Lederuddannelse i centrum

Lederforeningen vil påvirke en kommende lederuddannelse, så den kommer tæt på skoleverdenen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis lederne også fremover skal spille en central rolle i en velfungerende folkeskole, er der behov for, at de får indflydelse på, hvordan en regulær lederuddannelse bliver udformet. Alternativet kan nemt blive en uddannelse af anonyme mellemledere i den kommunale ledelsesstruktur.

Derfor benyttede Lederforeningens formand, Jens Færk, foreningens repræsentantskabsmøde i sidste uge til at slå fast, at uddannelse bliver et af den kommende tids vigtige arbejdsområder. Han venter, at det kan blive svært at opnå enighed med Kommunernes Landsforening (KL).

KL ønsker ledere, der først og fremmest opfatter sig som kommunale ledere. Det er fortsat vanskeligt at tiltrække kvalificerede ansøgere til skolens lederstillinger. Samtidig har mange kommuner problemer med skoleledernes lønniveau, mener Jens Færk.

'Derfor kan en kommunal lederuddannelse uden specifik faglig baggrund være en fristende måde at løse problemet med at rekruttere skoleledere på. Kan de så samtidig holde lønnen på et gennemsnitligt kommunalt lederniveau, har de slået to fluer med et smæk', fortalte han repræsentantskabet.

Lederforeningen fastholder, at det skal være en læreruddannet, der skal stå i spidsen for folkeskolens ledelse. Ellers giver begreberne pædagogisk og værdibaseret ledelse ikke mening. Men foreningen afviser ikke, at personer med en anden uddannelsesbaggrund kan være en del af ledelsen. Det er spændende, når fem skoler i Århus har fået en ledelsesstruktur, hvor den administrative leder, der er en del af ledelsesteamet, har en anden uddannelsesbaggrund, vurderer Jens Færk.

God vilje ikke nok

Uddannelsesområdet er ikke det eneste, hvor KL får sin sag for, hvis det står til Lederforeningen. Jens Færk peger på, at skoleledernes psykiske arbejdsmiljø ikke interesserer de kommunale arbejdsgivere, og da der i efteråret udkom en rapport om skolelederes forhold, lagde KL ensidigt ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø på lederne.

Regeringens ønske om gennemsigtighed i uddannelserne fik også et par ord med på vejen. Lederforeningen har intet imod åbenhed, men ...

'Det er en god idé, at en skoles målsætninger, værdigrundlag og så videre bliver tilgængelige på nettet. Men filmen knækker, når der ensidigt fokuseres på gennemsnit af års- og prøvekarakterer som kvalitetsparameter for skolens samlede virksomhed'.

Og så bør der i specifikationen af, hvad skolernes hjemmesider skal indeholde, stå, at man skal kunne se, om der er sammenhæng mellem de opstillede mål og de rammer og resurser, kommunerne stiller til rådighed.

Lederforeningens forhold til DLF blev også grundigt gennemgået, og det samme blev foreningens organisatoriske forhold. På det område glædede Jens Færk sig over, at medlemstallet stiger i byerne.

'Det sker typisk i forbindelse med nybesættelser af stillinger. Både Århus og Aalborg har tidligere været vores sorteste pletter, men nu er der begge steder etableret en lokal lederforening, så også der er det nu Lederforeningens folk, der sammen med kredsen forhandler ledernes løn- og arbejdsvilkår', sagde han.

Lederforeningen har holdt to ekstraordinære repræsentantskabsmøder i løbet af året og har brugt masser af energi på at få en model for sin organisatoriske placering i DLF på plads. Det var formentlig derfor, at debatlysten på repræsentantskabsmødet var meget begrænset.-Jan Kaare er freelancejournalist