Tucefreda hedder et helt nyt land, der opstod i midten af marts på Skolen på Duevej på Frederiksberg. Det er fire elever fra 5.c, der har skabt landet med regnskov, sand, sø og vand. Flere andre nye lande så dagens lys, da 5.c havde lærerstuderende fra innovationsholdet på Frederiksberg Seminarium i praktik i deres klasse. »Lav dit land« var opgaven. Hver gruppe elever fik fire kort, hvor der for eksempel kan stå varme, jordskælv, flod og klipper. Gruppen skal så finde ud af, hvor deres land ligger på verdenskortet.

»Klokken 8.45 skal I have fundet ud af, hvor jeres land er, og hvordan det ser ud. Det er jeres første deadline«, lød beskeden fra de to lærerstuderende Deia Luise Vejby Petersen og Daniel Hermansen.

Anden lektion brugte eleverne på at tegne byer, skove og bjerge i deres land. Næste dag skulle klassen være klar til at beslutte landets styreform og skrive en grundlov. Dernæst vælge en religion, skrive en trosbekendelse og fordele indbyggerne i landet.

Målet er, at hver gruppe i klassen udarbejder en planche over deres land. Et andet mål er, at eleverne skal samarbejde.

Når landene er skabt, får eleverne et problemkort. Måske udbryder der sult og tørke i deres land, eller der bliver krig. Eleverne skal beskrive problemet, prøve at løse det og diskutere konsekvenserne.

Kort deadline

Støjniveauet i 5.c er ekstremt højt, hvis man spørger læreren, men helt okay, hvis man spørger de to lærerstuderende. Læreren påpeger, at dét støjniveau holder man ikke til i 30 år. De tre er til gengæld enige om, at eleverne er meget engagerede i arbejdet, da det første kvarters kaos har lagt sig.

»Vi prøver at videreføre ideen om en solutioncamp, som vi selv har prøvet det på seminariet. Med kort deadline«, forklarer Daniel Hermansen.

»Jeg er vildt glad nu. Jeg tænkte, at det var helt umuligt, sådan som eleverne afbrød hinanden forleden. De lyttede slet ikke til hinanden, men de kan jo godt samarbejde«, siger Deia Luise Vejby Petersen.

I ugen før har de studerende arbejdet med klassen om statsformer, religion, klima og målestoksforhold. Som en introduktion til arbejdet med at skabe et land.

De to lærerstuderende guider eleverne ved at spørge, hvor stort deres land er. Som Bornholm, mener nogle, men da de hører, at den er ret lille, vælger de Jylland. Og jordskælv er der ikke i Jylland, så de må op til verdenskortet igen. En anden gruppe har fundet, at Marokko passer perfekt til de kort, de har fået.

Vigtigt med struktur

Hvad betyder urbanisering? At bønderne flytter til byen, svarer en gruppe elever. Det har været vigtigt for de studerende, at eleverne lærer nogle nye ord. Som for eksempel urbanisering og industrialisering.

Målestoksforhold er svært for eleverne at arbejde med, så det kræver hjælp. De lærerstuderende hjælper gerne, men de passer meget på ikke at komme med deres egne ideer.

»Vi vil gerne have, at de reflekterer over noget, uden at vi giver eksempler. Så vi ikke påvirker dem. Det er dem, der skal være kreative«, siger Daniel Hermansen, da de to studerende modtager vejledning af lærer Laila Mortensen.

»Men I skal synliggøre målet for eleverne. Det er altid en balance, men I må give dem en struktur. Som en foredragsholder engang sagde til forsamlingen: Prøv at forestille jer, at når jeg nu tager ordet, så ved I ikke, hvor længe dette foredrag vil vare«, forklarer hun.

De studerende mener, at det hjalp meget på strukturen, da eleverne fik deres opgave og deadline.

Og denne dag i klassen endte det med ros til alle. For godt samarbejde og for at lytte til hinanden.