»Voksne siger, at man ikke kan modellere Gud, men børnene kunne sagtens«.

De lærerstuderende fra gruppe 2 er ved at fremlægge deres spil om religion og etiske dilemmaer for Michael Riis, der er redaktør på Religionspædagogisk Forlag.

»Nogle af børnene skulle tegne Gud, og så tegnede de en mand, der gik på vandet. Er det ikke Jesus? spurgte vi, og så fik vi en snak om dét«.

Gruppen har produceret et spil med forskelligfarvede professorhatte, rasle-rangler, modellervoks, papir og saks til papirklip. Spillet er til alle klassetrin og kan bruges til alle fag. Der er ikke så meget religion i det - kun kristendom, islam og lidt om Jehovas Vidner. Men så er der etik og dilemmaer. Det er et lærerstyret spil.

»Vi fik en god indsigt i, hvad børn tænker. Nogle mente, at Gud er en mand på en sky, andre at han er inde i os alle. Det var godt at tale om, og der var ikke noget, der var rigtigt eller forkert«.

Et af dilemmakortene handler om mobning. Erik ser sin lillebror blive mobbet i skolegården, og samtidig er der en pige, der falder på sin cykel. Hvem vælger Erik at hjælpe og hvorfor?

Tordenvejr - Thor eller damp

Hele holdet af lærerstuderende oplevede, at de små elever i 2. klasse bare kastede sig ud i opgaverne. Især de store uhåndterlige spørgsmål om liv og død tog eleverne fat på uden at kny.

»Et af vores spørgsmål var, om det er okay at lyve. Ja, svarede en dreng straks. Hvorfor det? spurgte vi, og så svarede han, at det må man godt 1. april. Der kom også ofte pingpong i gruppen, fordi børnene var uenige om et svar«, fortæller én af de studerende.

Grupperne har gjort sig overvejelser om, hvilke klassetrin deres spil er bedst til, hvordan det eventuelt kan udvides med mere avancerede spørgsmål, og nogle af spillene findes allerede i to versioner. En stor på gulvet til de yngste børn og en mindre ved et bord uden så mange fysiske aktiviteter for ældre elever.

Alle oplevede, at det var gået fint med spillene, da de havde besøg af 2. klasse fra Øster Farimagsgades Skole. Børnene var helt med på ideerne.

I et af spillene fik børnene historien om, hvordan Gud skabte verden på seks dage. Det skulle de tegne, og bagefter skulle de fortælle, hvordan de troede, at en læge ville tænke om skabelsen. Et spørgsmål handlede om tordenvejr. Er det, fordi Thor kører hen over himlen, fordi skyerne danner vanddamp, eller er det Gud, der græder? Her blev børnene også spurgt, hvordan en meteorolog ville forklare dette. Det kunne de sagtens forholde sig til.

En guidet fortælling

Hvad er lykken? Er dødsstraf i orden? Hvad er et godt ægteskab? Spørgsmålene kom vidt omkring. Flere spil gav informationer, andre kunne bruges til diskussion og evaluering efter et undervisningsforløb. Flere af de studerende havde oplevet, at eleverne i 2. klasse var ligeglade med pointgivningen.

Et spil er en fortælling med rekvisitter. Eleverne får læst historien op, og undervejs kan de vælge, hvordan historien går videre. Det kan bruges til at sætte et emne i gang i en klasse, og eleverne kan selv producere kostumer og rekvisitter.

»Vi havde skrevet historien på forhånd, og vi guidede dem, men de oplevede, at de selv bestemte. Udviklingsmulighederne her er at skrive flere historier om flere emner«.

»Man kan altså udgive historierne og så lade eleverne selv skabe rekvisitterne?« spurgte Michael Riis.

»Ja, og man kan helt udelade rekvisitterne på de ældste klassetrin«, svarede de studerende fra gruppe 5.

Michael Riis syntes, at det var meget spændende, hvad de studerende havde skabt - og så er de jo oven i købet ikke linjefagsstuderende i religion men førsteårsstuderende. Imponerende, mente han.

»Nu er jeg jo repræsentant for et forlag. Vi udgiver bøger, tekster, der forholdsvis billigt kan masseproduceres. Spil er dyre at producere, men nu vil jeg seriøst overveje jeres fem spil«, sagde Michael Riis og tog spillene med sig.