Se, det var slendrian, Egelund

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken ringer! Læreren rejser sig og slentrer ned ad skolens lange gange. Men han er ikke parat til undervisning, i det øjeblik eleverne kommer fra frikvarter. Hvis han var, ville det være en væsentlig effektivisering, mener professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der ønsker 30 års slendrian bragt til ophør.

Professoren har regnet ud, at 666 klokketimer i løbet af et skoleforløb går med at komme i gang med arbejdet. Men som så mange andre spektakulære regnestykker fra professorens kontor holder heller ikke dette til en prøve i virkeligheden.

I det virkelige skoleliv fortsætter undervisningen nemlig ofte, efter at klokken har ringet ud. I dag ville Anders i 2. x - selv om det havde ringet ud - gerne vide, om det er dronningen eller statsministeren, der bestemmer mest. Sascha syntes, hun blev mobbet af de andre piger, fordi de i frikvarteret legede hest, og hun ville gerne hedde Musse, men det var der to andre, der også ville, og så kunne Sascha ikke være med.

Paw ville gerne have, at jeg stavede til »shadow« på tavlen. Marie skulle lige have hjælp til sin lynlås, der havde sat sig fast. Og Nicoline ville have mig til at snakke med Mads, fordi han havde skubbet hendes hoved ind i væggen under morgensangen, da han var gal over, at hun havde lavet kaninører på ham. Jeg tror, der gik seks-otte minutter, inden jeg kunne gå til frikvarter.

Lad os nu sige, at lærerne i snit bruger seks minutter i klassen, efter at det har ringet ud. Så vil skoleeleverne i løbet af et skoleforløb ikke have mistet 666 timer, men i stedet have fået tilført 133 timer!

Men minuttælleriet er slet ikke det væsentlige i den forbindelse. Det er noget andet. Vi taler altså om en moderne folkeskole, og professionelt engagement kan ikke gøres op i minutter. Vi taler ikke om Nakskov Skibsværft i 60'erne og 70'erne, hvor jeg skulle stemple ind og ud, når jeg skulle på wc. Dette smålige minuttælleri skabte megen uproduktiv lavenergi hos værftsarbejderne, og det resulterede i mange uformelle »frikvarterer« med snaps og ål kogt på svejseflamme. Somme tider tog vi også en slapper i tutten eller en eftermiddagslur