Viceskolelederen fulgte trop

Skolelederen og vicelederen sagde op samme dag

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det tændte Camilla Ritzau, da Engelsborgskolen for tre år siden søgte ny viceskoleleder til at arbejde med lærernes psykiske arbejdsmiljø, elevernes trivsel og skoleudvikling. Efter en samtale med skoleleder Kirsten Frøhlich var hun ikke i tvivl:

»Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle være vicer, men jeg var tilknyttet Center for Stress som selvstændig konsulent i to år og ville gerne hjælpe lærere og elever til større arbejdsglæde. Samtidig virkede Kirsten meget inspirerende«, fortæller Camilla Ritzau, der tidligere har været lærer i syv år.

Hun fik stillingen, og skolelederen levede op til hendes forventninger. Det samme gjorde den del af jobbet, som handlede om arbejdsmiljø og trivsel. Men 41-årige Camilla Ritzau savnede klare udmeldinger fra forvaltningen og lærere, som vil ledes.

»Elevplaner er ikke til diskussion, de skal laves. På samme måde vil det være en støtte, hvis forvaltningen er tydelig om, hvad skolerne skal, ikke mindst fordi der er stor forskel på lærerne. Nogle ønsker meget ledelse, mens andre bare vil passe deres undervisning uden at deltage i møder og indsatsområder.

»Og arbejdstidsaftalen medvirker til, at ledelse i høj grad bliver en service, lærere kan benytte, når de har behov. Det gør det tungt at være leder og arbejde med skoleudvikling«, mener Camilla Ritzau.

De uklare udmeldinger fra forvaltningen viste sig første gang, da hun havde været ansat en måned og søgte et grundkursus for ledere.

»Jeg var fundet kvalificeret til at være viceleder på en stor skole og betragtede ansøgningen som en formalitet. Men jeg fik afslag med den begrundelse, at jeg ikke havde ledererfaring!«

Da Kirsten Frøhlich fortalte, at hun var på vej væk, var Camilla Ritzau ikke i tvivl om, at hun også ville stoppe.

»Skolelederen er vicelederens nærmeste samarbejdsrelation, så jeg havde svært ved at se meningen med at blive, hvis Kirsten ikke skulle være der«.

I løbet af Camilla Ritzaus tre år som viceleder er de administrative opgaver og økonomistyringsdelen vokset og vokset, uden at der er fulgt resurser med.

»Det var okay for mig at være i det sammen med Kirsten, men jeg skulle have brændt for det, hvis jeg skulle være blevet«, siger Camilla Ritzau, der synes, det giver god mening, at en ny leder selv vælger sin souschef.

De to ledere sagde deres job op samme dag. Men i modsætning til Kirsten Frøhlich havde Camilla Ritzau ikke fået et andet arbejde.

folkeskolen@dlf.org