samme retning. Men ledelse er også at give plads og rum, så den enkelte lærer, lærerteam og hele lærerkollegiet kan være med til at videreudvikle skolen inden for de fælles rammer.

Skolelederens samarbejde med de ansatte er mangesidet og vil efter opgavernes karakter ske i samarbejdsudvalg og i pædagogisk råd - eller i direkte dialog med tillidsrepræsentanten, den enkelte ansatte eller det enkelte lærerteam.-